Den skæve Vinkel - Bent Madsen

Talen fra Gitte på hans 40-års fødselsdag er den bedste, han nogensinde har fået. Ikke blot kom den fra hans kone, som omtalte ham i rørende vendinger. Talen indeholdt også sætningen, han så gerne ville høre. ”…og Bent, jeg gi’r mig, vi rejser til udlandet. Og du kan bestemme, hvor vi skal hen.”

To år efter var Bent og fruen over alle bjerge. 

Kære Rosa
Utallige bil- og campingferier ned igennem Europa havde ført det rejseglade par til Sydspanien. Og lidt tilfældigt endte de i Almuñécar.
”Nogle klager over, at her er lidt stille om vinteren, men den kontrast til sommeren passer mig fint. Det gjorde det også, den gang vi drev caféen,” fortæller Bent.
Den klassiske, idylliske tanke om at åbne en café sydpå, havde Bent også. Og han fik den realiseret.
”At åbne Café Rosa er den bedste beslutning, jeg og Gitte nogensinde har taget. At vi efter syv år valgte at sælge, var lige så fornuftigt,” fortæller Bent med et smil på læben. Restaurationsbranchen fascinerer, men er også opslidende. Bent & Gitte var i Almuñécar lig med Café Rosa.
”Caféen blev milepælen i vores sociale liv. Næsten hele vores omgangskreds i dag kender vi fra den tid. Og det er meget forskellige folk fra forskellige samfundslag, vi omgås,” fortæller Bent, som aldrig vil fortryde brancheskiftet. Han er oprindeligt udlært automekanikker, men gjorde karriere i militæret, inden han blev grebet af edb’ens mange muligheder og endte som medejer af computerproducenten Zepto. ”Man skal ikke være bange for at prøve noget nyt – og da slet ikke et brancheskift. Det er kun dejligt livsbekræftende.”

1-2-3
Og næste spring blev så rejserne. Eller turene som han selv formulerer det. Bent fik et par bekendte med op til den lille naturpark, Junta de los Rios, lidt udenfor Almuñécar. Naturparken har vandfald og bjergsøer, hvor man kan bade om sommeren.
”Jeg har snart været der 70 gange og haft over 300 gæster med derop. Det er et fantastisk sted – min favorit som kan anbefales til alle. Men folk vil jo have mere, så nu strækker turene sig til store dele af Andalusien,” fortæller den rejseglade mand. Turene varer en, to eller tre dage. Deraf navnet 123Tours.
”Om sommeren har jeg to til tre ture om ugen, og det må helst ikke blive større. Det skal være sådan, at jeg altid vil kunne kalde det min hobby,” har Bent lovet sig selv. Og Gitte. De har altid været meget på farten og har nu lovet at tage mere tid til sig selv.

Ingen frimærker til Gitte
Fart var der også på det lokale værtshus i Hillerød den aften i starten af 80’erne, da Bent og Gitte mødte hinanden. Men Bent viste sig ikke som den store forfører, da han spurgte Gitte, om hun ville med ham hjem for at se hans frimærkesamling. Det ville Gittes veninde derimod gerne, og faktisk blev de kærester i en periode. På en fælles rejse til Mallorca indså Bent dog, hvem han brændte for. Også selvom hun ikke interesserede sig for hans frimærker. Så historien om Bent og Gitte begyndte faktisk på spansk jord.
”Og det må også gerne slutte her,” kommer det ordfast fra Bent. ”Jeg er så glad for at være her, at de, den dag jeg ikke kan mere, gerne må sprede min aske ud over Middelhavet. Så vandrer jeg videre derfra.”

Ti skæve til Bent

1. Hvad er det dummeste, du nogensinde har gjort?
   Jeg ærgrer mig fortsat over at have solgt vores kun halvandet år gamle bil, lige inden vi flyttede til Spanien. Vi tabte en mindre formue på det salg og kunne bare have taget den med os.
2. Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig?
   Jeg har i mange år, fra barnsben til vi flyttede til Spanien, været en meget aktiv frimærkesamler.
3. Er du, eller har du været, en rollemodel for nogen?
   I forsvaret var jeg sergent i seks år. Her fortalte flere forældre mig, at jeg var en rollemodel for deres unge mænd. Jeg var altid på god bølgelængde med rekrutterne.
4. Hvad er den vildeste oplevelse, du har haft på en rejse?
   Det var for fire år siden i Peru, hvor jeg bl.a. så Nazca-linjerne fra Inka-tiden. Linjerne ses bedst fra forskellige højder, så vores lille et-motors propelfly fløj skiftevis højre og venstre om figurerne, samtidig med at vi skiftede højder. Jeg var godt flyvesyg og kridhvid i ansigtet efter den tur.
5. Hvad er det underligste, du har spist?
   Marsvin i Peru. De ligner rotter, når de er tilberedt. Min kone satte ikke tænderne i det!
6. Et godt tip til andre som vil prøve lykken i Spanien?
   Lyt gerne til andre – men stå altid fast på dine egne idéer.
7. Hvad er det underligste, en fremmed har sagt til dig?
   Da vi drev Café Rosa, var der engang en gæst, der i fulde alvor foreslog, vi skulle tilbyde gratis sildebord om søndagen, for så ville vi sælge en masse øl og snaps.
8. Har du nogensinde røget en fed?
   Ja, to gange som helt ung. En af gangene var på Roskilde festivalen. Jeg husker, effekten var ret beskeden.
9. Hvad har været din største koncertoplevelse?
   Det var Gary Moore & The Midnight Blues Band på 10-øren i 1984.
   Der var 100.000 publikummer.
10. Hvad laver du om et år?
    Godt spørgsmål. Måske flere ture, koncerter eller også åbner jeg en helt ny forretning. You never know.