”Godmorgen Louise. Vi har jo en aftale i dag kl. 11.00 på Esperanza. Hvis du ser en lille mand, der tidligere målte 168 og nu en 164, så er det mig. Trænger du til en kaffe eller andet, tager vi den først, ellers fortsætter vi ca. 3 km op i baglandet, hvor den sidste km. er grusvej,” lyder morgenens email fra Finn Christensen. Jeg lukker mailen ned og sætter kurs med Benajarafe og den før 168, nu 164 cm høje mand.
Finn Christensen sidder ganske rigtig klar på bar ”la Esperanza” og med sit lyse hår og sin lyse hud skiller han sig lidt ud fra de spaniere, der ellers optager stolene her på en doven formiddag.
”Der er lidt byggerod, jeg er nemlig ikke helt færdig med at bygge huset – der mangler pudsearbejde og lægning af tagsten,” siger Finn, da vi stiger ud af bilen og går igennem patioen ind til huset, der har været Finns i 32 år. Jeg træder ind i en herskabsvilla indrettet i skandinavisk stil med upåklagelig smag. Flere af møblerne er fra dengang, Finn og Jonna boede i Danmark.
En mærkværdig mangobonde
Finn Christensen er en mærkværdig mand af flere årsager. Til at starte med er han en dansk mango- og avocadobonde, men det er ikke det eneste. I 1981 sejlede han sammen med sin kone, dennes forældre samt en berner sennen hund og en kat til Spanien fra Danmark. Det tog fire måneder, og båden led da også et motorstop, før det blev slæbt til Garrucha havn. Årsagen var noget forurenet dieselolie, de havde bunket i den forgående havn
”Jonna, min nu afdøde kone, og jeg gik til spanskundervisning de to første vintre, for vi vidste jo godt, at skulle vi gøre alvor ud af det her, var vi nødt til at kunne sproget,” fortæller Finn.
Det var Jonnas leddegigt, der fik parret til at flytte i første omgang. Finn er uddannet ingeniør og snedker og Jonna havde en baggrund som teknisk assistent, så det var ikke fordi, parret havde nogen som helst erfaring med landbrug. Alligevel kastede de sig ud i mango- og avocadoproduktion. Da mangodyrkning var meget nyt på kysten i 80-erne, havde de store problemer i starten med at skaffe podekviste til de nye træer. Landbrugsforsøgstationen La Mayora i Algarrobo havde halvstore mangotræer og hjalp med levering af podekviste. Finn spirede senere selv planterne i drivhus, før han satte dem på marken.
“Efter 3 år blev vi klar over, at vi ikke havde tilstrækkelig med vand til de vandkrævende avocado-træer. På det tidspunkt var mangotræerne begyndt at dukke op og vi blev anbefalet, at gå over til dem, og købte i 1989 de første 10 mangotræer. Lige som avocado, lavede vi efterfølgende selv træerne i et drivhus og har nu ialt ca. 850 mangotræer. Og kun 100 avocado-træer tilbage. Fincaen har plads til flere træer, men har ikke vandet.”
Løbsk lastbil førte Finn til frugtgrossist
En formiddag i ’98 sad Finn på en café i centrum af Vélez Málaga, da en stakkels lastbilschauffør havde forvildet sig ind i byens ubarmhjertige små snoede gader.
”Jeg gik ud og hjalp med at få rykket nogle containere, så bilen kunne passere, og så viste det sig, at chaufføren var dansk. Han var på vej til en stor frugtgrossist ved navn TROPS, der ligger i Veléz Malaga, hvor han skulle modtage avokadoer, som skulle med retur til Danmark. Det noterede jeg mig og tog selv op og besøgte stedet nogle dage senere. Her blev jeg tilbudt at blive medlem, hvilket betød, at jeg kunne sælge mine varer til nogle faste priser. På markederne, hvor jeg normalt solgte frugterne, var priserne meget svingende, og man havde ofte fornemmelsen af, at der var snyd involveret. Desuden blev jeg tilknyttet TROPS’ ekspertpanel, dvs. at der tre-fire gange om året kommer konsulenter ud og laver bladanalyser, for at vejlede mig i, hvor meget hvad jeg skal gøde og sprøjte med,” fortæller Finn, der er yderst tilfreds med ordningen.
