Åreknuder trods tidligere behandling?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Rigtigt mange mennesker har fået fjernet åreknuder for år tilbage og alligevel er der kommet nye; hvordan kan det nu være?
For mere end ti år siden kunne man kun fjerne åreknuder kirurgisk, dvs. at man fjernede den store vene på indersiden af låret – det man populært kalder en “stripning” og så længere nede med en “hæklenål”, da man skulle passe på ikke at få nerveskader på skinnebenet. Det vil sige, man fjernede kun det største problem, og det kosmetiske resultat var ikke altid lige heldigt.

Årsagen til åreknuder
Blodet pumpes via pulsårerne ned i benet, og derefter skal det ekspederes tilbage gennem nogle dybtliggende årer, der er forsynet med klapper. Disse klappers funktion er at forhindre blodet i at løbe baglæns (nedad) igen.
Den største og mest udsatte klap sidder i lysken, lige inden blodet løber ind i bughulen på vej op mod hjertet. Hvis en eller flere af disse klapper ikke er tætte, løber blodet ikke blot nedad igen, men også ud i de overfladiske årer under huden. Det er dem, der herefter fremstår som åreknuder. Huden over en åreknude lider også under trykket og bliver tynd, i værste fald går der hul på den, så der kommer en styrtblødning.
Ofte begynder sygdommen i forbindelse med en graviditet, hvor trykket i bughulen er væsentligt forøget på grund af livmoderens trykken på den store centrale tilbageløbsåre. Trykket forplanter sig nedad til den store klap i lysken, og når denne ødelægges, øges trykket længere nede, indtil næste klap bukker under. Også klapperne, der kontrollerer blodstrømmen mellem den store dybe åre og de overfladiske årer i benet, ødelægges pga. trykket.
Sådan kan det blive ved hele vejen ned gennem benet, indtil man kommer ud for ekstreme tilfælde af tommefingertykke åreknuder.

Klassiske metoder uden succes
Stripning er simpelt og effektivt, specielt hvis der ikke er skader på veneklapperne længere nede. Men det er der næsten altid, hvis sygdommen har stået på i nogle år som forklaret ovenfor. Der er med andre ord, andre blodårer end den store midt på låret, der kan være syg. Tilmed dannes der nye alternativer til den primært fjernede. Hvis man ikke har fået fjernet de utætte klapper på underbenet, vil blodet flyde fra det dybe system til det overfladiske og atter give åreknuder.
Kroppen er tilmed sådan indrettet at der dannes nye overfladiske vener eller de allerede eksisterende bliver udvidede, så der er et alternativ til den fjernede store blodåre på låret. Dette gælder uanset om det er stripning, man har fået foretaget eller den senere udviklede laser-kirurgi, hvor en lasersonde indføres i venen og brænder og ødelægger denne fra indersiden. Metoden er knapt så voldsom som stripning og laves i lokal bedøvelse, men kan også kun anvendes på låret. Længere nede skal man fortsat trække de mindre åreknuder ud.
Da de nydannede årer og de små på underbenet oftest er meget snoede, er en ny stripning/laserbehandling ikke teknisk mulig og det er her, den relativt nye skumbehandling kommer på tale.

Skummetoden
Den nyeste behandlingsmetode, skummetoden, er langt mere elegant end de gamle metoder. Vejledt af ultralyd indlægges en række små kanyler på underbenet (3 til max 5). Dette kan gøres uden bedøvelse, idet det er mindre smertefuldt end at få taget en blodprøve eller få lagt en lokalbedøvelse. Ultralydteknikken sikrer, at man kan indlægge små kanyler i helt små blodårer. Man kan samtidig se eventuelle nerver, så disse kan skånes.
Behandlingen starter længst nede på benet – der hvor man tidligere i blinde måtte “plukke” årerne ud kirurgisk gennem små snit.
Skummet, som bliver produceret lige før behandlingen, er et velkendt medicinsk produkt. Ved hjælp af ultralyd følger man det indsprøjtede skums vej op gennem benet og kan styre behandlingen segment for segment. Således får man behandlet flere blodkar, end hvis man blot lukker den store overfladiske blodåre på låret og følger op med en “hæklenål”.
Hvis der er gendannet store snoede åreknuder på låret efter en “stripning” kan man lukke disse med en større portion skum gennem et lidt større indstik (gener svarende til at få taget en blodprøve).

Få bivirkninger
Der er forbløffende få bivirkninger ved skummetoden, og disse søges elimineret ved at få blodet i de dybtliggende blodårer i hurtig cirkulation igen, så overskudsskummet bliver opløst/fortyndet. Derfor skal man gå rundt på klinikken et kvarters tid, efter at benet er blevet bundet ind. Bandagen skal blive siddende i 2-3 dage, hvorefter man skal anvende støttestrømper en uges tid, men allerede dagen efter behandlingen kan man bevæge sig som man vil – både gå og løbe.
Meget sjældent er der patienter, der er overfølsomme over for skummet – det er lige så sjældent som penicillinallergi. Endelig er der en ud af 100.000 patienter, som klager over forbigående synsforstyrrelser.
Alt i alt er det ikke blot en effektiv, men en mere skånsom metode til behandling af åreknuder end de gammelkendte.

Inden behandlingen er man nødt til at undersøge benet nøje med såkaldt ultralyds-Doppler. Det er en ultralydmetode, hvor man kan måle blodets strømning i både de overfladiske og de dybe blodårer, og dermed danne sig et indtryk af de ovennævnte klappers tilstand. Man bør ikke lade sig behandle med nogle af benævnte metoder uden en sådan forudgående undersøgelse.

Skumbehandling af åreknuder udføres hos speciallæge Bo Rosenkilde.
Tidsbestilling på 952 47 52 49.

Af speciallæge Bo Rosenkilde

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa