Alhama de Granada er en fin by, beliggende ved en gevaldig slugt. Alhama er især kendt for sin varme kilde, og byen blev grundlagt af romerne, som havde opdaget, at dejligt varmt vand væltede op af jorden i en konstant strøm. Romerne byggede nogle mindre bade henover kilden, men det var araberne, der gjorde badene berømte, idet de byggede en slags palads hen over kilden med det varme vand. I dag har Alhama nok Spaniens fineste bade, og man kan stadig se de gamle arabiske anlæg, når man køber et bad på det hotel, der i dag er bygget hen over de gamle bade. Men byen har mange andre seværdigheder. Især er slugten, som byen ligger ved, helt enestående, og en vandretur i bunden af dette naturfænomen er en helt speciel oplevelse. Og der, hvor slugten ender, ligger den skønneste venta lige ved en lille sø. Her har man udhugget værelser ind i den bløde klippe, så man kan komme til at sove i en fin hule med arabisk decor. Her er oplevelser for alle pengene, så tag med til Alhama.
Alhama ligger ca. 50 km. sydvest for Granada, og det er badene, der har givet byen navn, idet bad hedder al-hammah på arabisk. Når man kommer fra sydkysten, er den flotteste tur at køre over Vélez Málaga, op ad bjergvejen A 402, der snor sig op til Zafarraya sletten og igennem “hullet” El Boquete, hen over sletten og videre til Alhama.
Det første vi gør er at aflægge badene et besøg. De ligger et par kilometer nord for byen, og man skal køre ind til centrum for at finde frem til dem. I betragtning af, at de er Alhamas hovedattraktion, kan man undre sig lidt over, at der ikke er skiltet bedre hen til dem. Men altså “Balneario” står der et enkelt sted, og vi finder badene for enden af en lille smal vej. Her parkerer vi og ifører os badetøjet bagved bildøren. Vi har nemlig besluttet, at vi ikke vil ind i de bade, der er bygget ovenpå kilden, og hvor hotellet ligger. Man skal nemlig ind på hotellet og købe et bad. Det har vi prøvet, og det var fint, men stemningen var lige lovlig statskontrolleret, så denne gang vil vi tage et “freebe” bad i floden. Her løber det overskydende varme vand nemlig ud i floden, og det er stadig omkring 37 grader varmt, når det rammer flodsengen. Her er der bygget et lille bassin og her kan man sidde under de grønne træer med herlig fuglesang og nyde livet unden at blive hunset rundt med af stramtandede badekontrollører. Det er en virkelig herlig oplevelse, og vi slapper af en times tid indtil vi er godt opløste. På hotellets / badenes website
www.balnearioalhamadegranada.com kan man læse om alle bademulighederne samt de mange behandlingstilbud. Man kan se værelserne og booke.
Når det er sagt, vil jeg dog anbefale to andre overnatningsmuligheder i Alhama. Den ene er det herlige og autentiske hostal La Seguiriya: se
www.laseguiriya.com og det andet kommer jeg tilbage til lige om lidt. La Seguiriya ejes og drives af en tidligere, nu pensioneret, flamencosanger Paco Moyano (en seguiriya er en flamenco sang) og er et superhyggeligt sted med dejlig mad. Hver aften, når Paco er færdig med at servere aftensmaden i restauranten, tager han hen til det netop omtalte bad i floden og sidder der en lille times tid og slapper af. Det hænder, at han ved den lejlighed bryder ud i sang, så hvis man vil opleve autentisk flamencosang under stjernerne nedsunket i dejligt varmt vand, kan det altså lade sig gøre hver aften ved 23 tiden i floden. Men sig det ikke til nogen.
Den anden overnatningsmulighed er den, som vi efter vores flodbad nu drager hen til. Vi drejer til venstre når vi kommer ud til vejen fra Alhama, krydser floden og tager så vejen til højre. Denne vej løber oven over og langs med slugten modsat byen, og fra den er der nogle gevaldigt fine kig ind imod Alhama og ned i slugten. På et tidspunkt må vi standse bilen og gå hen til slugtens kant. Uha, uha…der er langt ned og slugtens sider er helt lodrette. Dernede kan vi se en lille bygning, der er bygget ind under den modsatte klippevæg, så vi glæder os til at komme ned og se, hvad det er.
Vi fortsætter nu blot hen ad vejen og inden længe kommer vi lige ned til vores venta El Ventorro, hvor vi skal spise og overnatte. Se
www.elventorro.net. Ventaen ligger lige overfor en dejlig lille sø, og det er et skønt autentisk sted med dejlig spansk mad, når det er bedst. De laver f.eks. nogle herlige salater og skønne papas a lo pobre (fattigmandskartofler). Ja, det hele er godt, og til dessert har de “dulces”, der er lavet af de få Clarissa nonner, der er tilbage i Alhama. Det er specielle og autentiske desserter, om end de er til den søde side.
For ca. 10 år siden udhuggede familien, der ejer og driver El Ventorro, 8 huler i den bløde klippe lige ved siden af ventaen. Det er blevet til 8 superfine “værelser”, der er indrettet smagfuldt og luksuriøst i arabisk “tusind og én nat” stil. Her har man også bygget et “Hammam” eller bad, og det skal vi prøve senere.
