Francos levn – efterlod et folk uden engelskkundskaber

Francos levn - efterlod et folk uden engelskkundskaber

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Francisco Franco var hadet og elsket af nogle. Hans politiske ideologier byggede i mere end tre årtier på undertrykkelse og mord og tortur af politiske aktivister. Det prægede ikke bare Spanien fra 1936 og til Francos død i 1975. Mange af diktatorens aftryk har man forsøgt at viske ud, mens enkelte er bevaret. 

I sidste måned bragte vi første del af Francos levn. Nemlig Menú del Día. I denne måned ser vi på spaniernes engelskkundskaber, der lader meget tilbage at ønske. Dog tales sproget markant bedre i storbyer som Madrid og Barcelona end i Sydspanien.

Franco forbød engelsk i skolerne og er dermed skyld i, at en hel generation har mistet deres kendskabet til et vigtigt kommunikationsmiddel.
Og da landet igen genoptog engelskundervisningen, var niveauet meget lavt.

– Jeg valgte engelsk frem for fransk i skolen og lærte at skrive lidt, men aldrig at tale eller forstå det. Samtidig var læreren dårlig til engelsk, så det var begrænset, siger 61-årige malagueña Inmaculada Diaz García, der i dag taler godt engelsk.
– Efter skolen betalte min far for et engelskkursus i Málaga. Men da jeg som 20-årig kom til England som au pair, forstod jeg i begyndelsen ikke, hvad familien sagde. Jeg var der et halvt år, og mit engelsk blev bedre, så da jeg kom tilbage til Málaga, søgte jeg arbejde hos Iberia og fik det.

Det eftersynkroniserede TV
Historien spores tilbage til Spaniens fascistiske diktator Franco. I begyndelsen af 40’erne var sprogpolitik et af de områder, hvor han udlevede sin nationalistiske magt. Ud over at forbyde alt sekundært spansk (baskisk, galicisk, catalansk m.m.) og gøre fransk til det andet fremmedsprog i skolen, var kravet, at alle udenlandske tv-udsendelser blev eftersynkroniserede i stedet for at blive sendt i deres originale version. Dette var et nationalistisk symbol.
Selvom mange spaniere i dag viser interesse i at lære engelsk og faktisk søger efter originale filmversioner og tv-serier, har massemedierne ikke bevæget sig væk fra det, men bruger fortsat eftersynkronisering i stedet for undertekster. Denne systematisk manglende eksponering for engelsk udtale bidrager til landets ringe engelskniveau.

Sproget som investering
Den seneste undersøgelse viser, at hver fjerde ud af 10 spaniere taler eller skriver et andet sprog. 19 procent af dem, der taler engelsk, er i stand til at føre en samtale.

I dag er befolkningens engelskkundskaber fortsat en af de faktorer, der udgør en forskel uddannelsesmæssigt mellem sociale klasser, og man har derfor de seneste år fokuseret på at gøre de offentlige skoler tosprogede eller med engelske fag for at løse problemet.
– Det er vigtigt at lære engelsk. Det er et af de mest talte sprog i verden. Alle manualer er skrevet på engelsk, de fleste jobs kræver det, og uanset hvor du kommer i verden, taler man engelsk, siger Inmaculada Diaz Garcia, der har investeret i at give sine børn den mulighed.

– Min søn blev undervist i engelsk hjemme. Efterfølgende var han fire måneder i Liverpool for at studere engelsk. Derudover har jeg haft sendt min datter til både Polen og Irland for at studere sproget.
– Jeg synes, det er vigtigt, at man lærer engelsk. Først og fremmest fordi man har lettere ved at få et arbejde. For mig har det især været godt at kunne tale det, fordi jeg har mødt nye mennesker fra andre kulturer, siger 22-årige Paula Duarte Diaz, datter til Inmaculada Diaz Garcia, og fortsætter:
– Lige nu er jeg i praktik hos en spansk ejendomsmægler i Benalmádena. Klienterne taler alle sprog, så jeg får talt engelsk dagen lang. Chefen er spanier og taler ikke engelsk, så jeg oversætter for ham.

En undersøgelse viser, at 70 procent af spanierne erkender, at engelsk er vigtigt. Men kun fire procent studerer sproget. Ser man på statistikken, har procentdelen ikke flyttet sig gennem årene.

Inmaculada Diaz García er en af dem, der har investeret i sprogfærdigheder, men 41-årige Antonio Francisco Rodríguez fra Canillas de Albaida har ikke haft samme forudsætninger.
– Måske vil jeg lære engelsk nu, men har praktisk talt ikke tid. Det er først nu, at jeg føler, jeg har et behov for at lære det for at kunne øve det med mine børn. Engelsk er et vigtigt fundament for deres fremtid i forhold til gode jobmuligheder. Den filosofi havde vores forældre ikke, og derfor har min generation ikke haft samme baggrund for at lære sproget, siger Antonio Francisco Rodríguez.

Af Nanna Lunnemann

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa