La Peña de Dinamarca har indledt samarbejde med Club Danés om store tv-begivenheder.
Der bliver tale om to comebacks, når FC Københavns og det danske fodboldlandsholds kommende vigtige kampe vises på storskærm i restaurant Casa Danesa på Mijas-vejen. Dels vender La Peña de Dinamarca tilbage til stedet, hvor den startede succeserne med tv-kampe for to år siden, og dels påtager eksperten Birger Peitersen sig en ny tørn – efter han ved afslutningen af VM i Sydafrika i sommer sagde farvel til Danmarks Radio efter 23 år.
Og endelig supplerer manageren for Esbjergs superliga-hold Ove Pedersen op til fodboldlandskampen i juni. Han og familien har feriebolig på Kysten.
"Jeg er glad for, at La Peña de Dinamarca og vi i Club Danés har fundet sammen om disse store sportsbegivenheder", siger formanden for Club Danés, Benny Olsen. "Danskheden bør samles mest muligt. Vi har de egnede lokaliteter og La Peña de Dinamarca er gode til at iscenesætte.
Vi havde også stor glæde af at samarbejde omkring Club Danés Fodbold Cup i oktober sidste år.
Hos os er såvel parkerings- som pladsforholdene gode. Restauranten er blevet renoveret med nyt møblement i såvel baren som i patioen.
Et nyt look for nye initiativer.
Og så krydser vi alle fingre for såvel FCK som det danske fodboldlandshold", slutter Benny Olsen.
Hvad der står på spil
For FC København i Champions League bliver det knald eller fald i ottendelsfinalen mod engelske Chelsea. Klarer det danske mesterhold sig ikke bedst i de to klubbers opgør, er det ud. Det danske mesterholds forberedelser foregår i øvrigt i Marbella i disse dage.
De øvrige kampe i Champions League:
Milan-Tottenham, Valencia-Schalke 04, Roma-Shaktar, Arsenal-FC Barcelona, Lyon-Real Madrid, Inter-Bayern Munchen og Marseille-Manchester United.
I sandhed store navne FC København har spillet sig i selskab med.
Anderledes med det danske landshold. Det får flere chancer i sin EM-kvalifikationsgruppe H, hvor de øvrige hold er Norge, Portugal, Cypern og Island, men Norge og senere i år Portugal skal besejres for at holdet bliver mellem de to, der ryger videre til slutrunden i Ukraine/Polen i 2012.
Stillingen i gruppen er:
Norge – 3 kampe 9 point.
Portugal – 4 kampe 7 point.
Danmark – 3 kampe 6 point.
Cypern – 3 kampe 1 point .
Island – 3 kampe 0 point.
De sidste puljekampe spilles i efteråret.
De vigtige kampe i Casa Danesa
Champions League:
Tirsdag d. 22. februar
klokken 20.00: FCK – Chelsea.
Stadionplatte 10 euro (pølser med brød og øl)
Onsdag d. 16. marts:
Klokken. 19.30: Chelsea – FCK.
Oplæg ved Birger Peitersen
Stadionplatte 10 euro.
EM-kvalkampe:
Lørdag d. 26. marts
Klokken 18.30: Norge – Danmark
Oplæg ved Birger Peitersen
To retters menu med 1/2 flaske vin
Totalpris 22 euro.
Entre uden menu: 8 euro.
Lørdag d. 4 juni:
Kl. 18.30: Island – Danmark
Oplæg ved Ove Pedersen
Grill-arrangement med 1/2 flaske vin
Totalpris 22 euro.
Entre uden menu: 8 euro.
Restaurant Casa Danesa ligger på adressen Urb. Haza del Algarrobo, Ctra. de Mijas km. 2.2, Mijas Costa. Her reserveres bord og betales til kamp-arrangementerne.
Tlf. 952 47 51 51.
E-mail: restaurant@casaDanésa.dk
Sweepstakes og lotteri ved alle arrangementer med præmier.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001