Krise har længe været synonym med Spanien. Økonomien sejler som en hullet båd, og bedst som den når mere stabile vande, stikker en velkendt og mere alvorlig trussel sit hoved op over havets overflade. Korruption. Virussen spreder sig i det politiske system, og kan i værste tilfælde medføre et kollaps af den spanske stat.
Korruption er et massivt problem i Europa. Det slog en ny EU-rapport fast i februar 2014. Det er første gang, at EU-Kommissionen får udarbejdet en rapport over korruption i EU, og resultatet taler sit tydelige sprog. I rapporten anslås det, at korruption årligt koster de 28 medlemslande 120 millioner euro, eller hvad der svarer til 896 millioner kroner. Værst ser det ud i lande som Grækenland, Bulgarien og Kroatien, og i toppen finder man også Spanien, der er et af de lande, som vækker stor bekymring i Kommissionen. Her forsvinder årligt omkring 10 millioner euro.
Professor i politologi Manuel Villoria, fra Universidad Rey Juan Carlos i Madrid, er heller ikke i tvivl om, at landet står over for en stor udfordring.
“Spanien har mistet meget på grund af korruption. Både økonomisk, men i høj grad også inden for den sociale kultur. I dag er Spanien et land, hvor befolkningen har mistet tilliden, ikke kun til politikerne – men også til hinanden.”
Magt og korruption går hånd i hånd
At være korrupt er at misbruge sin magt til at fremme egne interesser. Ofte handler det om at opnå en økonomisk gevinst, at få en højere magtposition eller at få indflydelse på politiske beslutninger. Og ser man nærmere på Spanien, finder man da også hurtigt flere omfattende korruptionsskandaler.
Inden for de kongelige rækker verserer sagen om Prinsesse Cristinas indblanding i sin mands svindel med offentlige midler og hvidvaskning af penge.
Inden for regeringspartiet, Partido Popular, skal man heller ikke grave dybt, før alvorlige sager som ‘caso Gürtel’ dukker op. Her er omkring 120 personer sat i forbindelse med sagen, hvor den tidligere eks-senator og økonomiminister, Luis Bárcena, og to andre partikollegaer bl.a. anklages for ulovligt at have kanaliseret 22 millioner euro ud til en konto i Schweiz. Et helt netværk af virksomheder, der alle arrangerede events for partiet, er desuden sat i relation til det omfattende bedrageri. Også inden for det største oppositionsparti, PSOE, findes alvorlige tilfælde af korruption. Her er ERE-sagen den mest omfattende, og flere højtstående politikere fra PSOE i Andalusien er blevet sat i forbindelse med svindel. I en periode fra 2001 til 2010 blev penge fra fonden Expediente Regulador de Empelo (ERE), der var tænkt som en støtte til erhvervslivet, kanaliseret ud i hænderne på de implicerede politikere og deres allierede. Sagen førte til, at den tidligere partiformand, José Antonio Griñán, gik af, og Andalusien fik sin første kvindelige regeringsleder, Susana Diaz.
Der er altså tale om et land, hvor store dele af det politiske system er inficeret med korrupte politikere og embedsmænd.
Korruption opstår ikke ud af den blå luft
I starten af 1800-tallet i Danmark eksisterede der også omfattende svindel og korruption. Landet stod på den økonomiske afgrunds rand efter statsbankerotten i 1813, landbrugskrisen i 1818 og tabet af Norge i 1820. I den periode havde flere embedsmænd lidt for travlt med at bruge penge fra den kasse, de ellers skulle passe på. De “lånte” af kassen for at dække det økonomiske hul, som den daværende økonomiske krise havde åbnet.
Datidens danske krise ligner på flere områder nutidens spanske, og Maunuel Villoria mener da også, at der ofte er en sammenhæng mellem økonomiske kriser og korruption.
“Når der er krise i et land øges korruptionen, hvilket er en af grundene til, at vi ser så mange sager i øjeblikket i Spanien. Når indflydelsesrige personer mister store summer penge på investeringer, der falder til jorden under en krise, opstår der en trang til at sikre sig økonomisk,” forklarer han.
