EU advarer: Grov udnyttelse af arbejdskraft i Spanien

EU advarer: Grov udnyttelse af arbejdskraft i Spanien

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
shutterstock 181288502
I en ny rapport fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i EU placeres Spanien blandt et af de dårligste lande, hvad angår grov udnyttelse af arbejdskraft. FRA er et uafhængigt organ, og kan betegnes som EU’s egen menneskerettighedsorganisation. De peger på, at krisen og den store arbejdsløshed, specielt i Sydeuropa, har gjort det svært for mange at sige fra over for urimelige arbejdsforhold.

 

For første gang i historien har EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder lavet en stor undersøgelse af, hvor omfattende grov arbejdsudnyttelse er i medlemslandene. Spanien indtager en høj placering, og i rapporten konkluderes det, at især immigranter udsættes for kummerlige arbejdsvilkår. FRA opfordrer derfor medlemslandene til at føre en nultolerancepolitik i forhold til problemet. Kritikken går især på, at straffen for selv det groveste misbrug af arbejdskraft i flere EU-lande ofte er begrænset til under to års fængsel, og således ikke afspejler alvoren i krænkelsen.

Ifølge den Internationale Organisation for Arbejde (ILO) estimeres det, at ca. tre ud af tusinde mennesker på verdensplan mellem år 2002-2011 har oplevet at blive udnyttet i forbindelse med et job.
 
En personlig beretning:
Nogle gange ligger historien på journalistens eget dørtrin. Det er tilfældet her, hvor en bekendt ved navn “Carlos” beretter om sine oplevelser med at blive udnyttet af spanske virksomheder. Han er en af de mange håndværkere, der ønsker en kontrakt, men er fanget i nødvendigheden af at skulle betale husleje hver måned, og derfor må tage, hvad han kan få. Hans historie er langt fra unik, men alligevel fortjener den at blive fortalt.
“Lad os nu se, om jeg overhovedet får betaling denne gang. Jeg har en dårlig fornemmelse med ham her,” siger 31-årige Carlos, da han første gang stifter bekendtskab med sin kommende arbejdsgiver.
Carlos bliver i begyndelsen af maj ansat til at sætte vægge op i dét, der skal ende med at blive en ny innovativ kontorbygning i Parque Tecnológico, lidt uden for Málaga. Jobbet har han fået, da han på et tidspunkt møder en håndværker i Málaga, som tilfældigvis mangler en ekstra mand til et arbejde, som skal udføres for et stort firma i Madrid. Mange af håndværkerne, som arbejder på projektet kommer fra Madrid, Sevilla og Málaga, og de er alle på kontrakt på nær Carlos.
 
shutterstock 82599760
 
Social dumping
Carlos er fra Latinamerika og har boet i Spanien de sidste 11 år. Han har tidligere arbejdet på kontrakt, men i dag er det umuligt at finde fast job i byggebranchen, forklarer han. Den tendens bekræftes i EU-rapporten, hvori det konkluderes, at stigningen inden for den grove udnyttelse af arbejdskraft især skyldes to ting: Den ene er krisen, som i 2008, slog luften ud af blandt andet byggebranchen i Spanien, og den anden er, at arbejdsløsheden er steget betydeligt i de brancher, hvor brugen af sort arbejdskraft allerede var udbredt. Det har betydet, at mange håndværkere, rengøringshjælpere, tjenere etc., som tidligere var ansat på kontrakt, har mistet jobbet og i dag står i en situation, hvor de skal kæmpe om de få job, som er tilbage – og arbejdsgiverne kan således vælge og vrage mellem de mange hænder. De, som accepterer ringe arbejdsvilkår, lange arbejdsdage og små lønninger, bliver ansat sort, og de som nægter, har måske værdigheden i behold, men ingen indtægt. Derfor pointerer rapporten også, at fattigdom er en faktor, der udsætter de svageste mennesker i et samfund for stor risiko for udnyttelse. Det kan Carlos godt genkende.
“Jeg må tage, hvad jeg kan få. Jeg har ingen uddannelse eller familie, der kan hjælpe mig. Kunne jeg finde et job på kontrakt, ville jeg tage det. Jeg arbejder uden nogen form for sikkerhed, og mister jeg fx min hånd i en arbejdsulykke, så kan jeg intet stille op.”
På nogle områder er Carlos heldig, for han har i det mindste sin opholdstilladelse og undgår derfor trusler om myndighederne, hvis han ikke accepterer arbejdsvilkårene. Det samme gør sig desværre ikke gældende for de mange illegale indvandrere, som hver dag hyres til at udføre hårdt arbejde til en ussel løn.
I rapporten gives eksempler på, hvordan firmaer i Europa udnytter illegale indvandreres status til at presse personen til at acceptere en løn på helt ned til én euro i timen – hvis de overhovedet får betaling. Ofte løber virksomhederne nemlig fra ansvaret og betalingen, når først jobbet er færdiggjort. Det har Carlos oplevet gentagene gange – eksempelvis da han arbejdede for et firma i Fuengirola nogle år tilbage.
“Her skulle jeg også sætte vægge op, og arbejdet varede i cirka to måneder. Efter en uge fik jeg 50 euro, to uger efter betalte de mig 100 euro og endnu 70 euro et par uger efter, for at holde mig kørende på projektet. På den måde sikrer de sig, at folk ikke forlader jobbet. Jeg så aldrig resten af pengene, og telefonnummeret blev efterfølgende lukket. De skylder mig i dag ca. 2000 euro.”
Udnyttelsen foregår ofte i det skjulte, hvor personen ikke har den store kontakt til andre medarbejdere. Og EU’s Agentur pointerer, at de politiske og økonomiske interesser i medlemslandene fremmer denne usynlighed – specielt i krisetider. Det er simpelthen for god en forretning at hyre sort arbejdskraft, og så mangler der koordinering og kommunikation mellem de forskellige organisationer og institutioner, som ville kunne afhjælpe situationen. Dertil fastslår rapporten også, at offeret i de fleste tilfælde ikke anmelder hændelsen, da de frygter for konsekvenserne, og det er således hele systemet, der fejler.
“Undersøgelser viser, generelt, at de mekanismer, som skal sikre juridisk hjælp til den udnyttede arbejder, som er flyttet til Europa, eller bevæger sig inden for EU, enten ikke eksisterer eller ikke fungerer,” pointeres det.
Den udnyttede arbejder bliver nemlig ofte behandlet som kriminel, da det i princippet er ulovligt at arbejde sort, og de fleste afholder sig derfor fra at søge hjælp eller anmelde sagen.
 
