Farver og blomster – og masser af det. Her ses Birgitte med nogle af sine vidunderlige blomstermalerier.
Birgitte Mellentin bor sammen med sin mand Allan et stykke ude på campoen i Alhaurín el Grande – sådan et sted, hvor man lige skal hentes på tankstationen og ledsages i kortege ned ad den bumlede, knapt asfalterede vej, første gang man er på besøg.
Vi tager plads under bougainvillean, der med sin pink farve udgør et fantastisk flot og skyggefyldt tag, som skærmer os mod solen, der har fuld kraft på denne formiddag i maj.
”Vi har kun boet her på fuld tid de seneste fem år, men vi købte huset i 2000,” fortæller Birgitte og understreger, at de har mange spanske venner her i Alhaurín el Grande. ”Da vi flyttede ind, gjorde vi meget ud af at præsentere os for alle dem, vi mødte i området. Vi fortalte, hvilket hus vi var flyttet ind i og så inviterede vi ofte folk hjem på middag.” Den strategi gav pote – i hvert fald har Birgitte og Allan nu fortrinsvis spanske venner. ”Jeg elsker spanierne, de er nemme at lave sjov med. Når vi holder fester, er der altid nogen der går på jagt i huset efter tøj og hatte, og så kommer de pludselig ud i de mest vanvittige kostumer,” griner Birgitte og tilføjer, at der altid danses til disse fester.
Ibrugtagningen af boligen som en helårsbolig tog nogle år, for det skulle nemlig passe med både Birgitte og manden Allans tilbagetrækninger fra det, som har været yderst aktive karrierer indenfor teaterverdenen. Birgitte som scenograf og Allan som teatersnedker. ”Vi har af og til arbejdet sammen, men der har aldrig været noget nepotisme,” skynder hun sig at tilføje.
Parret, som har været sammen i 25 år, mødte hinanden på ABC-teatret på Frederiksberg.
”Jeg har lavede rigtig mange sjove ting som teatersnedker og har bygget alt fra kanoner til karuseller – ofte ud fra tegningerne bag på en serviet,” griner Allan og slår ud med armene mod de grønne skodder, der hænger smukt på siderne af samtlige husets vinduer. ”Jeg har selv bygget alle skodderne til huset her – der gik 2500 lameller til,” griner han.
Aldrig pensionist
”Jeg har aldrig forstået, at nogen kalder sig pensioneret et-eller-andet. Man holder jo ikke op med at være sit hverv, blot fordi man stopper med at arbejde,” siger Birgitte, som har en stor del af husets førstesal som sit eget værksted. Her opbevarer hun nogle få genstande fra scenograf-livet men ellers er lokalet et vaskeægte malerstudie. Fire solide staffelier (bygget af Allan naturligvis) står på rad og række, og pensler og oliemaling boltrer sig på rullebakkebordene. Fra vinduet kan skimtes Allans snedkerværksted, som er en hel tilbygning til huset og hvis indhold kan gøre enhver sløjdlærer grøn af misundelse. ”Vi har jo altid været meget aktive i hver vores arbejde, og efter vi er gået på pension har vi stadig haft brug for at kunne udfolde os med hobby-projekter på hver vores værksted.”
Scenografen fortæller
På en hylde i Birgittes værksted står det, der vidner om en helt speciel karriere i teaterverdenen; smukke miniature-modeller fra forskellige teaterstykker. En har en imponerende drejescene i flere etager. Modellen fra stykket To kvinder på Det Kgl. Teater, som havde Ghita Nørby og Birthe Neumann i hovedrollerne, er ganske enkelt bedårende. Da Birgitte hiver en lille æske frem med møblerne, som hører til den ene model og i øvrigt også er håndlavede, nærmest kribler det i fingrene på La Danesas udsendte, for det ligner ganske enkelt det fineste dukkehus. ”Da vi flyttede fra Danmark, samlede jeg kvarterets børn, og så fik de lov til at vælge, hvad de ville have af modellerne,” smiler Birgitte. De mest spektakulære af hendes modeller findes dog på teatermuseet i København.
Som scenograf designer man alt, hvad der skal bruges på scenen i et teaterstykke – også kostumerne. Birgitte hiver en mappe frem med de mest vidunderlige og farverige kostumer fra stykket Henrik & Pernille, der gik på Grønnegårdsteatret med Ann Eleonora Jørgensen og Jens Jacob Tychsen i hovedrollerne. Tegningen, der helt tydeligvis forestiller Ann Eleonora Jørgensen, har en gigantisk kjole i helt vidunderligt blomstrede mønstre med masser af krøs og blonder og et hav af detaljer. De indkøbte stoffer er vedlagt som fotografier. ”Denne bog med kostumer skulle jo videre i manges hænder, især syerskernes, og så var det vigtigt, at ingen var i tvivl om, hvilke instruktioner, de skulle gå ud efter.”
Ud med blomster, ind med..?
Jeg kan ikke undgå at bemærke en vis lighed mellem blomstermønstrene her på tegningerne og Birgittes malerier, som står op ad hinanden i hjørnet af værkstedet. Motiverne har for Birgitte nemlig længe været præget af farverige blomstermotiver – men det er slut nu. ”Nu starter jeg på en frisk, så væk er blomsterne og nu går jeg og grubler over, hvad jeg så skal kaste mig over af motiver,” slutter Birgitte, der gemmer på nok af talenter. På vej ned ad trappen ser jeg flere af Birgittes smukke kostumetegninger, der pryder væggen her. La Danesas udsendte kunne godt finde på at ønske, at Birgitte kastede sig over denne form for malerier, der er fantastisk smukke – man har jo lov at håbe.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com. Foto: Simon Goltermann & Mugge Fischer
