Ny teori om drømme

Vores drømme og det faktum, at vi drømmer, har ligget til grund for utallige studier og teorier gennem tiderne. Når det kommer til drømme, synes intet helt sikkert, undtagen at drømme kan være helt absurde. Den dominerende teori er, at drømme er hjernens måde at behandle det, vi har oplevet og konsolidere minder på, en anden er, at drømme behandler vores følelser. Den subjektive karakter af drømme og det faktum, at de ikke kan registreres, gør det meget vanskeligt at bevise, hvorfor vi drømmer, og hvordan drømme er forskellige fra person til person.

Nu er en ny terori præsenteret om, hvorfor vi drømmer; den peger på, at hensigten med drømme bare er, at de er forvirrende og bizarre. På denne måde vil de lære os at generalisere.

Forsker Erik Hoel ved Tuft University i Massachusetts er i sit arbejde blevet inspireret af AI (kunstig intelligens) og ‘overjustering’ af programmer, når han arbejder med AI. Kort sagt betyder overjusteringer, at et program for eksempel bliver ekstremt godt til at identificere f.eks. tusindvis af specifikke billeder af katte, men lærer ikke at forstå et generelt billede af en simpel kat. Man forsøger at rette op på dette ved at indføre forstyrrelser i den information, som programmet fødes med – så programmet lærer ikke bare at identificere bestemte billeder. Nu mener Hoel, at der er en risiko for, at vores hjerner gør det samme som programmerne – at vi kun lærer nøjagtigt, hvad vi udsættes for dagligt, dvs. med risiko for overjustering. Ved at trække paralleller fra AI kom Hoel på ideen om, at hjernen ved at tilføje tilfældige underlige ting til vores drømme i vores ellers ret monotone eksistens gør os bedre rustet til at håndtere en virkelighed af uforudsete begivenheder. Med andre ord kan vores drømme tilføje virkeligheden et mere absurd perspektiv, så vores hjerne ikke sidder fast i sine sædvanlige spor.

(Kilder: The Guardian og Dagens Nyheter)