Optiker Heiko by Heiko – historien om unike briller

Optiker Heiko by Heiko – historien om unike briller

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
5.-Trini-og-Peter
Unikt design, tysk kvalitet og grundighed er elementerne bag Optiker Heiko by Heikos store internationale succes. I Torre del Mar ligger optikerkædens spanske filial.
Det startede i 1974 i et beskedet lokale i Odense. I dag har Heiko by Heiko udviklet sig til en brillekæde med butikker i Odense, Middelfart, Svendborg, to butikker i København og en i Spanien. Den tyske optiker, designer og iværksætter Heiko Stumbeck har fra starten troet fast på sin tyske kvalitet og grundighed. .”Der må ikke være en skrue eller en brillestang, der går løs. Optikerne skal smelte bivoks ned i hængslet for at sikre, det hverken er for stramt eller for slapt. Den person, der fremstiller brillerne, får aldrig lov at kontrollere dem,” er hans filosofi.
 
1.-Butik-facade
 
Heiko Stumbecks interesse for design førte ham til at begynde at designe og producere brillestel selv. Heiko by Heiko er i dag et eksklusivt brand inden for brilledesign og altid på forkant med moden. Sortimentet er en mangfoldighed i designoplevelse, som prismæssigt spænder over hele viften. Fem gange om året lanceres en ny kollektion fra Heiko by Heiko og hver brillemodel kommer kun i få eksemplarer, hvilket sikrer kunden en unik brille.
Optiker Heiko by Heiko i Torre del Mar blev åbnet i december 2003 af Heiko Stumbeck selv, men ejes og drives i dag af sønnen Peter Hejnfelt. Peter, som således er vokset op i en optikerfamilie, har siden han var helt ung arbejdet i familiens butik i Odense. Han er uddannet optometrist i København, og bortset fra nogle år i det danske militær, har optikerfaget altid været hans metier. Da Peter i 2005 blev tilbudt en stilling som chef for Heiko by Heiko i Spanien, slog han til med det samme. En beslutning han aldrig siden har fortrudt. Heiko by Heiko-butikken i Torre del Mar er i dag Peters egen, hvilket betyder, at han har frihed til at videreudvikle forretningen uden at give afkald på sit tætte samarbejde med familiens brilleforetagende. Ud over sit modersmål, dansk, taler Peter tysk, engelsk og spansk – og kommunikerer uden problemer med nordmænd og svenskere.
“Jeg elsker kontakten med kunderne, og sætter en ære i alt løse det problem som de kommer ind med. Og at se dem gå smilende ud af døren med deres nye Heiko by Heiko-briller på,” siger Peter og fortsætter: “Vi har i dag et stort fast klientel og tætte kunderelationer. Det har giver mig mange gode oplevelser, som jeg aldrig havde forestillet mig, inden jeg kom til Spanien.”
 
2.-Heiko-by-Heiko-brilledesign
 
Hos Optiker Heiko by Heiko i Torre del Mar har de en meget international kundesammensætning med bl.a. skandinavere, spaniere, tyskere, englændere og hollændere. Heiko by Heiko-butikkens internationale historie lever således videre i en international hverdag. “Vores kunder kommer fra hele Costa del Sol og endnu længere væk. Vi har kunder fra Marbella og helt ud til Murcia. Og det er vi stolte af”, siger Peter Hegnfelt. Optikerbutikkens fokus er på en personlig betjening, høj faglig kvalitet og et flot brilledesign, men de går også meget op i, at have briller og solbriller til enhver pengepung. “Kom forbi og få en god snak med os om, hvad du har brug for. Vi viser dig hellere end gerne vores brede udvalg af flotte briller og sætter en ære i at finde den rigtige brille til dig,” slutter Peter af.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

DANESA

PLUS+

SPAR 20%

00
Dage
00
Timer
00
Minutter
00
Sekunder

Spar 20% på dit første år med DanesaPlus+

Brug koden:

plus2021

Søg på La Danesa