Mænd, mand jer op! Kvinder, mand jer ned!

En klumme af Stine Hougard

Ken-dukken
Okay, jeg ved godt, at jeg er krævende, når det kommer til mænd. Han skal have et fast og stabilt job, gerne en højere stilling end jeg selv har. Han må hellere end gerne overraske med en spontan, hjemmelavet middag, men samtidig skal han ikke kunne kende forskel på basilikum og persille. Han skal gå op i sit udseende, men han skal helst ikke bruge længere tid foran spejlet end mig. Han skal fjerne hårene på ryggen, hvis disse er eksisterende, men ikke mere – han skal nødigt få mig til at føle mig som en hunbjørn, der er på vej i vinterhi. Og sidst men ikke mindst så skal han være god til børn. Der er nemlig ikke noget mere sexet end en mand, der holder en baby. For lidt bløde må de gerne være. Ja, jeg er krævende – ligesom mange andre kvinder. Og hvad har det gjort for vores mænd? Intet godt. Vi har kastreret dem – men vi har ikke lige taget os tid til at bedøve dem først. Vi har skubbet deres maskulinitet til side for at skabe det, vi tror, vi gerne vil have, for så bagefter at forlade dem, fordi de ikke er mænd nok. Jeg tror, at de mennesker, der har været med til at udvikle Ken-dukken, har været lidt på forkant med tiden. De har skabt den perfekte mand – bare uden manddom.

Smid nu jeg-vil-selv-attituden væk
Misforstå mig ikke, jeg har den dybeste respekt for hardcore karrierekvinder, der ved, hvad de vil med deres liv. Men der er altså en grænse for, hvad maskuliniteten hos det modsatte køn kan kapere. Når vi kvinder kommanderer med vores mænd, som var de vores tjenere, så er det klart, at de føler sig underminerede (læs her: Der er aldrig blevet solgt så meget viagra, som der bliver i dag). Og ikke nok med at vi kommanderer, så FORVENTER vi også, at de parerer ordre. Jeg er kommet dertil, hvor jeg faktisk godt forstår mænds utroskab. Det er hverken for at forsvare mændenes handling eller provokere karrierekvinderne, men helt ærligt, biologien sætter jo også ind på et tidspunkt. Mænd vil gerne forsørge deres kvinder, de vil tage sig af dem, og de vil føle, at kvinden, på et eller punkt, er afhængig af dem. Men hvordan er det muligt for mænd at føle sig nødvendige, når kvinder har en to-årigs jeg-vil-selv-attitude. Jeg forstår ligeledes godt, at nogle mænd har en tendens til at vælge nogle lidt yngre kvinder i stedet for en jævnaldrende. De er ikke ligeså etablerede, de er måske en anelse naive, og så de har brug for en mand, der kan tage sig af dem. Og så er et par spændstige bryster lidt mere spændende, end et par sokker med en femmer i.

Kast os nu bare op ad den væg
Jeg har en veninde, der engang sagde, at kvinder bare vil smides op ad væggen. Og hvad det angår, vil jeg gerne give hende mere eller mindre ret. For kom nu mænd. Vær en mand, og vis hvem der i virkeligheden bestemmer. Sæt os nu på plads, vis os hvem der har bukserne på. Det er ikke, fordi vi ikke sætter pris på en romantisk aften med rødvin, stearinlys og Barry White. Det er da ganske hyggeligt at sidde og kigge hinanden dybt i øjnene og holde i hånden. Men selvom denne aften kan være ment som en spontan overraskelse til den hårdtarbejdende kvinde, så er det altså ikke altid, vi har energi til det. Vi har taget stilling til titusinde ting i løbet af dagen, og det er måske ikke lige de helt store følelser, vi har lyst til at diskutere og tage stilling til. Så kom nu i gang med at kommandere med os i stedet! Og nej, normalt vil vi ikke dikteres, hvad vi skal gøre, men lige her, tror jeg, de færreste kvinder har nogle indvendinger.

Vi aner ikke, hvad vi vil have
Det er ikke fordi, jeg vil i gang med en hvem-skal-kommandere-mest-konkurrence, men jeg tror bare, at vores mænd skal have et lille skub i den rigtige retning, og begynde at koncentrere sig om at være mænd, i stedet for at koncentrere sig om, hvad vi kvinder gerne vil have dem til at være. For en lille hemmelighed til jer mænd: Vi har absolut ingen idé om, hvad vi gerne vil have, når det kommer til stykket.