Du gør ikke altid det, der er bedst for dig, selvom du sikkert ved alt om, hvad du bør gøre, og gerne vil gøre. Alligevel får du det ikke lige gjort i dag, og bestemmer dig for, at i morgen begynder jeg at leve sundere, dyrke mere motion, tænke på mig selv osv. osv. Du vil virkelig rigtig gerne og har de bedste intentioner – alligevel smutter den hele tiden. Du er langt fra den eneste, der har det på denne måde. Jeg har til denne forsommermåned lavet nogle få daglige og lette gode råd. Prøv at følge dem to uger i træk og mærk, hvordan du får det. Jeg kan kun håbe, at disse daglige råd, blive en del af din hverdag, og pludselig gør du det bare, uden at tænke over det. Simpelthen fordi, du kan mærke, at det gør dig godt, og din krop bliver afhængig af disse små forkælelser.
1. Sov med åbent vindue om natten:
Hvis du skulle føle, at det er for koldt, så læg en ekstra dyne/tæppe over dig. Når du sover, ånder du giftstoffer og kuldioxid ud fra lungerne. I et lukket rum vil du indånde giftstofferne igen. Den friske luft fra det åbne vindue vil gøre, at du afgiftes, mens du sover og du vil vågne om morgenen og være frisk og veludhvilet.
2. Stræk kroppen i et minut inden sengetid og hver morgen:
Stræk dig blidt og behageligt – ned til gulvet, bagud, op mod loftet og til siderne. Når du strækker kroppen helt og godt igennem, inden du går i seng, vil du opleve en roligere og dybere søvn. Stræk dig om morgenen, gerne mens du stadig ligger i sengen samt igen, når du er kommet ud af sengen. Gennem dette stræk vil du vække kroppen blidt og skånsomt, og få sat gang i blodcirkulationen til alle kroppens muskler og led.
3. Gå i seng samme dag du står op.
Et ældgammelt husråd, som kineserne og mange andre har fulgt igennem årtusinder, og som er ren helse for din krop, dit sind og din sjæl. Ifølge klassisk kinesisk akupunktur og filosofi, så lader kroppen og sjælen bedst op i tidsrummet mellem 22.00-06.00. Derfor bør du bruge disse timer til at sove, og rense ud i dine organer, give din sjæl en velfortjent flyvetur i natten, og rense dit sind for alle de informationer, følelser og indtryk det bliver bombarderet med i løbet af dagen.
4. Tag mange dybe vejrtrækninger gennem dagen.
Træk vejret dybt og roligt – både når du vågner, i løbet af dagen og om aftenen, inden du sover. Det er altid en god ide at rette fokus på dit åndedræt, inden du falder i søvn, så sover du bedre. Om morgenen bør du trække vejret dybt nogle gange, som det første du gør, når du slår øjnene op. Det vil sætte gang i blodcirkulationen og vække kroppen på en helt blid måde. Det burde egentlig være lov, at du skal rette fokus på dit åndedræt i løbet af dagen. Du trækker vejret hele tiden, og ved at trække det optimalt øger du din krops velvære samt skaber ro og balance.
5. Drik et glas vand, når du vågner:
Et glas vand straks om morgen vil hjælpe med at udskylle eventuelle madrester, der hænger ved mavehinden og fordøjelseskanalen. Desuden er det godt at drikke et glas vand ca. 10 min. før hvert måltid og ikke under måltidet, da dette vil forstyrre fordøjelsen af maden. Et enkelt glas vand før spisetid vil give den nødvendige væske, så du undgår at være tørstig under måltidet.
6. Gå en tur på minimum 20 min. hver dag:
Gå rask til, så hjertet virkelig pumper. Hjertet er kroppens vigtigste muskel, og det skal have motion hver dag. Den daglige gåtur vil give din hud en friskere kulør, dine øjne vil blive klarere, din fordøjelse vil blive bedre, du vil tænke klarere og i det hele taget vil den daglige spadseretur give mange uventede fordele.
7. Brug 5 min. eller mere hver dag på at fokusere på dit indre:
Det er vigtigt at bruge mindst 5 min. hver dag, alene et roligt, helt uforstyrret sted, hvor du sidder med lukkede øjne og retter opmærksomheden på ”det, der er inden i dig”. Luk af for verden udenfor og fokuser på din indre verden. Det vil styrke dig og gøre dig meget mere bevidst om din identitet, dine behov og mål. Træk vejret dybt – ånd kærlighed ind og negativitet ud. Intet af det du gør for dig selv, vil gøre dig mere glad end den rolige tid, du tilbringer alene med dig selv.
8. Masserer dine ører:
Start hver morgen med at give dine ører massage. Du vil vække alle akupunkturpunkterne i øret med de lette tryk og dette vil sætte gang i energistrømmen i hele kroppen. Når du det ikke lige om morgenen, så bare på et tidspunkt i løbet af dagen.
Held og lykke med disse råd!
HUSK at jeg har yoga på stranden hver torsdag kl.10.00-11.30. Det er helt uforpligtende. Du kommer hvis du har tid og lyst, og det koster 7 euro pr. gang. Det foregår på stranden bag Sohail-borgen i Fuengirola.
For jer der var med til Lotte Paarups workshop om åndedrættet, og for jer der har hørt om det, og fundet ud af, hvad I gik glip af, så sælger jeg bogen og dvd’en om åndedrættet. Begge er virkelig fantastiske, lige til at gå til, meget lærerige og brugbare.
Bestil bog og/eller dvd hos mig på tel. 666 150 448
Månedens åndedrætsøvelse
Hver måned (fra og med La Danesa januar 2011) viser jeg en serie gode åndedrætsøvelser, som du, når du har den samlede serie, med fordel kan lave hver dag. Begynd allerede nu med øvelse 1, 2, 3, 4 og 5, og byg så på med de følgende øvelser måned for måned.
Øvelse 5:
Kaninen: Du trækker vejret i bughulen.
Sådan gør du:
1. Sæt dig på knæ på gulvet, og placer begge håndflader på dine lår.
2. Læn dig forover, og placer dine albuer foran dig med håndfladerne nedad. Kig ligeud.
3. Træk vejret roligt og kontrolleret vejret ind og ud. Mærk, hvordan kun bughulen bevæger sig imens.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001