Kære læser maj 2011

USA trues af statsbankerot, Castro gik af som leder, det samme gjorde Dalai Lama og en DSB-direktør, der for sin uduelighed fik et gyldent håndtryk. Danmark fik sin helt egen Camps-sag med Kamps gratis jakkesæt i Køge, og de kongelige tvillinger fik grønlandske navne, mens englænderne gik til royalt bryllup. Men det var alt sammen i april, og nu er det 1. maj og fiesta i Spanien. Det vil sige, fridagen får vi 2. maj, idet 1. maj falder på en søndag i år – og fri skal man have. Barnligt, synes jeg, men sikkert herligt for dem, som skal ud at svinge de røde faner. Nu har de hele to dage til at samle en flok aldrende socialister, der er kede af, at samfundet ikke er så uretfærdigt, som dengang de var unge. Den slags skaber et tomrum, klart nok. Da jeg var barn, hed det: Gør din pligt og kræv din ret. I dagens Danmark synes det at være omvendt. Flere og flere kører på frihjul, og det gør de, fordi der ingen konsekvens er forbundet med ikke at lave noget. Hvis man nu satsede stort, og hævede bundfradraget for de lavt lønnede og indførte flad skat, ville det så ikke kunne betale sig at arbejde igen? Lur mig, om ikke danskeren vil knokle for mammon – med øget BNP som bivirkning. Men, nahej, så simpelt skal det selvfølgelig ikke være.
Jeg kender en mønsterdansker med tre børn, villa og stationcar – og samtidig er han så dejligt politisk ukorrekt, at han tør sige, til mig i hvert fald, at han glæder sig til at komme på job efter weekenden, så han kan beskæftige sig med noget, der virkelig interesserer ham. Han har selvsagt ikke tænkt sig at gøre brug af velfærdssamfundets skiferie, kaldet efterlønnen. Og nu vi er ved det, så er det jo ikke kun de 18 mia. kr., det handler om. Det er en holdningsændring, der skal til. Der skal være flere, ligesom min mønsterdansker-ven, for hvem det at kunne lide sit arbejde er reglen og ikke undtagelsen. På samme måde handler en SU-reform heller ikke om den ene mia., der måske kan spares, men igen på en ændring i den grundlæggende holdning om at kræve sin ret, før man gør sin pligt. Hvad er der fx galt med at gøre sit studie færdigt på nomeret tid? Vil de unge gerne tjene penge undervejs, så lad dem dog det. Hæv personfradraget på frikortet, og giv dem lyst til at arbejde sig frem mod nogle mål – til et sted i livet, som de selv har skabt. Vi havde en gang en praktikant her på redaktionen, som skulle tilbage til Danmark for at færdiggøre sin hovedopgave, og derefter ville hun melde sig arbejdsløs. Det havde hun sådan set (desværre) ingen betænkeligheder ved. Det, der var problemet, var det faktum, at hun som arbejdsløs ikke kunne begynde med at holde ferie. Grrrrrr! Og det er sådan nogle, der skal skabe fremtiden…
Mens vi går ind i en lokalvalgsmåned her i Spanien, er danskerne ved at trække op til valgkamp. Politikerne fylder os med tomme kalorier, og er efterhånden så konfliktforskrækkede og konsensussøgende, at de får salig Phineas Taylor Barnum til at ligne en ren amatør, når det handler at gøre alle tilpasse. Midt i det hele, både bogstaveligt og billedligt talt, er R tilbage på banen ligesom i de gode, gamle dage, hvor det københavnske natteliv bestod af en omgang svampemalet, café latte og hele Det Radikale Venstre oppe ved baren. Hvad Vestager egentlig vil, aner jeg ikke, men hun ser pæn ud, taler pænt og holder masken, hvilket er mere end man kan sige om Danmarks nye Bette Anders alias Anders Samuelsen, som desværre ikke har format til at sætte en klar liberal dagsorden. En ting er, at han minder så meget om en Ulveunge (man kan næsten se ham for sig iklædt korte bukser, hudafskrabninger på knæene, stifinderambitioner og en kæk, gul kasket med en knap i toppen), men noget andet er, at han laver en Bertel for åben skærm. Never go total retard, for pokker da! Og jo, jeg synes også, at danske TV-journalister er mega-irriterende, men at skabe sig for åben skærm hører altså ikke en partileder til.
Nå, men det er som sagt 1. maj, og uanset hvilken farve I politikere har, så gør noget nu, før køleskabet er tomt. Det bliver det nemlig, før børnene kan nå håndtaget.

he