Maurer, mudejar, morisco

Tre ord, som vi af og til hører i denne del af Spanien, men hvad betyder de egentlig? Maurerne kom som bekendt til Spanien i 711 på deres søgen efter paradis. De indtog hurtigt næsten hele Spanien, og delte deres viden om alt muligt fra astronomi til arkitektur til viden om vand og overrisling med den lokale befolkning.
I løbet af de næsten 800 år, maurerne var herrer i området, kom flere bølger af muslimer til Spanien eller al Andaluz, som de kaldte landet. Overordnet var de alle maurere, selvom nogle var af Omejjade dynastiet, nogle Almohada osv.
Som Else Byskov skrev i sin beskrivelse af Mudejar-ruten i sidste nr. af la Danesa bragte de fred imellem og respekt for de forskellige befolkningsgrupper i vores del af Spanien. Denne fred varede ved, indtil det såkaldte katolske Kongepar” indledte den sidste offensiv mod muslimerne. Denne offensiv startede i begyndelsen af 1480’erne og i løbet af de næste 10 år indtog Isabel og Fernando med deres hære hele kongeriget Granada.
Denne sidste mauriske sultan Boabdil forhandlede med katolikkerne og en af overgivelsesbetingelserne var, at muslimerne skulle have lov at blive boende og have lov at beholde deres tro. Det fører os frem til det næste ord:

Mudejar betyder de, som fik lov at blive. Derfra har det udviklet sig til at betegne den byggestil, der blev brugt på det tidspunkt, hvor de kristne indtog et område. Dvs. at det var de sidste maurere, som arbejdede under kristent herredømme med at ombygge moskeer til kirker, klostre osv. Der var i løbet af den sidste offensiv brug for at bygge mange kirker for at opfylde Det katolske Kongepars drøm om at samle hele Spanien i én tro og under én leder. Det nemmeste var at bruge moskeerne, og i rigtig mange landsbyer hængte man simpelthen kirkeklokker op i minareten og lavede mindre ombygniner i moskeen, så den kunne fungere som kirke.
At mudejar betyder de, som fik lov at blive, betyder også at Mudejar-stilen er forskellig afhængig af, hvor man møder den. I Sevilla f.eks. er mudejar den stil, der blev brugt i den sidste halvdel af 1200-tallet. Det var på det tispunkt, hvor Nasride-maurerne gjorde Alhambra til deres hovedsæde og paladserne på Alhambra har meget af den samme form for udsmykning med stuk og masser af smukke detaljer som kongeslottet i Sevilla, selvom det er mudejar i Sevilla og muslimsk stil i Granada.

Morsico er et andet ord, man af og til støder på i forbindelse med overgangen til et katolsk Spanien. Som nævnt var en af betingelserne for Boabdils overgivelse af magten til katolikerne, at muslimerne skulle have lov til fortsat at dyrke deres tro. Imidlertid gik der kun få årtier, inden denne regel gled ud, og de tilbageværende maurere blev tvangsdøbt. Det var disse ny-kristne, som blev kaldt morsicos.
Forøvrigt var det på grund af moriscos, at de fleste af domkirkerne har koret i midten. Disse moriscos var nemlig ikke anset for gode nok til at overvære hele messen eller gudstjenesten. Derfor skulle de stå nede bag koret og udelukkende høre, hvad der foregik, indtil de blev anset for gode nok til at komme op på siden af koret. Det er også derfra udtrykket “at høre messe” stammer – et udtryk som stadig er i brug i store dele af Andalusien.
En anden ting, som stammer tilbage fra dengang, er de overdådige processioner, som foregår overalt i området hver påske. Det var nemlig anset for mere effektiv undervisning at vise Jesus lidelseshistorie end blot at fortælle om den.