Mangohøsten starter omkring 1. september og slutter sidst i oktober. Avocadohøsten starter i november og slutter hen på foråret. Mangoen modner på træet og skal plukkes, inden det sker, hvor imod avocadoen forbliver grøn på træet og kan plukkes hele vinteren, når bonden ønsker det. Og der er ikke
blot tale om en nyttehave – Finn høster årligt 16 – 17.000 kg frugter på plantagen. To spaniere hjælper ham, når det spidser til.
Som vi sidder og snakker, falder samtalen på besøgende fra Danmark, som Finn med sine flere søskende og disses børn og børnebørn får rigeligt af i løbet af året. Men så fortæller Finn noget, der nærmest slår benene væk under mig – på nær et besøg i Danmark sidste år, da hans bror fyldte rundt, har Finn ikke været i Danmark i 33 år.
”Ja, det var jo mærkværdigt at køre igennem landet for første gang i så mange år. Hele infrastrukturen har jo ændret sig og de bakker, jeg som ung synes var skrappe at komme op ad, virker jo kun som små bitte bump, når man er vant til at færdes i Andalusien.”
Pga. pasningen af plantagen, har det ikke været muligt for Finn at forlade den i længere tid, og det blev da også kun til fem begivenhedsrige dage i Danmark.
“Jeg er nu i gang med at opbygge et moderne styresystem til automatisk vanding. Det består af 2 gladsfibertanke på ialt 32.000 l, installationshus til gødningstank, pumpe, filtre, PH-tank, magnetventiler m.v. Når det er færdigt og sat i gang, giver det mig lidt mere frihed, og så kan jeg være væk fra det i nogle flere dage,” fortæller Finn.
En typisk dag for Mangobonden
”Mine arbejdsdage er meget forskellige. Arbejdet med mangotræer skifter året rundt. Hele vinteren drejer det sig om oversprøjtning af træerne hver 3. uge mod sygdomme, ukrudtbekæmpelse, beskæring, afknækkning af alle blomster i marts måned.
Arbejdet i sommerhalvåret er frem for alt vanding og gødning, samt løbende kontrol af vandingsystemet, indtil høsten begynder i starten af September. Om en måned kører TROPS i højeste gear, da modtager de dagligt over 100 tons mangofrugter.”
Sådan ser en typisk dag ud for mangobonden Finn:
Kl. 06.30 Står op (som altid) og imens jeg tilbereder min morgenmad, følger jeg med i de spanske nyheder på La 1.
Kl. 07.00 Spiser morgenmad og derefter læses nyheder på nettet, tjekker facebook og indbakken. Lukker op for vandingsystemet til avocadoerne.
Kl. 07.45 Lukker for vandingen.
Kl. 08.00 Fortsætter gårsdagens sprøjtning af mangotræerne med svovl. Prævention mod skimmel.
Kl. 10.00 Holder en formiddags-pause.
Kl. 12.30 I bad og gør klar til at køre til Bridge i klubben, det starter kl. 13.30.
Kl. 17.00 Lukker af i klubben og gør lidt indkøb på vejen hjem.
Kl. 18.30 Ser TV-Avisen på DR1.
Kl. 19.00 Spiser aftensmad, fodrer fiskene og skildpadden i havesøen og ser derefter Aftenshowet.
Kl. 20.45 Ser fodboldkamp.
Kl. 22.30 Kort tid på nettet.
Kl. 23.00 I seng og så spiller jeg lidt på min ipad inden, jeg slukker lyset.
Af Louise Mercedes Frank, louise-mercedes@norrbom.com