shutterstock 77042365udnyttelse-af-arbejdskraft-3
 
Et udspekuleret system af svindlere
Kontakten mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren sker ofte gennem bekendte eller som i Carlos’ tilfælde ved et tilfældigt møde på gaden. Byggebranchen er særlig udsat, da det er normalt, at der hyres underleverandører på et projekt, hvilket gør det svært at placere ansvaret og finde frem til de virksomheder, hvor udnyttelsen foregår. Det er endnu et punkt, som tages op i rapporten, hvor det blandt andet lyder:
“Byggesektoren er den mest udsatte branche (inden for udnyttelse), fordi den har underleverandører. Når man har en arbejdsgiver, der hyrer en underleverandør, som hyrer en anden underleverandør, der alle vil forsøge at tjene så mange penge som muligt, så placeres kædens sidste led, håndværkeren, i en svær situation.”
Det kan Carlos genkende alt for godt.
“På projektet i Parque Tecnológico blev jeg hyret af underleverandøren, som skulle udføre arbejdet i Málaga for det store firma i Madrid. Min “chef” var kun ude på arbejdspladsen to gange i løbet af den måned, hvor jeg arbejde der, og efterfølgende blev han ved med at komme med undskyldninger om, at han ikke havde fået betaling fra Madrid og derfor ikke kunne betale mig. Men da han blokerede mit nummer, og jeg ikke kunne få fat på ham, vidste jeg, at jeg nok aldrig ville få en euro udbetalt.”
At udnytte arbejdskraft er en god forretning, især for de mindre håndværkervirksomheder, der kan styre tingene, som de vil. Firmaet i Madrid havde højst sandsynligt ingen idé om, at Carlos var blevet hyret til arbejdet, eller også valgte de at se den anden vej. Og ifølge Carlos er det nærmere normen end undtagelsen, at en mellemleverandør hyrer en håndværker sort til at lave arbejdet for sig, mens han tager sig af andre projekter, og når så lønningsdagen kommer, putter han hele beløbet i egen lomme, uden at personer som Carlos kan stille meget op. Det eneste de står tilbage med er en ødelagt ryg og et telefonnummer med konstant optagettone.
Carlos gav dog ikke så let op. Gennem de sociale medier tog han kontakt til sin forhenværende “chef”. Han skrev gentagene gange beskeder til ham og hans kone og fortalte ham, at han ville melde dem til myndighederne. Det fik efter en måneds manglende betaling og intet svar på telefonen endelig den underlødige mellemleverandør til at betale sit udestående på 1000 euro, eller hvad der svarer til tre måneders husleje for Carlos.
Det er dog langt fra alle, der som Carlos forstår sig på de sociale medier eller har opholdstilladelse, og for dem lyder telefonens optagettone stadig.
omme den til livs.
 
*Carlos er et alias. Redaktionen har kendskab til personens rigtige navn samt navnet på virksomheden, som han arbejdede for.
Af Christine Petersen, christine@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa