Samarbejdet mellem Ciudadanos og Partido Popular i Mijas har den sidste uge hængt i en meget tynd tråd. Ciudadanos har i flere omgange krævet Ángel Nozals afgang. Han er PP’s førstemand og talsmand i byrådet og var borgmester i kommunen fra 2011-2015. Men byens nye borgmester, Juan Carlos Maldonado fra Ciudadanos, har flere gange krævet Ángel Nozals afgang fra byrådet grundet uregelmæssigheder i administrationen i Nozals tid som borgmester. Det til trods for at de to partier har indgået en tæt politisk pagt i kommunen. Men Ciudadanos satte alt på ét bræt og forlangte Nozals afgang, hvilket Partido Popular nu har givet efter for. Pagten mellem de to partier er atypisk, men er en vigtig brik i en større politisk pagt mellem Partido Popular og Ciudadanos i Málaga. Læs mere om denne pagt – og meget andet spændende – i et stort interview med Mijas’ borgmester i det kommende La Danesa, som er på gaden den 1. marts.
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001