Pigerne i de blå uniformer - passer på kystens ældste

Kirsten Sonnes Hjemmepleje (KSH) på Costa del Sol har eksisteret i mere end 25 år. Kvinderne bag sørger for spaniensudlændingenes ve og vel, når alderen sætter sine spor eller sygdommen rammer.
La Danesa er taget med KSH for at se og mærke, hvad kvinderne i de turkisblå uniformer oplever, når de kører fra hjem til hjem på kysten.
– Vores arbejde går ud på at holde de her mennesker i deres egne hjem, siger 48-årige Natasja Blicher, sygeplejerske hos KSH gennem to år.

Mødet med en gentleman
Dagens første klient og verdens sidste gentleman, som Natasja beskriver ham, er Finn Christiansen på 84 år. Han kom til Spanien sammen med sin nu afdøde hustru, Jytte, i 1997.
– Jytte havde Alzheimers i svær grad, og derfor passede vi hende. Da hun gik bort sidste år, indså vi, at Finn også skrantede lidt, siger Natasja Blicher.

En nydelig mand, spinkel af bygning med fin skjorte og seler træder ind i dagligstuen – som bærer præg af Jytte – med sin rollator.
– Det seneste og værste, der er sket, var, da Natasja fandt mig liggende på gulvet i mit soveværelse. Her havde jeg ligget i omtrent 10 timer. Hun ringede efter sin mand, der hjalp mig op i sengen, siger Finn Christiansen.

Selvom det sølvgrå, friserede hår og de små rynkede linjer i ansigtet afslører alderen, er Finn Christiansen stadigvæk en nobel herre, og han har haft et spændende liv.
– Jeg har arbejdede 40 år i mejeribrug. Først som bogholder i 12 år for ØK på Guldkysten i Afrika. Sidste post var som præsident for The European Dairy Association, inden jeg gik på pension som 65-årig, og vi flyttede til Spanien, siger Finn Christiansen.

– Ja, og så har du modtaget ridderkors, føjer Natasja til listen, mens han i sin lænestol i Parque Doña Sofía i Fuengirola, nyder udsigten til Middelhavet fra første parket.
– Uden KSH ville min dagligdag være grusom. Hvem skulle så finde ud af, hvilket tøj jeg skulle have på?, joker han og bliver derefter mere alvorlig.
– Jeg lider af Parkinsons. Benene svigter indimellem. Jeg ved ikke, hvor jeg skulle gå hen, hvis ikke pigerne, som vi kalder dem, var her. Det er betryggende for mig og min familie.

Livshistorier bag det grå ydre
Bente Skifter kom til Spanien for 20 år siden, hvor hun trådte til Kirsten Sonnes team. Selv er Kirsten Sonne, KSHs stifter, flyttet tilbage til Danmark, men står forsat for det administrative.
– Det er ikke bare pleje og at rense sår, men alt; betale regninger, fixe fjernsynet, huske på fødselsdage og julegaver. Ting, de måske ikke har overskud til. Jeg har levet med min telefon i lommen i 20 år. De skal kunne få fat på os, siger Bente Skifter, der har taget sig af 16 forskellige nationaliteter gennem snart et kvart århundrede – her primært danskere.
– Vi ser dem som mennesker, der har haft et liv. Ikke som ældre mennesker, der har brug for hjælp. Mange af dem er globetrottere, der har set den store, vide verden, siger Natasja Blicher, der har overtaget tjansen som daglig leder efter Bente Skifter, som er gået ned i tid.
Natasja Blicher kom til Spanien for to og et halvt år siden og kan konstatere, at dette er noget andet, end vi kender fra hjemmeplejen i Danmark.
– Det er private kunder, vi har. Det er ikke som i Danmark, hvor man får otte minutter til hver patient. Her bestemmer deres egen pengepung. Betaler de for en time, får de det.

Når døden banker på
I løbet af dagen sættes livet i perspektiv, og man bliver mindet om, hvad alderdom kan gøre. Jeg møder ældre mennesker med depression, der har behov for særlig omsorg og tryghed og en ældre mand, der hverken kan se eller høre længere, som bare venter på at skulle herfra.
– Nu gider jeg ikke mere. Jeg har haft et langt og godt liv, siger han.

Den næste, vi skal møde, er Gerda Sapalli. Den smukkeste 78-årige københavner med stort K. Et livstykke uden lige, der trods sit store tab –af manden Eigil for ni måneder siden, en stor, stærk jyde, som hun siger – fortsat lever livet med masser af kulør.
Gerda Sapalli bor i Cerros del Aguila i den mest nydelige hvidkalkede villa, Eigil selv byggede, da de kom til Sydspanien for 30 år siden.
– Han fik konstateret kræft i tarmen og fik fjernet hele tyktarmen. Det sidste halve år af sygdomsforløbet kom Sonne til, siger Gerda Sapelli.

– Jeg kom for at rense sår, men det tager noget mere med sig, siger Natasja Blicher.

– Og Natasja støttede mig. Jeg vidste godt, hvor det bar hen. Hun sagde: ”Hvis du finder Eigil død en morgen, så er det det, der kan ske.”

– Men vi talte også om katte og blomster. Det blev dit frirum, tilføjer Natasja Blicher.

Gerda Sapalli og Natasja Blicher sidder på terrassen og snakker om terminalforløbet og mindes Eigil. De griner, og Gerda Sapalli fælder en lille tåre. Tydeligt, at der er mere bag navnet KSH. En hjertevarme, der er nødvendig, som Natasja siger.

– Eigil og jeg talte aldrig om døden. Den ville han ikke acceptere, siger Gerda Sapalli og fortsætter: – Natasja, du var diplomatisk. I talte aldrig om cancer eller død. Han var virkelig glad for dig og havde en tillid til dig. Han fortalte dig ting, han ikke fortalte mig. Du kunne tackle ham.

Mødet på terrassen
Efter mødet med Gerda Sapalli og lidt tapas på hendes terrasse med udsigt til de andalusiske bjerge går turen tilbage til Carvajal, hvor Natasja Blicher bor. Her slutter vi dagen af med et møde på det, Natasja Blicher kalder sit kontor – terrassen med mobiltelefonen i lommen.

Udover Natasja Blicher og Bente Skifter udgør også spanske María Jesús Martínez og norske Laila Stokknes felttropperne i Kirsten Sonnes Hjemmepleje.