Kolesterol

Kolesterol er livsvigtig til dannelse af mange ting i vores krop bl.a. binyrebarkhormoner, galdesure salte, kønshormoner, D- vitaminer, celleopbygning m.m. Vi danner selv kolesterol i leveren. Det er et af vores vigtige byggematerialer, og vi laver ca. 95% selv, mens de ca. 5% stammer fra maden.

Der hersker vild forvirring om kolesterol, og hvilke værdier der er bedst for kroppen og dens funktion. I de sidste år er der blevet viet kolesterol så megen opmærksomhed, at så snart du hører ordene forhøjet kolesterol, tænker du automatisk på hjerte karsygdomme og tidlig død. Der sælges nedsættende kolesterolmedicin i uanede mængder som aldrig før. Kolesterol regnes for en af vores moderne livsstilsygdomme. Der er imidlertid andre læger og eksperter f.eks. Dr. Bradley Bale, der hævder, at inflammationer af arterievæggene, er en vigtigere markør for mulige hjerte-kredsløbssygdomme.

Kolesterolværdierne:

Bliver brugt til at forudsige vores risiko for at få blodpropper i hjertet. Imidlertid viser undersøgelser at ca.70% af mennesker, der får blodpropper, har et normalt kolesterolniveau. Nogle eksperter mener, at forbrug af sukker og et forhøjet triglyceridniveau lige så ofte er årsag til hjerte karproblemer som et højt kolesterolniveau.

Der findes flere forskellige kolesterol. De to vigtigste er HDL – det huskes bedst som det ”hyggelige” kolesterol og LDL der huskes bedst som det ”lede” kolesterol.

Når man tidligere målte de to kolesterolformer i blodet, slog man de to tal sammen. Det kan imidlertid ikke bruges til noget. Nu måles HDL og LDL hver for sig. Hvis LDL er meget forhøjet, kan der være antydet en risiko for hjertesygdom.

Det samlede kolesteroltal angives i mg pr dl. Blod. Det samlede kolesterol må helst ikke overstige 225 mg. Normalværdier for HDL ligger mellem 30 – 90 mg/dl. Mens normale LDL værdier ligger mellem 50 – 190 mg/dl.

Hvis kolesterolniveauet sænkes for meget, advarer eksperter, at det kan forøge antallet af ledproblemer, selvmord og kræft.

Robby Curdorf skriver i sin bog, ”Den tilbageholdte viden om helbredelser,” at et samlet kolesteroltal under 180 mg/dl kan være farligt, og der i så tilfælde er større risiko for at dø af et slagtilfælde, hjerneblødning, alkoholisme, stofmisbrug, rygning, leverkræft, lungesygdomme, samt få depression og selvmordstanker.

Uffe Ravnsborg er en anden stor kritiker af den måde, vi dramatisk nedsætter vores kolesteroltal med medicin. Ulf Ravnborg tog sin lægeeksamen i 1961 fra Københavns universitet. Han har skrevet bogen ”Kolesterol, myter og realiteter”, der udkom i 2008. På forsiden står der:  VIDSTE DU… at mennesker med et højt kolesteroltal lever længere end ældre med et lavt? Bogen indeholder mere end 400 videnskabelige referencer. Bogen er så spændende læsning, at diverse krimier bliver til det rene barnemad, efter min mening. Uffe Ravnborg skriver: Formålet med bogen er at forklare dig, hvorfor kolesterolkampagnen er en at de største medicinske skandaler i nyere tid.

Selvom kolesterol ikke helt er den synder, man har anset den for at være, føles det nok mest betryggende hvis kolesterolværdierne ligger nogenlunde indenfor normalværdierne.

Er dit kolesterol for højt efter de officielle målinger, er der heldigvis en masse du, selv kan gøre for at normalisere det. Husk, det er ikke om at få så lavt et kolesterol som muligt, da kolesterol er livsvigtig.

Kosten:

Åreforkalkning starter ofte, mens du er ung, men spiser du sundt og sørger for at få tilstrækkeligt med antioxidanter, umættede fedtsyrer, vitaminer, mineraler er der ikke så stor en fare for den inflammation, som dr. Bradley Bale, og mange andre eksperter nævner som værende farligt, og så er kolesterol, der er livsvigtig, antageligt heller ikke så farlig.

Spis færre animalske produkter og mere planteføde. Spis godt med alle grønsagerne, f.eks. kål og rødbeder. Lav en masse smoothies, på den måde er det let at få dækket dit daglige behov for grønsager. Er du ny i ”faget” er der utallige mange vidunderlige opskrifter på nettet.

Spis hyppige, små måltider. Det kan nedsætte det samlede kolesterol. Spis langsomt og nyd hver mundfuld. På den måde bliver du hurtigere mæt. Det gælder også, når du laver smoothies og juicer.

