Det danske magasin i Spanien
Voldsomme uroligheder i Catalonien · 90 % helbredes for brystkræft i Málaga · Antonio Banderas sælger 20.000 billetter

Voldsomme uroligheder i Catalonien · 90 % helbredes for brystkræft i Málaga · Antonio Banderas sælger 20.000 billetter

Voldsomme uroligheder i Catalonien

catalonia
33 anholdte og 80 sårede er den kedelige status på de sidste par døgns demonstrationer og uroligheder i Catalonien oven på retsvæsenets domme over de 12 catalanske politikere, som for et par år siden udskrev det ulovlige uafhængighedsvalg. Midt på ugen udviklede flere af de mange demonstrationer sig til så voldsomme gadekampe, at den siddende statsminister, Pedro Sánchez, gik på spansk tv for at berolige befolkningen og forsikre, at centralregeringen vil skride hårdere til værks mod uromagerne, hvis det skulle blive nødvendigt. Tilsvarende gik præsidenten for det catalanske Generalitat, Quim Torra, på tv for at fordømme urolighederne og opfordre til ro og orden.
Urolighederne udviklede sig i løbet af ugen i de fire største catalanske byer; Barcelona, Girona, Tarragona og Lleida.

 
 
 
 
 {loadposition google_native}
 
 
 
 
 

90 % helbredes for brystkræft i Málaga

breastcancer
Málaga-provinsens hospitalsvæsen har opnået enestående resultater i kampen mod brystkræft. Med ny forskning og behandling helbredes nu 90 procent af alle kvinder, som rammes af den frygtede sygdom. For blot fem år siden var det mellem 50 og 70 procent af alle patienter, der blev helbredt. Motiverne bag de opsigtsvækkende resultater skal findes i ny forskning og behandlingsmetoder samt det faktum, at man på Málaga-provinsens hospitaler i dag behandler på et langt tidligere stadie end tidligere. Med til succeshistorien hører også, at flere kvinder end nogensinde lader sig tjekke for brystkræft.
 
 
 
 
 {loadposition google_native}
 
 
 
 
 

Antonio Banderas sælger 20.000 billetter

antoniobanderas
På under 24 timer blev billetterne revet væk til Antonio Banderas’ debut som skuespiller og teaterdirektør. Den verdenskendte skuespiller debuterer den 27. november i sit nye teater ”Teatro del Soho” der, som navnet antyder, ligger i Málagas nye Soho-kvarter. Hans første værk bliver musicalen ”A Churos Line”, som frem til den 19. januar opføres 45 gange. Antonio Banderas blev for et par år siden medejer af det gamle ”Teatro Alameda”, efter hans planer om et stort teater og kulturhus i centrum faldt til jorden. Det sidste års tid har hans nye teater derimod været under renovering og står nu klar med en kapacitet til 900 publikummer. Antonio Banderas har flere gange udtalt, at han betragter sit nye teaterprojekt som sin karrieres største udfordring.
 
 
 
 
 
 {loadposition google}
 
 
 
 
 

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.