Arrangementer i Margrethekirken
Gudstjenester i maj – alle søndage kl. 11.00
Gåtur og picnic 22. maj efter gudstjenesten
En hyggelig søndag på landet omkring Ojén for alle, der har lyst til at røre sig lidt og være sammen et par timer inkl. frokost i det grønne. Vi kører i private biler og medbringer selv madkurv.
Margrethekirken for hele familien
Pinsedag d. 12. juni rykker kirken ud under åben himmel til stor familiedag. Vi begynder kl. 11.00 og slutter kl. 16.00.
Arrangementet foregår i: FINCA NAUNDRUP, Calle José de Orbaneja (bag ved Club del Sol)
Sitio de Calahonda
Peter og Jane Naundrup bestyrer det mest fantastiske, børnevenlige område med 28.000 m2 og et væld af aktivitetsmuligheder.
Programmet består af en friluftsgudstjeneste særligt tilrettelagt for familier med børn, men alle aldre kan deltage. Søren Juhl er præst og Anne-Mette Riis, der er musikpædagogisk konsulent i Danmark, og som i mere end 10 år har lavet babysalmesang og konfirmanddans i danske kirker, vil tage os i hånden til salmer i sang og bevægelse.
Herefter vil der være stor fællesspisning, og om eftermiddagen tilbydes en række aktiviteter med bl.a. fodbold, ridning og mulighed for at bade.
Vi runder dagen af med På sporet af Jesus – hvor alle aldre går på ”skattejagt” i det store område. Her får børn, unge og voksne en sjov og anderledes indsigt i, hvad kristendommen er.
Pris: 10 euro for voksne. Børn gratis. Beløbet dækker hele arrangementet inkl. spisning. Drikkevarer købes på stedet til særdeles rimelige priser.
Af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse skal tilmelding ske til:
Søren Juhl på pastor@margrethekirken.com eller tlf. (34) 952 587 481 eller Jane på janenaundrup@gmail.com
____
Kirken øst for Málaga
Afslutning på sæson 2010/2011
Denne sæsons afslutning blev holdt i kirken i Frigiliana med efterfølgende middag på restaurant La Bodeguilla.
Det var en dejlig fornemmelse at være til gudstjeneste i den flotte kirke i Frigiliana. Vi var 38 personer forsamlet i kirken, hvor vores præst Mads-Bjørn Jørgensen holdt en god gudstjeneste. Der var oplevelser både for ører og øjne. Bagefter var vi til middag på terrassen i restaurant La Bodeguilla, lige rundt om hjørnet fra kirken. En dejlig 3-retters menu garneret med en skøn udsigt, og hvad vejret manglede i varme, fik vi fra samværet med hinanden. Det var en dejlig afslutning på en skøn sæson. Nu kan vi så bare glæde os til, vi ses igen til høstgudstjenesten d. 5. november på den gamle tærskeplads ved El Cerval.
Nu er kirken øst for Málaga lukket ned for sommeren, men skulle nogen få brug for kirkelige handlinger inden november, er det muligt ved henvendelse i Magrethekirken i Fuengiola.
God sommer alle sammen!
Mindeord
Jan Bach, hvis fulde navn var Jan Peter Bach Sørensen, døde den 14. april på Hospital Costa del Sol i Marbella, 61 år gammel. Han efterlader sig fire børn i Danmark. De nåede dog alle frem til at tage en kærlig afsked med ham. Det femte barn, hans elskede søn Jesper, bortgik i 2008 i en alder af kun 29 år.
Jan kom første gang til Solkysten i 1989 for at drive en frisørforretning i Coín, men valgte efter et par år at vende hjem til Danmark.
Kærligheden til Spanien lokkede ham imidlertid tilbage i 2003, hvor han først bosatte sig i Coín og senere i Mijas.
Vi, hans familie og venner, vil savne hans glade smil og altid gemytlige nærvær.
Æret være Jans minde!
Joan Bach
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001