Lise Nørgård er især blevet kendt som forfatteren til den efterhånden verdenskendte TV-serie Matador.
Lise Nørgård er en stærk kvinde. En af de ting, hun personligt er blevet kendt for, er hendes mærkesag om, at kvinder selv er ansvarlige for at opnå ligeret.
Hun er selv et godt eksempel, da hun i tidernes morgen kæmpede i sin familie og vandt retten til at tage den uddannelse, hun brændte for – nemlig at blive journalist.
Lise Nørgård har i mange år været et af mine forbilleder til at arbejde med det, jeg brænder for, i stedet for at gå den slagne vej som forventet.
Som vist på billedet har jeg for nylig set en skulptur, der, efter min mening, stærkest udtrykker kvinders styrke og kraft.
Skulpturen står i Zona Hotelera i Cancun i Mexico. Min ven viste mig den under mit sidste besøg samtidig med, at han fortalte om kvinders styrke levendegjort gennem en historie fra hans barndom om sin bedstemor, som han delvist er vokset op hos.
Bedstemoderen var med hele børneflokken på fem styk lige flyttet ind i en boligblok, der var forbeholdt soldater og deres familier. Bedstemoderens mand var lige blevet forhåndværende soldat, og havde derved mistet retten til en lejlighed i boligblokken.
Derfor skulle bedstemoderen jages på porten. Dertil troppede politi med skarpladte maskinpistoler og knipler op for at jage familien ud. Bedstemoderen, der var en frygtindgydende stor kvinde med et evigt forklæde, der bar præg af megen brug, havde favnet alle børnene bag sig, mens hun rev sin bluse op foran betjentene og råbte, at de bare skulle skyde hende her foran alle børnene, og hun i hvert fald ikke flyttede nogen steder.
Betjentene stod lidt rådvilde foran denne martyr, men efter en lille rådslagning var de fredeligt forsvundet væk, og familien levede længe i lejligheden.
Livet fortsætter
Det vigtigste for verdens afkom er, at livet fortsætter. Derfor gives hunkønnet en utrolig sejhed og styrke.
I dag afspejler kvindeliv stadig utrolig mange facetter afhængig af, hvor på jordkloden du lever, og under hvilke betingelser, du vokser op.
Jeg er født midt under krigen og kvindeliv den gang og nu har ændret sig en del. Jeg er fra et hjem, hvor ligeværdighed var en selvfølge.
Desværre er ligeværdighed ikke fulgt op med bevidstheden om, hvad ligeværdighed er omkring ligestilling og ligeløn.
Kvindeliv i dag kræver stadig enorme kræfter. Jeg er selv vokset op i en tid, hvor kvindens naturlige arbejdsplads, når hun var blevet gift, var i hjemmet. Jeg var personligt ganske uegnet til den arbejdsplads, og hadede den af mit ganske hjerte.
Men heldigvis skete der en stor udvikling i de kommende år. Årene blev mere krævende og udfordrende, men alligevel yderst spændende. Udover at være mor og hustru åbnede der sig døre, hvor der blev givet mulighed for at læse, få forskellige uddannelser, og komme med i et arbejdsliv i det felt, hvor dine evner og interesser var placeret. Stadig ikke helt ligeværdigt og lige lønnet men dog godt på vej. Og for at bruge Lise Nørgaards ord: “Lad være med at klynke, men arbejd i stedet for at opnå ligeløn”.
Når jeg i stille stunder sidder og filosoferer lidt over kvindelivet som det er i dag, vil jeg helt klart ikke bytte med, hvordan det var for syv årtier siden, men jeg kan godt blive forpustet, når jeg tænker på, hvad ikke kun omverdenen, men også kvinder forventer af sig selv.
Vi skal have uddannelse, være på arbejdsmarkedet, føde børn selvom mange arbejdsgivere ikke kan lide, at de ansatte bliver gravide, idet det forstyrrer arbejdsgangen.
Vi skal være gode og engagerede forældre, selvom vi ikke har mange daglige timer sammen med børnene, og børnene de fleste af døgnets timer påvirkes udefra. Vi skal deltage i diverse forældremøder, sørge for at have fritidsinteresser, holde sig fagligt ajour, følge med i verdenspolitikken, holde kroppen rask, slank og veltrænet, være opfindsomme og skønne elskerinder for vores partner, sørge for at familien får sund økologisk mad osv.
Kosttilskud
Kvindeliv er spændende og udfordrende. Til at leve livet og følge med i hverdagen på den bedste måde kan det være en stor hjælp med forskellige kosttilskud uafhængig af , hvor du er på skalaen over udfordringer, arbejdsopgaver og alder. Vores kost indeholder, efter min mening ikke tilstrækkelig med vitaminer/mineraler, olier osv.
Min generelle anbefaling lyder:
• Multivitamin/mineral af god kvalitet. Er du vegetar så sørg for at få et tilskud, der er beregnet til vegetarer/veganere.
• D-vitamin. Hele verden synes at mangle D-vitamin, der er så vigtig for vores knogler, immunsystem m.m. Jeg bruger selv 100mcg daglig. Husk at købe D-vitaminer i olieform, da D-vitamin kræver olie, for at optages i kroppen.