Efter det dejlige spanske middagsmåltid er der nok nogen, der vil slænge sig på langs og tage en siesta, men ikke familien Byskov / Gadegaard. Dertil er vi for “protestantiske”, så vi kaster os ud i den helt fantastiske vandretur, der starter lige her ved El Ventorro. Vi skal nemlig ud på “La ruta del termalismo”, som tager os igennem slugten og helt hen til El Balneario, hvor vi lige har badet. Det er en tur på ca. 7 km. hver vej, men man kan jo gøre den så lang eller kort, som man vil, for når man har fået nok, vender man bare om på hælen og går tilbage.
Vi går altså til højre, når vi kommer ud fra ventaen og følger vejen et par hundrede meter, indtil slugten begynder. Der står et skilt med “GR 7, E 4, Alhama de Granada”. Slugtens længde er altså ca. 7 km., idet den starter her ved el Ventorro og ender henne i nærheden af El Balneario. Den er kategoriseret som et “monumento natural” og er da også helt speciel. Den er nok op til 100 m. dyb og 50 – 100 m. bred. En fin sti går langs med bunden, og jeg kan garantere, at det er en af de mest imponerende vandreture, man kan tage. Stien går tilmed mere eller mindre lige ud, så det er en relativt nem tur at vandre. Hvis man vil gå op til Alhama fra slugten skal man regne med ca. 100 højdemeter, der skal overvindes.
På et tidspunkt, mens vi vandrer langs med bunden, kommer vi til den lille bygning, som vi så oppe fra kanten. Det er en lille “ermita” eller kapel kaldet “Nuestra Señora de los Ángeles” bygget til ære for Jomfru Maria, som her udførte et mindre mirakel i året 1500. En ridder var på vej fra Málaga og red langs med slugten, da hans hest blev forskrækket af en slange og satte i galop – lige ud over kanten af slugten. Under faldet bad ridderen til Jomfru María, og det lod til at hun hørte ham, idet han overlevede på trods af at han, da hesten ramte jorden, blev kastet 100 m. igennem luften. Hesten overlevede dog ikke faldet, men det siges, at man på den store sten, hvor den landede, stadig kan se aftrykket af dens hove. Vi fandt stenen, og der er ganske rigtigt nogle afmærkninger, der med lidt god vilje kan ligne spor efter hestehove, men om man skal tro denne del af historien, kan man jo selv afgøre. Hvorom alting er, så blev ridderens redning udlagt som et mirakel, og for at minde herom har man bygget det lille kapel.
Lidt længere henne ad slugten går den første sti op til Alhama og lidt senere kommer der endnu én. Her kan man se det gamle “lavadero” eller vaskested, hvor kvinderne i hine tider gik hen for at vaske tøj. “Vaskefadene” er blot nogle udhulinger i klippen, så helt enkel var tøjvask jo ikke, for vandet skulle hentes nede i floden. Historien beretter dog, at det var de unge mænds største fornøjelse at sidde på de nærliggende klipper og kigge på damerne mens de vaskede. Her stod de jo og svingede med herlighederne i deres tynde gevanter, og det kunne nok give anledning til morskab. Ak ja, glæderne var små engang.
Vi fortsætter ufortrødent forbi byen og bliver ved, til vi ikke gider mere. Så vender vi om og nyder turen tilbage til El Ventorro i modsat retning. Vi endte med at gå ca. 12 km.
Henne i El Ventorro står de og venter på os, for vi har bestilt “hammam” kl. 19.00. Vi bliver forsynet med badehætter (1 € – tag din egen med, hvis du har én og husk badetøfler) og håndklæder, og så tilbringer vi ellers den næste times tid med at bade i det store bassin og de forskellige små ditto med vand med diverse temperaturer. Det var et herligt bad i skønne omgivelser, så vi var ovenud tilfredse.
El Ventorro er kun åbent for servering midt på dagen, så vi må op til Alhama for at spise aftensmad. Vi finder et pizzería på den centrale plads, og her er der liv og glade dage på sådan en varm sommeraften, så der er ingen klager.
El Ventorro serverer dejlig morgenmad kl. 10.00 og da det er med i prisen på 70 € (almindeligt værelse) eller 80 € (hule) er vi godt tilfredse. Og nu skal vi lige op og se på selve byen. Vi parkerer og vandrer rundt i den centrale del. Af de ting, der fremhæves som seværdige er “El Castillo” (der er nu nærmest ikke andet tilbage end en rød mur), det gamle fængsel, facaden af el Posito (forrådskammer), kirken “La Iglesia Mayor” og facaden af “La casa de la Inquisición”. Vi slentrer rundt i byen el lille times tid og kigger igen et par gange ned i slugten, som ser impornerende ud heroppe fra, og hvor vi kan se ruinerne af de vandmøller, der malede byens korn til mel engang i forgangne tider. Læs mere om Alhama på www.turismodealhama.com.
Af Else Byskov, fotos af Erik Gadegaard og Else Byskov
