Med sin geografiske beliggenhed har Spanien altid været en oplagt indgang til Europa for indvandrere, men i år strømmer flygtningene til Spanien i større tal end nogensinde før, og landet har nu overgået både Grækenland og Italien på statistikken. Spanien er nu det land i Europa, som modtager flest indvandrere, og Costa del Sol er i en udsat position.
Hvis vi ser lidt nærmere på geografien, så er vores kyst her i Andalusien ikke længere end 13 km. fra Marokko på det smalleste ved Gibraltar, hvis man kommer via havet. Det er en strækning, som i pænt og roligt vejr til og med kan tilbagelægges på vandscooter. I tillæg har Spanien de to enklaver Ceuta og Melilla i Marokko, samt Kanarieøerne udenfor Marokkos kyst, så der er mange alternativer for indvandrerne at vælge blandt for at komme ind i Spanien. Ruten over Gibraltarstrædet er en af de mest populære, men så sent som i slutningen af juli stormede over 800 afrikanske indvandrere hegnet, som omringer Ceuta i Marokko, noget som endte med, at over 600 personer lykkedes med at tvinge sig ind i Spanien. Flere blev skadet under sammenstødende.
Traditionelt har Spanien ikke været specielt konservativ overfor indvandrerne, tvært imod – landet har været nok så liberalt og har tidligere givet amnesti og opholdstilladelse til tusindvis af ulovlige invandrere. Da Pedro Sánchez for nylig blev ny statsminister, var han nok så hurtigt ude med at skaffe sig nogle internationale bonuspoint, og han gav signal til, at et skip med flygtninge kunne lægge til i Spanien, etter at Italien havde afvist at tage imod dem. Den indvandringspositive linje, han anlagde, blev selvfølgelig hurtigt opfanget af både menneskesmuglere og indvandrere, og i løbet af sommeren er der fortsat kommet store mængder indvandrere til Spanien via søvejen.
Sover de i spansk politik?
Det store parti Partido Popular har efter Mariano Rajoys afgang fået sin nye leder i form af Pablo Casado, og meget tyder på, at han vil lægge sig fast på en mere indvandringskritisk linje end sin forgænger. Han tilhører den yderste højrefløj i partiet og ønsker at profilere sig på en strengere indvandringspolitik, i stærk opposition til den nuværende socialistiske regering, som ledes af Pedro Sánchez. Pablo Casado udtalte for nylig på twitter at ”det er ikke muligt for en velfærdsstat at lukke millioner af afrikanere ind, som vil til Europa”. Problemstillingen er så absolut reel. Arbejdsløsheden er stadig meget høj i Spanien, og tiltag må på et eller andet tidspunkt iværksættes for at sikre fremtidige pensionsudbetalinger. Turismen er på det sidste dalet med næsten 5 %, og forventes at falde yderligere, i takt med at Tyrkiet, Egypten og Tunesien genvinder sine tidligere positioner som turist-favoritter – ikke bare fordi de anses som atter en gang at være trygge steder, men også fordi disse lande har et mere behageligt prisniveau end Spanien.
Stort antal unge og enlige indvandrere
Når man ser nærmere på, hvilken type indvandrere der ankommer i Spanien og da i særdeleshed til Costa del Sol, viser statistikken en stor overvægt af unge enlige mænd fra Marokko og andre lande i Vestafrika. Dette er lande, hvor der i de fleste tilfælde ikke er krig, så der er her tale om økonomiske flygtninge, mennesker på jagt efter et bedre liv end det, de har i sit hjemland. Dette kan det være let for os at kritisere – jeg går af og til selv i samme fælde – men før vi gør det, bør vi spørge os selv med et snært af selvkritik: hvad havde vi gjort, hvis vi var i deres situation? Hvis vi kæmpede med at få enderne til at mødes for at dække de mest nødvendige behov som mad, vand og tag over hovedet, børnene måtte ofte sulte, og situationen så håbløs ud, uden nogen fremtid? For dem, som påstår, at de ikke engang ville tænke tanken at søge et bedre liv i Europa, vil jeg anbefale en ferie til nogen af de fattige lande i Afrika. Selv den mest indbildte indvandringsmodstander burde kunne moderere sin holdning og måske ændre mening efter sådan et ophold.
Ingen nem løsning
Medfølelse og forståelse eller ej, det forbliver aligevel et problem, at Spanien tog imod ca. 20.000 nye indvandrere i løbet af første halvår i 2018 (kilde: Den Internationale organisation for immigration). Til sammenligning mistede 37.000 spaniere arbejdet i juli og august, da turismen dalede med 4,9 %. Med den nylige stigning i indvandringen til Spanien kan tallet ved årets slutning let blive 50-60.000 nye indvandrere, og problematikken lammer hele Europa. Italiens nye regering lægger sig på en hård linje for at reducere indvandringen, og nogle af de lande med de strengeste tiltag mod indvandring er forbavsende nok de lande, som selv har fået mest hjælp af EU til at styrke sin økonomi, som Polen, Ungarn og Tjekkiet. I andre dele af verden kan man se til Australiens løsning, eller om ikke andet forsøge på en løsning, som består i at fragte både med flygtninge tilbage til Asien. Alternativet for dem, som klarer at sig i land, er, at de er garanteret ikke at få opholdstilladelse efter ankomst. Det har effekt, men er det humant?
Store mørketal – mange forsvinder
Statistikken, som der henvises til her, repræsenterer nødvendigvis kun et antal registrerede indvandrere, som ankommer Spanien. Det gælder indvandrere, som frivilligt lader sig registrere ved ankomst, og som modtager hjælp fra organisationer som Røde Kors, men der registreres også indvandrere, som er blevet ’taget på fersk gerning’ i forsøget på at komme ind i Spanien. Her er der store mørketal, for der kommer unægteligt mange i land med båd, som a) ikke melder sig frivilligt, og b) ikke bliver taget. Disse ulovlige indvandrere ’forsvinder’ og kommer aldrig ind i systemet. De fleste opholder sig i Andalusien og Catalonien, og mange er børn og mindreårige. Uden nogen form for hjælp og et sted at bo sover de ofte ude under hårde forhold. Nogle arbejder ulovligt, ofte til en løn som er langt under minimumsløn, andre holder livet kørende ved hjælp af kriminelle aktiviteter, og samfundsproblemet øges yderligere.
Ifølge Den Internationale organisation for immigration, IMO, er antallet af indvandrere, som ankommer til Spanien, tredoblet fra 2017 sammenlignet med perioden første halvår 2018. Indvandringen til det tidligere store modtagerland Italien er blevet reduceret med hele 80 %, mens Grækenland har, i lighed med Spanien, også set en stigning. Skulle der komme en ny økonomisk verdenskrise, som mange spår i løbet af få år, vil Spanien utvivlsomt rammes hårdere end tidligere, med en stigning i befolkningen som følge af indvandring, der koster mange penge for fællesskabet og bidrager lidt. Det kan blive hårdt.
