Rom på en dag

Málaga ligger på Europas yderste kant, men flyforbindelserne er nu så gode, at man sagtens kan tage på smutture over det meste af det europæiske kontinent. Vi bringer i denne serie smagsprøver på byer, hvortil man nemt kan tage på en eskapade fra Spanien.
Denne gang gælder det en appetitvækker til selveste Rom.

 

Og der er ingen tid at spilde, det er der i øvrigt aldrig. Så det er op samtidigt med Roms mange duer og famøse katte, der er ude tidligt for at finde et fiskehoved eller anden godbid. Skraldebilerne er snart færdige for dagen, i stedet kommer varebilerne med leverancer, mens fortove og pladser fyldes af de romere, der er på vej på arbejde eller til en café for at få et caffè latte-fix før dagens dont.
Sæt dig sammen med dem et øjeblik. Til en kop af kaffen og et stykke sødt bagværk og til det skuespil, som udspiller sig i Roms gader, der er som et levende teater, hvor man er ikke bare en tilskuer, men, i det mindste denne dag, én af skuespillerne.
Her udspillede sig et af verdenshistoriens største dramaer, Romerriget. Og monumenterne, ruinerne, ekkoerne og de romerske kejseres ånder danner i dag en fortsat levende kulisse.

 

 

Caput Mundi for de levende
Sæt kursen imod Piazza del Campidoglio. Stedet kender vi bedre som Kapitol, eller på latinske Capitolinis Mons. Det er såmænd den mindste, men den højeste af Roms syv høje, og den rejser sig mellem Forum Romanum og Marsmarken. Engang stod templerne til Jupiter, Juno og Minerva her, det var Roms spirituelle centrum, og det var her diverse generaler og kejsere ofrede og fejrede diverse slag, der skulle gøre Rom til et rige og byen til Caput Mundi, hvis betydning er verdens hovedstad. Apropos det er Rom stadig titlen værdig, om end den vigtigste bygning på denne plads i dag er byens rådhus.
På toppen af de elegante trapper står en fabelagtig rytterstatue af Marcus Aurelius. Eller rettere en kopi, for originalen er at finde på museet Musei Capitolini, der ligger på venstre side, og så er ligger Palazzo dei Consernatori på pladsen, der er baseret på en plan af Michelangelo.
Men museerne må vente til en anden dag. I hvert fald de indendørs af slagsen.
For lige rundt om hjørnet ser man selve Forum Romanum. Er det første besøg i Rom, så forbered dig på at tabe pusten ved synet; det gør man også ved det syttende besøg. Forude står nemlig rækker af søjler, statuer og kapitæler, der ligger, hvor tiden siden har anbragt dem, rester af paladser og templer.
Længst ude Det Flaviske Amfiteater. Colosseum.

 

 

Konger, kejsere og kaos
Men tiden er ikke til at falde i staver. Gå imod øst og ad Via dei Fori Imperiali. Den går faktisk fra Piazza Venezia, en fortravlet plads med det gigantiske monument Vittorio Emanuele II eller Altare della Patria (fædrelandets alter), da salig Vittorio Emanuelle II i 1861 blev den første konge over et forenet Italien. Monumentet blev tegnet og opført i årene 1895-1935, og fordi det er så bombastisk med mange trapper og af hvidt marmor, er det ikke lige elsket af alle, og et af dets øgenavne er ‘gebisset’.
Videre ad Via dei Fori Imperiali, langs Forum til Colosseum. Inden da og rundt om et andet hjørne står Trajans søjle, en 38 meter høj marmorstatue udsmykket med relieffer med scener fra denne kejsers felttog imod dakerne. Den er rejst i 113 e.Kr. Trajan var født i Italica lidt nord for Sevilla, og han anses for den sidste erobrende kejser, i hvert fald havde Romerriget under hans tid dets største territorium, selvom han også betegnes som én af de ‘gode kejsere’, bl.a. fordi han indførte en form for velfærdsamfund.
Og her står da også Trajans Forum, som det sidste af fem kejserfora, og Trajans marked, der kaldes verdens første indkøbscenter. Det er fristende at blive længe her, for dette fora er usædvanlig velbevaret.
Men her er også de andre kejserlige fora, som man bevæger sig ned imod Colosseum, hvor man næppe ville kunne bebrejdes for at have ømme ben og en sund tørst. Der er råd for det, for lige til venstre for Colosseum ligger en café, hvor man med et glas Campari eller blodappelsinjuice kan fornøje sig med at se på dette monstrøse amfiteater og de lange køer, isboder, sælgere og et så herligt romersk kaos.
Colosseum blev påbegyndt af kejser Vespasian i år 72, fuldført af hans søn, Titus, 10 år senere, og begge tilhørte det flaviske kejserhus og deraf fik så teatret sit navn. Navnet Colosseum er anvendt siden 700-tallet og skulle komme fra en kolossal statue af kejser Nero i skikkelse af solguden Helios, der stod nær teatret.
I Romerrigets tid var her gladiatorkampe, kampe mellem vilde dyr og kriminelle og nogle gange tidlige kristne, selvom dagens forskere mener, at tidligere historier om et nærmest folkemord på de kristne, er overdrevent. Men teatret måler 188 x 156 meter, det har 80 buer, i fire etager, og det er det største af de bevarede romerske amfiteater – selvom også store dele af Colosseum er styrtet sammen. Restaureringsarbejde foregår nærmest altid.
Vil man se teatret indefra, skal man afsætte en time eller to –vel at mærke fra man er kommet ind.