• Evt. ekstra tilskud af B-vitaminer. En stor del af den vestlige verden mangler B- vitaminer.
B-vitaminer er livsvigtige for os og hjælper bl.a. med at håndtere vores daglige stress. Ingeniør Okholm skrev en gang i en af sine bøger, at selv en rotte kunne blive alkoholiker, hvis den manglede B-vitaminer. B-vitaminer er svære at overdosere, da de er vandopløselige.
• Omega-3 olier. Her synes jeg personelligt bedst om Krillolier, der stammer fra lyskrebs og samtidig indeholder lidt Astaxanthin, der er en stærk antioxidant, der virker godt på immunsystemet.
En forholdsvis ny slags omega 3 har meldt sig på banen, der stammer fra alger. Jeg synes, det er en spændene nyhed og har selv taget dem nogle måneder og følt, at de har gjort mig godt. Er du vegetar eller veganer kan disse nye kapsler være et godt valg.
• Et ekstra tilskud af kalk og magnesium af høj kvalitet kan være en god ide.
• Vil du gerne styrke dit immunsystem, foreslår jeg et tilskud med Astragalus fra planten astragel. Det styrker immunsystemet, hjælper nyrer og kredsløb samt hjælper på træthed. Visse eksperter mener, den også kan være livsforlængende. Jeg har selv taget den over en periode, og mit immunsystem, sammen med resten af kroppen, befinder sig godt derved. Sørg for at få et anerkendt produkt af rimelig styrke.
Kosten
Tilrettelæg din kost, så den bliver så sund som muligt med masser af grønsager og frugt. Husk også at der skal være plads til at boltre sig med lidt af det usunde. Hvis man holder dig alt for fanatisk til sundheden ses ofte, at folk går totalt amok og svælger i diverse fastfood m.m. måske gennem længere tid. Princippet med 80% sundhed med plads til 20% udskejelser kan jeg rigtig godt lide. Også af hensyn til børnene. Har børnene hjemmefra kun været vant til, at man måtte få de sunde fødevarer, risikerer du, at når de er uden for opsyn, så snupper de alt det usunde, de kan komme af sted med. Min egen datter var et rigtig godt eksempel. Hun elskede sødt, men pædagogisk, som jeg var som sundhedsplejerske, gav jeg en hende en dag, hvor hun plagede om slik, i stedet et æble. Hun takkede høfligt for æblet og gik derefter over til naboens barn og solgte æblet for en pose vingummi af værste kvalitet!
Har du en familie at tage dig af, kan det være en god ide med en madplan for en uge ad gangen, og ligeledes nøjes med at købe ind til en uge ad gangen. Grønsagerne kan klargøres og lægges i køleskabet.
Køb så vidt muligt økologisk. Kan det ikke lade sig gøre, så lad være med at lade panikken gribe dig. Der er stadig god næring i de almindelige grønsager og frugter.
Mange børn og mænd hader salat og grønsager. Står du som husmor for maden kan diverse smoothies lokke de sunde sager i familien.
De fleste kvinder har en uimodståelig trang til sødt om eftermiddagen. Sørg for at få den søde tand dækket af lidt mandler, nødder, frugt eller lidt mørk chokolade inden du går helt grassat i lakridserne eller diverse snackbarer.
Accept af os selv
Jeg har i mange år, mere eller mindre bevidst, ligget under for magasinernes og mediernes mening og publicering af kvindeidealet.
Det blev heldigvis taget op til kraftig revision på min sidste ferie til Cancun, da min ven kom ind kom ind i værelset, hvor jeg gik uden tøj og lufttørrede efter badet i den milde brise, der kom fra balkonen.
Fuld af beundring og med stjerner i øjnene udbrød han begejstret, at jeg var smuk som et billede af Rembrandt. Eftersom jeg ikke kender ret meget til Rembrandts malerier, måtte jeg jo lige en tur på nettet for at finde ud af at Rembrandts kvindeidealer lå langt fra de officielle, med rynkede arme, små bryster og lidt hængemaver. Så vidt jeg erfarede, er modellerne på malerierne oftest hans kone.
Men kvinden på billederne så ud til at være glad for sig selv og udstrålede en selvtillidsfuld charme.
Ovenstående har rykket min selvtillid i den gode retning, så jeg her i sommer viser mig i korte ærmer på trods af rynkede mormorarme – og jeg har sørme også fundet min bikini frem.
Alligevel mener jeg selvfølgelig, at vi til styrkelse af vores sundhed, stadig skal sørge for at få god motion og pleje os selv på den måde, vi hver især finder bedst og har mulighed for.
Kig ind til Anni’s Vitalshop i Fuengirola, Los Boliches eller Elviria, hvor jeg og mit team af dygtige medarbejdere kan give dig tips til gode kosttilskud.
Af Anni Dahms, Syge-& Sundhedsplejerske, Biopat og Ernæringsvejleder. Indehaver af butikskæden Annis Vitalshop.