Vand, vand alle vegne

Hvis du flyver en hvilken som helst langdistancetur, så tilbringer du sikkert en stor del af tiden over vand. Lidt over halvfjerds procent af jordens overflade – over to tredjedele – er dækket af vand. Set fra rummet er det træk, der definerer jorden, vandet. Vores verden er blå af det. I runde tal er der en komma fire milliarder kubikkilometer vand på jorden. Det er så stor en mængde, at det ikke helt er til at fatte. En enkelt kubikkilometer (forestil dig en terning vand, hvor hver side er en kilometer lang) er 1.000.000.000.000 liter vand.
Så hvorfor oplever vi vandmangel? Hvorfor klarer landbruget sig i store områder af Afrika ikke på grund af vandmangel? Dividerer vi mængden af vand i verden med antal mennesker, så ender vi med nul komma to kubikkilometer vand til hver. Mere nøjagtigt 212.100.000.000 liter til hver person.
Hvis man hældte det i enlitersbeholdere, så ville bunken blive omkring ti millioner kilometer høj – det er seksogtyve gange afstanden til månen. Med et fornuftigt antaget forbrug på fem liter per person per dag, ville vandet i verden vare i 116.219.178 år. Og det er med formodningen om, at vi opbruger vandet permanent. I praksis vil meget af det vand, vi forbruger, kunne genanvendes i fremtiden.
Det hele er naturligvis mere kompliceret, end dette enkle eksempel illustrerer. I virkeligheden forbruger vi mere end fem liter vand per dag. En typisk forbruger i den vestlige verden bruger mellem femtusinde og titusinde liter. Noget af det bruges, når vi tager bad, vander græsplænen eller skyller ud i toilettet – men langt den største del af vores forbrug, som langt overstiger den personlige anvendelse, er det vand, der forbruges ved produktionen af de varer og den mad, vi forbruger. Bare det at producere kødet til en enkelt hamburger kan bruge tretusinde liter, mens et kilogram kaffe kan opsluge tyve tusinde liter under dets produktion.
Men selv med et forbrug på ti tusind liter om dagen ville vi stadig have nok til over syvoghalvtreds tusinde år uden at genanvende det. Så hvorfor er vandforsyningen alligevel kritisk? Selv om der er masser af vand, er det meste af det ikke lettilgængeligt. Noget af det er fastlåst i is eller undergrunden, men langt det meste af det – omkring syvoghalvfems procent af vandet på vores planet – er i havene, det vil sige den form, du sikkert vil se mest af under din flyvetur.
Det er ikke særlig svært at få adgang til, især ikke for lande, der har en kystlinje, men det er kostbart at anvende. Det, at et ørige som Storbritannien er parat til at bruge massevis af penge på reservoirer til opsamling af relativt små mængder ferskvand i stedet for at anvende de enorme mængder havvand, som omringer det, understreger, hvor dyr den afsaltningsproces, der kræves for at omdanne havvand til drikkevand, er. Vandmangel handler i virkeligheden om energimangel. Hvis vi havde tilstrækkelig med virkelig billig energi, kunne vi transportere lige så meget vand, vi ønskede, til det rette sted og fjerne urenheder som salt uden de store anstrengelser.
Når man flyver over et ocean som Atlanterhavet eller Stillehavet, er det meget åbenlyst, hvor meget vand der egentlig er derude. Ved en hastighed på over 800 kilometer i timen ser du i timevis ikke andet end hav. Men det er ikke en ensartet vandoverflade, du ser. Selv helt oppe fra et flyvindue vil du kunne få øje på de skummende hvide bølgetoppe og de ofte yderst varierende farveforskelle lige fra de klareste blå nuancer over i grønne, grå og endda gule nuancer. Havene er enorme, men de er ikke ensartede kedelige vandflader.

Flyvidenskab
Flyvidenskab for begyndere er titlen på en bog, som netop er udkommet i Danmark. La Danesa bringes uddrag fra bogen, der fortæller om, hvad der foregår før, under og efter flyrejsen.

1) Overtroens videnskab (La Danesa juni)
2) Vand, vand alle vegne
3) Oven over skyerne
4) Turbulens i kabinen