Den skæve vinkel - Bent Friis-Vest

 

“Min datters mor døjede med en masse problemer, og det var indlysende, det ikke var sundt for min datter at blive hos hende. Jeg tog hende med til Spanien for at starte på en frisk,” forklarer Bent i dag. Det blev starten på et drabeligt tovtrækkeri, da moderen tog turen sydpå for at hente datteren tilbage.
“Spansk politi handlede meget praktisk ved at spørge min datter, hvor hun havde lyst til at være. Og hun valgte mig og Spanien, hvor hun var startet i skole,” erindrer Bent Friis-Vest, som alligevel måtte give sig. “Den danske ambassade gik ind i sagen og sammen med konsulatet kidnappede de min datter retur,” er Bents egne ord om sagen. Han mener også, det var presset fra de danske myndigheder, der symbolsk sendte ham 30 dage i spjældet.
“Det endte med at blive en positiv oplevelse, for fængselspersonalet og de indsatte tog utrolig godt imod mig. De kendte jo min sag fra medierne, som havde skabt sympati og respekt for mig,” forklarer Bent Friis-Vest, som aldrig vil glemme, den dag den forhenværende konsul Knud Kirstein kom på besøg i fængslet for at få underskrevet nogle papirer. “Jeg så kun fodsålerne af ham, for de andre fanger ville ha’ fat på ham, mens vagterne blot så passivt til.”

 

Det omvendte liv
Mens mange skandinaviske restaurationsfolk arbejdsmæssigt tilbragte vinterhalvåret på Costa del Sol og sommerhalvåret nordpå, gjorde Bent Friis-Vest det stik modsatte. Op igennem 80’erne og 90’erne var han bestyrer for tre restauranter i Tivoli World – heriblandt den kendte Restaurant København.
“Det var dengang kystens sjoveste arbejdsplads, og det var gode tider for forlystelsesparken. Vel arbejdede vi til sent ud på natten, men det var en fantastisk tid,” fortæller Bent med nostalgi i øjnene. Om vinteren kørte han enten bus eller arbejdede indenfor sit fag som plejer på Bispebjerg Hospital. Men vinterhalvåret i det mørke og triste nord gik hurtigt for Bent, som havde interesser i øst og vest. Da Erhard Jakobsen stiftede Centrum-Demokraterne, var det med Bent Friis-Vest i den tætte inderkreds.

 

Erhard og pigerne
Bent er fra Bagsværd, som er en del af Gladsaxe Kommune, hvor Erhard Jakobsen var en populær borgmester. “Erhard blandede sig med folk og derfor lærte vi hinanden at kende i en tidlig alder. Vi lavede mange ting sammen, blandt andet startede vi Gladsaxe Pigegarde, som jeg efterfølgende stod i spidsen for i mange år,” fortæller Bent, som var et af de første og sidste medlemmer af Centrum-Demokraterne, der blev opløst i midten af 00’erne. Et af de første medlemmer var han også i Dansk Julemands Laug. Og det var en tilfældighed, der trak Bent Friis-Vest i julemandskostumet for 33 år siden.
“Man manglede akut en julemand til en julefest på Dyrehavsbakken. Jeg syntes, det var fuldstændigt åndsvagt, men blev overtalt,” erindrer Bent og fortsætter: “Den glæde, jeg så i børnenes ansigter, fik mig på helt andre tanker. Børn kan udstråle liv som ingen andre.”
Herfra blev Bent Friis-Vest synonym med julemanden, og han indrømmer gerne, at det i nogle perioder har taget lidt overhånd. Hans dragt er syet af samme syerske, som også laver kostumer til Det Kgl. Teater og Cirkusrevyen. Han har haft snekanoner og rensdyr, og støvlerne er købt i Lapland.
“Det er rigtige julemandsstøvler, som man bruger uden sokker, og som holder samme temperatur, uanset om det er varmt eller 50 graders frost. Det nytter ikke at gå ned på udstyret,” smiler julemanden, som melder om stor aktivitet på julemandens værksted. Hvem der skal ha’ gaver i år, står hen i det uvisse, men rygtet siger, at julemanden i år dukker op til en række julekoncerter i Mijas Kommune og, traditionen tro, på børnehospitalet i Málaga.

 

 

Fortæl en ting, som (næsten) ingen ved om dig.
Jeg er uddannet barok forgylder. Det er et gammelt fag, som forsvandt i 1962.
Som en del af min svendeprøve var jeg med til at forgylde loftet i Tivolis koncertsal.

 

Hvad er det bedste, du nogensinde har gjort?
Det var i 1960, da jeg indenfor det danske livregiment var med til en Nato øvelse i Husum i Tyskland. Det var et fattigt område, så jeg, og de andre soldater, delte vores feltrationer med de fattige. Det gjorde stor gavn.

 

Hvad er din mærkeligste vane?
Jeg tror ikke, jeg har nogen. Jeg kigger fortsat efter kvinder overalt, hvor jeg går, men det er der vel ikke noget mærkeligt i.

 

Hvad er det bedste og værste ved at bo på Costa del Sol?
Der er mange gode ting, men lad mig nævne klimaet, som er godt for min astma.

Det værste er at gifte sig med en spanier. Skilsmissen tog 11 år og bodelingen har stået på i nu 7-8 år. Vor herre bevares!

 

Hvad skal der til for, at din dag bliver perfekt?
Der skal ikke så meget til. Godt vejr, glade smil hos mine medmennesker og – nok så vigtigt – ingen brok.

 

Hvad er det skæveste sted på Costa del Sol (dit yndlingssted)?
Benalmádena Pueblo. De gamle gader gør byen hyggelig. Pepes Bar ved kirken er mit stamsted. Men der er desværre midlertidigt lukket.

 

Hvornår viste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
Det har jeg faktisk aldrig vidst. Jeg har lavet mange forskellige ting, og det er alt sammen kommet meget impulsivt.

 

Er du, eller har du været, en rollemodel / mentor for nogen?
Det tror jeg ikke. Måske som danser. Jeg blev nr. 4 ved DM i jitterbug i 1950 og dansede på nogle gode steder. Måske nogle her har set op til mig.

 

Din største udfordring i dit liv?
At komme mig over min tvillingebrors død. Han døde en måned før, vi fyldte 70, så det blev en svær fødselsdag. Selv om det er fem år siden, så kæmper jeg stadig med at komme over det.

 

Hvad er den bedste julegave, du nogensinde har fået?
Den fik jeg for tre år siden, da jeg blev genforenet med mit barnebarn og oldebarn. Og dermed også min ældste datter.