Undgå sukkerholdige produkter. Må du bare have noget sødt, så kan alternativer til sukker være kokossukker, agavesirup og ahornsirup.

Skær ned på kaffen, colaen og andre koffeinholdige spiser og drikke. Drik gerne te. Det hæmmer harskningen af LDL (det dårlige kolesterol). Det samme gør 1-2 glas rødvin, mens mere alkohol øger kolesteroltallet. Undgå de hurtige kulhydrater fra hvidt brød, pasta og lign.

Spis godt med fibre. Der er f.eks. havre og hvedeklid til at drysse over din morgenmad. Spis gerne havregryn og andre gryn Drik rigeligt med vand samtidig. Tager du produkter med psyllium fibre, så husk også at drikke rigeligt.

Spis gerne alle former for bønner og linser og brune ris.

Det har vist sig, at boghvede kan medvirke til at sænke kolesterolet. Boghvede smager herligt og kan fås som både knækkede gryn, hele korn, mel og som boghvedepasta

Pas på med det grillede og stegte kød.

Spis godt med fede fisk, løg, hvidløg, olivenolie og andre sunde fedtstoffer. Hvad angår kolesterol tror jeg ikke, du skal være bange for at bruge kokosolie, hvis du bruger økologisk jomfru kokosolie. På universitetet i Karala i Indien blev der lavet forsøg på rotter, hvor man ville undersøge effekten på økologisk jomfru kokosolie og almindelig kokosolie lavet på copra. Almindelig raffineret kokosolie er typisk lavet på copra, der er kokosnød, der er tørret i solen og ikke egnet til spise, hvorfor den raffineres. Efter 45 dage på kokosolie viste det sig, at de rotter, der havde fået økologisk jomfru kokosolie, havde fået et lavere niveau af totalkolesterol, triglycerider, phospholipider, LDL, mens HDL var blevet forhøjet. Kokosolien lavet på copra havde ingen af ovennævnte virkninger.

Kosttilskud:

Som sædvanligt tag altid basen af vitaminer/mineraler og essentielle fedtstoffer af god kvalitet.

Rød ris, der findes i kapsler både alene og i kombination med Q10, har også vist sig at være god til at sænke kolesterolet.

Q10 er specielt vigtig for de mennesker, der tager kolesterol nedsættende medicin i form af statiner. Statiner blokerer for dannelsen af kolesterol, og blokerer samtidig for dannelsen af Q10. For at holde energien oppe og nedsætte mange af statinernes bivirkninger bl.a. muskelsmerterne, træthed, åndenød m.m. er det en god ide med tilskud af Q10. Det er vigtigt for mitochondrierne, der danner energi og hjælper med at forebygge kræft og hjertelidelser. Dosis 100 – 300 mg Q10 dagligt.

Krom har vist sig at kunne sænke det skadelige kolesterol og øge det gode kolesterol. Det er 10 års forskning, der viser dette. Krom er et livsvigtigt spormineral. Det kan være meget svært at få den optimale mængde krom via kosten. En amerikansk forsker Richard Anderson siger, at alle har et behov på mindst 200 mcg. dagligt.

Ligeledes øger C-vitaminet det gode kolesterol.

Niacin vitamin B3 sænker kolesteroltallet udover at nedsætte blodtryk og udvide pulsårerne. Tag det som nikotinamid, da nikotinsyre får dig til at blusse. Dosis kan være mellem 50 – 500 mg daglig.

Tag et fuldspektret B vitamintilskud. Det hjælper, blandt mange andre ting med at stimulere dannelsen af Q10, og til at sænke det farlige homocystein, der ofte er årsag til at kolesterol bliver farlig.

Tilskud af magnesium viser sig også at kunne øge det gode kolesterol.

E-vitamin, selen og Q 10 modvirker harskningen af det dårlige kolesterol LDL.

Hvidløg kan også hjælpe til at sænke det dårlige kolesterol LDL. Der virker særlig godt, hvis det indtages med avocado og olivenolie.

Silicium, der mest er kendt for at være god til hår, hud og negle, styrker også blodkarrene og forhindrer således gennemtrængningen af det farlige LDL kolesterol.

Små tips:

Motion er af vital betydning for et godt kolesteroltal. Mangel på motion, og stress øger risikoen for betændelsestilstande i årerne. Vælg den aktivitetsform, der passer bedst til dit temperament, og hvor du også kan få sved på panden, f.eks. raske spadsereture, cykling, dans m.v.

Få også gerne rørt lattermusklerne. Det kan være en god ide at vælge et morsomt Tv-program i stedet for de evindelige krimifilm.

Stress tykner blodet, så hvis du lider at stress, så find en måde at slappe af på.

Stop eller minimer din rygning. Rygning øger det dårlige kolesterol LDL.