San Franciscos spanske stamtavle viskes ud

Kniber man øjnene godt sammen og skimter mod horisonten, kan man let forestille sig, hvordan det har set ud, da Juan de Ayala som den første sejlede gennem San Franciscos bugt den 5. august 1775.

Spanierne var ikke bedre end andre på togt på de syv verdenshave. De brugte ligeledes urimelige metoder til at opnå, hvad de ønskede sig, og det samme gjaldt med San Francisco. Oprindeligt var det indianerne, der levede omkring San Francisco, men ligesom i resten af USA blev de gjort til slaver. Det var spanieren Gaspar de Portola, der i 1769 ”opdagede” San Francisco Bay. Men den første, der sejlede ind i bugten, var Juan de Ayala. I skibet San Carlos passerede han Golden Gate-udmundingen, hvor byens varetegn Golden Gate Bridge i dag er. Juan de Ayala blev ved med at udforske bugten, indtil ekspeditionens korttegner José Cañizares havde nok information til at producere det første kort over halvøen samt Point Reyes, Angel Island, Farallon Islands og Alcatraz.

Og lad os da bare fortsætte i San Franciscos spanske fodspor til Mission District, som er et af de ældste kvarterer i byen, og som bærer det spanske præg i alt fra maden til bygningerne. En udspringer af den mission, som spanierne grundlagde kort tid efter deres ankomst. Distriktet har dog ændret sig gennem årene med smarte butikker og restauranter i det populære spanske territorium. Også gadenavne indikerer de spanske forfædres aftryk. Parallelt med Mission Street løber Valencia Street, der har forvandlet sig til den hippe gade med smarte vintage-butikker, barer samt farverig street art, man nemt kan fotografere i en uendelighed for dets meget sigende og finurlige motiver.

Mission Street blev grundlagt i 1776, hvor primært spaniere og latinamerikanere siden har boet. Fra midten af 1960’erne har distriktet været hjerte for byens latinosamfund. Men problemet er, at alle vil være i dette distrikt. Selv vi turister. Min kæreste og jeg spadserede gennem distriktet den første aften på vores ugelange ophold i byen og standsede op og så på hinanden. “Lyt lige, og se dig lige omkring,” sagde min kæreste. “Det her er jo som at være hjemme i Spanien. Eller på rygsækrejse i Sydamerika. En blanding af alt det bedste fra de to verdener.”

Vi endte med at have den mest uforglemmelige aften ude på vores roadtrip overhovedet. Og den længste nat skal det så lige siges. Det, der gik igen, når vi fortalte de lokale om vores begejstring for nabolaget, var dog kommentarer a la denne: “Åh det her er intet længere. Latinosamfundet er væk.” Og så tør vi da slet ikke at tænke på, hvor intens en oplevelse, det ville have været for 25 år siden.

Udover distriktets stemning og atmosfære er folk kommet hertil på grund af dets flade veje og solrige vejr. Begge dele en sjældenhed i San Francisco, der er plastret til med stejle bakker og tildækket af tåge det meste af tiden. Fakta er dog, at Mission District både har været og er inde i en stor krise. Eller i hvert fald dets oprindelige befolkningsgrupper. Som et af San Franciscos ældste nabolag har det oplevet bølger af ændringer gennem århundreder, men denne bølge bevæger sig hurtigere end nogen anden. Nogle er bange for, at deres nabolag vil blive skyllet helt væk. Områdets enorme popularitet de senere år har nemlig givet bagslag for de lokale, for “everyone want’s to be in The Mission,” som San Francisco Chronicle skrev det. Og så er vi tilbage til logisk konjunktur. Større efterspørgsel er lig med højere priser. Dem med penge rykker ind…

Mission District er en historie om at tilhøre. Hvem hører til i The Mission, og hvem tilhører The Mission? Først spanierne. Så latinoerne. Hver dag ændres Mission District. Blok efter blok, hus efter hus, virksomhed efter virksomhed, familie efter familie. I dokumentaren “A changing Mission” siger en kvinde af mexicansk herkomst: “Keep this family together”. Men det synes snart en umulighed. Mission District har oplevet et gold rush, som Californien oplevede det omkring guldmineområderne i 1800-tallet, da folk fra hele verden valgfartede til det vilde vesten for at grave efter det tunge metal.

San Francisco Chronicle bragte et interview med en mand, der har boet i bydelen i knap 60 år. Han fortæller, at han har mistet alle sine gamle naboer. Nu er der kommet nye. De arbejder alle sammen i Silicon Valley – verdens navle for højteknologiske virksomheder. Hovedsæde for bl.a. Apple, eBay og Google.
“Mine nye naboer tager af sted om morgenen, og så ser jeg dem ikke igen før sengetid,” fortæller manden i interviewet.
Den ældre herre købte sit hus i 1957 for 30.000 dollars. Forleden kom en mand forbi og tilbød ham 1,6 millioner dollars for det lille byhus. Han takkede nej. Modsat sine tidligere naboer lader han sig ikke købe ud af folk med kufferter fyldt med dollar-sedler.

Føromtalte dokumentar har også en caféejer med, der fortæller følgende: “Jeg plejede at se familier i deres fineste tøj om søndagen gå ned til St Peter’s Church hånd i hånd, mænd og koner og børn. Det ser jeg ikke længere,” siger caféejeren med henvisning til både den spanske og latinamerikanske katolske tradition, som er ved at blive udvandet med de velhavendes indtog.

I dette distrikt bekymrer folk sig ikke om jobs. De er nærmere bange for at blive smidt ud af deres hjem på grund af rige indvandrere, der presser huspriserne og huslejen op over de skyer, som så ofte hænger så tungt over byen. Fra 1990 til 2012 har der været et fald på 11 procent i antallet af hispanic-indbyggere.

Så et godt råd er: ”You better go there, before it’s too late.”

____

FAKTA
Det anbefales at finde overnatningsmuligheder gennem Airbnb i San Francisco, da hotelpriserne er høje. På den måde får man også chancen for at bo i et af de attraktive San Francisco-byhuse på en af de mange stejle bakker. Måske ikke på den stejleste med en stigningsgrad på 30 procent!