Ambassadør i Spanien: "En privilegeret tilværelse"

 

Uden for vinduet vajer Spaniens største flag tungt i vinden. Flagstangen står på Plaza de Colón i Madrid, som også er hjemsted for et kæmpe monument af Columbus og ikke mindst Den Danske Ambassade. Forestillingen om et stort flot palæ med et højt hegn og et dansk og spansk flag til at pryde indgangen manes til jorden, da nr. 26 viser sig. På 7. etage i en smal bygning klemt ind mellem de andre ligger den danske ambassade. Godt 10 mindre kontorer ligger side om side på etagen, og følelsen af at være tilbage i Danmark er slående. Dronning Margrethe og prins Henrik hilser én velkommen fra deres billedrammer på væggen, og flere danske designere har sat deres præg på den lille danske matrikel i den spanske hovedstad i form af møbler og kunst.
“Det er helt bevidst, at ambassaden er møbleret med danske designermøbler og dansk kunst. Mit kontor skal være repræsentativt for danske stil og design. Det er faktisk noget, som de bestemmer hjemme i Udenrigsministeriet. Vi må fx ikke bare tage i Ikea og købe møbler,” fortæller ambassadøren.

 

Ambassaden favner bredt
Idéen om at de forskellige lande bør have diplomatiske forbindelser er et resultat FN-samarbejdet, der blev grundlagt efter 2. verdenskrig. Det var dog først i Wienerkonventionen fra 1961, at reglerne for diplomatiske repræsentationer i andre lande blev fastlagt. Helt konkret betyder det, at hvis et land anerkendes som suveræn stat, har det ret til at oprette ambassader i andre lande. En ambassade fungerer som en diplomatisk repræsentation – et sted hvor værtslandets love og regler ophører. Den Danske Ambassade i Madrid er således underlagt de danske love og regler, og det samme er de personer, som opholder sig der. Lone Dencker Wisborg er chefen i Madrid, og hun og de andre 14 medarbejdere er bindeleddet mellem de danske og spanske interesser. Arbejdet er varierende, og det samme er livet som diplomat.

“Vi har fire store ansvarsområder, som omhandler politik, kultur, handel og borgerservice. I den politiske afdeling forsøger vi at afdække, hvad Spanien mener om større udenrigspolitiske spørgsmål. Det kan være alt fra at skrive rapporter om det nye spanske parti Podemos, som vidner om en tendens, ikke kun i Spanien, men i hele Europa, til at holde møde med den Rusland-ansvarlige i det spanske udenrigsministerium vedr. holdningen til sanktioner mod stormagten, som var tilfældet i sommer. I denne proces forsøger vi også at forklare, hvilke synspunkter Danmark har, da vi på sin vis ønsker, at spanierne skal mene det samme som os. Så har vi det kommercielle arbejde, hvor vi langt hen ad vejen fungerer som en rådgivningsvirksomhed for danske virksomheder, der ønsker at komme ind på det spanske marked. Her skaber vi kontakterne mellem parterne og hjælper med at komme igennem systemet. Derudover har vi den konsulære borgerservice, som er her, folk kan henvende sig, hvis de har brug for hjælp. Det er en rigtig stor del af arbejdet, for selvom Spanien er et nemt land at rejse i, så besøger godt hver femte dansker Spanien mindst en gang om året, så der er mange, som har brug for assistance på den ene eller anden måde. Til sidst har vi den kulturelle afdeling, som forsøger at udbrede kendskabet til dansk kultur med fokus på eksempelvis film og design. Eller hvis en dansk virksomhed ønsker at holde en præsentation i mit hjem, så inviterer vi også pressen, så de samtidig kan se, hvordan et dansk hjem ser ud.”

Der er dog intet dansk ved udsigten over Spaniens hovedstad, som danner baggrund i det kontor, som det næste halve år stadig vil være Lone Dencker Wisborgs faste arbejdsplads. Jobbet som ambassadør har været en drømmestilling, og den snarlige flytning til Danmark vækker da også blandede følelser. Livet i Spanien har budt på mange mindeværdige oplevelser, og en specielt én begivenhed slår de andre.