I Danmark medførte det stigende antal korruptionssager vrede i befolkningen. Og da en af kongens egne embedsmænd blev taget med fingrene i kagedåsen, blev Frederik VI nødt til at tage affære for at undgå et folkeoprør. Han statuerede et eksempel og smed sin egen embedsmand, hans kone og ti børn i fængsel. Andre embedsmænd fik livstid, og de hårde domme sendte et meget stærkt signal om, at kongen ikke accepterede korruption. Det efterlod et dybt aftryk i det politiske system og skabte en fornyet tillid til landets leder. Korruptionen forsvandt altså fra det danske politiske system og på trods af modificeringer og lempelser på området, er den tradition blevet vedligeholdt gennem generationer i Danmark. I dag er landet, i følge EU-rapporten, et af de steder, hvor der er færrest korruptionsproblemer.
Spaniens politiske system er i forfald
Omfanget af korruption i et land ser således ud til at hænge sammen med statsledernes evne og vilje til at slå ned på problemet. Og det er netop her, man finder roden til Spaniens største hovedpine, lyder det fra professoren.
“Korruptionen findes så højt oppe på den politiske skala, at det involverer kongehuset og regeringspartierne, hvilket gør, at der ikke eksisterer et incitament til at ændre tingene. Befolkningen føler sig derfor ført bag lyset og nærer ingen tiltro til landets ledere.”
Den antagelse bakkes op af tal fra EU-Kommissionens rapport, hvori der står, at: “95 procent af den spanske befolkning mener, at korruption er et udbredt problem i Spanien. Og to ud af tre (63 procent) spaniere føler sig personligt påvirket af korruption.” I Danmark ligger det tal kun på tre procent. I 1800-tallets Danmark formåede Frederik VI at afværge en folkeopstand ved at slå hårdt ned på korruption. Og sker det ikke i Spanien, er det måske kun et spørgsmål om tid, før befolkningen rejser sig mod den uretfærdighed, man oplever. For hvad kan man ellers gøre i et land, hvor dem, der har mulighed for at ændre på tingene, selv er en del af det fordækte fælleskab?
Manuel Villoria ser kun én løsning.
“Der skal ryddes helt op. Inden for alle lovmæssige, økonomiske og sociale instanser skal der skabes gennemsigtighed. Og så skal erhvervsliv og politik adskilles. Men vigtigst af alt er, at der kommer en ny regering, som vil ændre på tingene. Hvis korruption skal mindskes, er der brug for integritet og moral inden for de politiske rækker.” Spanien har således brug for, at der sker en markant systemændring. Og måske har landet, der gentagne gange har fået tildelt økonomiske hjælpepakker fra EU, i højere grad brug for en politisk “redningspakke”, der kan trække den synkende skude op på land?
Magtmisbrug smitter af på kommende generationer
At Spaniens højtstående embedsmænd og politikere gentagne gange bliver fanget i korruptionsfælden er i Ifølge Manuel Villoria et stort problem, der rækker langt ud i fremtiden. For hvis landets forbilleder (politikere og kongehuset) konstant forbindes med bedrageri, misbrug af offentlige midler og svindel, påvirker det den sociale kultur.
“Folk agerer ud fra tendenser i samfundet. Og hvis de spanske politikere opfører sig umoralsk og kriminelt, spreder det sig ud i landet og forplanter sig i befolkningens bevidsthed. Det vil i sidste ende betyde, at det bliver opfattet som legalt at være korrupt,” forklarer han og pointerer:
“Det er det, der er ved at ske i øjeblikket.”
Spanien befinder sig i korruptionens tidsalder, og der er brug for forandring og gennemsigtighed i det politiske system. De sidste par år har man dog set, at der er faldet hårde domme i en del store korruptionssager. Noget, som efterlader et spinkelt håb om, at der stadig er lommer i det politiske system, hvor der gemmer sig personer, som ikke er bange for at slå hårdt ned på den korrupte elite. Og måske kan de være med til at genskabe tiltroen til autoriteterne og derved afværge et fremtidigt kollaps. Uanset hvad, så bliver de kommende år afgørende for Spaniens fremtid. I dag kan man blot konkludere, at der er tale om et land uden tro på politikerne og på det demokratiske system. Og befolkningen må se langt efter den lykkelige slutning på eventyret, når selv prinser og prinsesser spiller store roller i det bedrag, der hænger som en tung, mørk sky over det ellers så solrige land.
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com