 

Prinsesse for en dag i en rodløs tilværelse
“Det var en ud-af-kroppen oplevelse. Og det skulle eftersigende være den flotteste ceremoni, hvis ikke i verden, så i Europa.”
Sådan beskriver Lone Dencker Wisborg sit besøg på kongeslottet i forbindelse med tiltrædelsen som ambassadør, hvor hun skulle aflevere akkreditiverne til Kong Juan Carlos I.
“Først blev jeg kørt gennem byen i karet med hestespand. Turen gik fra Udenrigsministeriet over Plaza Mayor og hen til kongeslottet eskorteret af fire mænd med parykker. Man kunne se, at alle turisterne tænkte: “Hvilken superstjerne er mon det?”, og så sad jeg der og vinkede lidt til dem. Det var ret surrealistisk. Derefter stoppede kareten ved slottet, hvor jeg skulle igennem et væld af gemakker, mens jeg forsøgte ikke at vælte i stiletterne, inden jeg kom ind til kongen.”
Oplevelsen har gjort indtryk og ‘en privilegeret tilværelse’, er, hvad Wisborg kalder sidste tre et halvt år i Spanien. Da hun skal pege på, hvad der har været svært ved at bo i Spanien, går der da også lidt tid, før svaret falder.
“Jeg plejer at sige, at jeg kun savner to ting. Havet og cyklen. Men hvis jeg skal pege på noget, så er det nok i forhold til min søn. De her lange venskaber, som skabes, når man bor det samme sted hele barndommen, det får han nok ikke. Man bliver også mere rodløs. Det er da også en af grundene til, at jeg gerne vil tilbage til Danmark, så vi får lidt ro på tilværelsen i en periode.”

Hverken mor eller søn har dog planer om, at nomadetilværelsen ender med hjemturen til Danmark.
“Vi rejser nok ud igen. Det ligger jo lidt i konceptet. Og da jeg fortalte min søn, at vi skulle tilbage til Danmark, sagde han, at han ville ønske, at vi skulle til et andet land, for der sker meget mere end i Danmark. Så der er allerede gået lidt diplomati i blodet på ham. Jeg tror, vi diplomater har det sådan, at vi godt kan lide at være væk fra de vante rammer. Det er sjovt at være der, hvor tv-avisen ikke altid er kl. 21.30. Man lever lidt mere intenst, fordi alt ikke er, som det plejer at være, og det kan jeg mærke på ham, at han godt kan lide.”

 

Når Christiansborg kalder
Lone Dencker Wisborg er blevet hjemkaldt til Udenrigsministeriet for at tiltræde som direktør for udenrigspolitik. Det indebærer blandt andet, at hun skal rådgive departementschefen og udenrigsministeren i problematikker vedrørende eksempelvis situationen i Syrien, Rusland eller Arktis.

Inden hun takker af, er der dog lige én ting, hun skal nå, og et råd hun skal give videre til John Nielsen, som tiltræder ambassadørstillingen til sommer.
Den eneste provins, jeg endnu ikke har været i, er Murcia, og det skal jeg nå, inden jeg tager hjem. Og et råd, jeg vil give til John, er: Vær hurtig til at skabe forbindelser. Spanien er anderledes i forhold til at møde folk. I Danmark ringer man blot til en person, hvis man har brug for noget. Her skal man gerne invitere på middag og bruge tid på at lære folk at kende lidt. Derfor mødes man ofte over en god middag eller andet, da det skaber tillid. I Danmark har vi generelt stor tillid til andre mennesker – det har man ikke i Spanien.”

Endnu et halvt år venter i Madrid, men for Lone Dencker Wisborg er spanienseventyret dog langt fra slut.
“Landet kommer ind under huden på én, og jeg tror, jeg bliver nødt til at købe en lille hacienda hernede på et tidspunkt. Men nu går turen først til Danmark,” slutter ambassadøren af.

 

Fakta om ambassadørjobbet:

• De forskellige ambassadører vælges ud fra deres kompetencer, herunder sprog og tidligere erfaringer. Lone Wisborg fik jobbet i Madrid på trods af, hun ikke kunne spansk, da hun begyndte. Hun havde til gengæld et højt niveau i fransk, som blev taget med i vurderingerne.
• Det er Udenrigsministeriet, som vurderer, hvem der skal bestride, hvilke poster. Diplomaterne søger de forskellige poster internet på Udenrigsministeriets jobside, og hver fjerde år inddrages stillingerne automatisk i jobpuljen. Her kan der ansøges om forlængelse i et år.
• Ambassadørerne aflønnes som tjenestemænd i staten. Dertil modtager de et udetillæg, som afspejler meromkostningerne i forbindelse med de forskellige poster. De er skattepligtige i Danmark.
• Hver ambassadørpost har sine særlige krav. Nogle klassificeres som “vanskelige poster”, hvis de befinder sig i konfliktfyldet lande, og det skal man som ansøger tage med i betragtning.
• Enhver ambassadør kan søge de forskellige poster.