 

 

Fra kristendommens komme via Forum og tilbage igen
Frit til skue og uden kø er derimod Konstantins Bue, en slags triumfbue til kejser Konstantin, der jo indførte kristendommen, og hans sejr over konkurrenten og nu pludselig hedning Maxentius i slaget ved broen Milvian.
Herfra iler vi imod mere Forum Romanum på Palatinerhøjen. Indgangen er på Via dei Fori Imperiali ved Via Cavour. Der er mulighed for at gå på en guidet tur rundt på Forum og højen, som engang var dækket af paladser, offentlige bygninger og haver. Hvis man da er parat til at springe frokosten over, der nu ellers godt kan erstattes af en snack fra en af gadesælgerne. Er benene til det, kan man her tage en afstikker til Circus Maximus, der er en hippodrom beliggende mellem Palatinerhøjen og Aventinerhøjen. Den skulle stamme fra etruskerne, altså præromersk.
Vi går nemlig imod nord, en smule vest, og efter ca. 15 minutter har vi passeret fædrelandsmonumentet, trafikken på Piazza Venezia, der ikke er blevet bedre, og er nået til Pantheon. Det er en af de ældste bygninger i Rom, og på trods af to årtusinders vandalisme, er det ikke nogen ruin. Det er derimod stadig en imponerende bygning, påbegyndt af statsmanden og generalen Agrippa i år 27 f.Kr., mens dens nuværende versions ophavsmand er Hadrian.
Kig indenfor, og husk ved hjemkomsten at se eller gense filmatiseringen Dan Browns Engle og Dæmoner, hvori heltene Robert og Vittoria netop ledte efter den første kardinal her i templet, hvis navn stammer fra græsk og kan oversættes til alle guders tempel.
Det står på Piazza della Rotonda, hvoromkring der er nogle af Roms bedste kaffehuse. Prøv f.eks. cafeen Sant’ Eustachio på den nærliggende piazza af samme navn, nogle hævder at kaffen, om eftermiddagen en espresso, skulle være byens bedste, fordi vandet kommer ind ad en akvædukt opført i år 19 f.Kr.

 

 

Trappe, fontæne og evigheder
Rom er ikke svær at finde rundt i. En af hovedpulsårerne er Via del Corso, der fører fra Piazza Venezia mod nord. Så fra kaffen går turen lidt mod nord, hvor man ramler ind på denne vej, og så er det til højre og til næste mål, som er Piazza di Spagna. Skal det være, jamen så koster en taxa kun omkring fem euro. Piazza di Spagna har taget navn efter den spanske ambassade, ikke til Italien med til den Hellige Stol.
Her venter selvfølgelig Den Spanske Trappe, der egentlig hedder Scalinata della Trinità dei Monti, efter en kirke på den øvre del. Trappen blev bygget af den franske diplomat Ètienne Gueffier for at forbinde den spanske ambassade med kirken, der var under beskyttelse af den franske stat. Det var i 1700-tallet, og i dag foregår der også adskillige internationale relationer blandt vrimlet af besøgende på de 138 trin på Europas bredeste trapper.
Ud fra trappen går Via Via dei Condotti, som udover kaffehuset Antico Caffè Greco fra 1700-tallet lægger adresse til alle de kendte italienske og international modehuse. Ved foden af trapperne står en fontæne opført af Berninis far.
Apropos fontæne må Trevifontænen besøges, også selvom man kun er her en dag. Den ligger 700-800 meter fra Den Spanske Trappe, den er overraskende smuk, og påminder naturligvis om Federico Fellinis film La Dolce Vita – ligesom hele byen takket være en art moderne surrealisme faktisk minder om hans film Roma. Men det er en anden historie. Husk at smide en mønt i Trevi; så skulle man være sikker på at komme tilbage til Den evige Stad.

 

 

Til næste gang
Der er nok Rom til evige tider, og noget af den kan bruges på at besøge Vatikanstaten, St. Peterskirken, det Sixtinske Kapel og Castel Sant’ Angelo ved Tiberen. Eller nogle af Roms ca. 900 kirker. Ikke at forglemme den farverige bydel Trastevere på samme side af Tiberen som Vatikanet. Eller på modsatte side Trajans marked, markedet på Campo di Fiori, pladsen Piazza Navona samt alt det andet, der ikke har været plads til på disse sider eller tid til på enkelte dage i Rom.

 

Nota bene
Prøv den lille restaurant Taverna Romana. Denne ejes af et ældre ægtepar, som laver fantastisk mad og selv serverer. Lukket søndag. Lad være med at reservere bord, det tages der alligevel ikke hensyn til, man lukker bare gæster ind, til der er fuldt hus, hvilket normalt sker ganske hurtigt. Den ligger på Via Madonna dei Monti 79 i Monti-kvarteret, der er Roms ældste bydel.
Det vrimler dog med denne slags spisesteder, også i Trastevere, hvor man snildt kan spise godt for 10-15 euro.

 

Roms kære katte
Her skulle være 300.000 hjemløse eller fritlevende katte. Mange holder til ved ruinerne af Torre Argentina, der ellers huser fire romerske templer. Ikke alle er lige tilfredse med kattenes tilstedeværelse. Andre har gjort det til deres livsværk at tage sig af dyrene her mellem ruinerne, hvor Brutus siges at have givet Julius Cæsar det sidste og afgørende knivstik.

 

Romulos og Remus, grundlæggerne af Rom
Ifølge en af flere legender skulle det være Æneas, en af Homers helte fra Troja, der efter bystatens fald drog mod vest til et såkaldt Latium. I 700-tallet f.Kr. fødte en af hans efterkommere tvillingebrødrene Romulus og Remus. Men kvindens onkel var rasende over, at hun havde brudt et kyskhedsløfte, han spærrede hende inde og satte drengene ved bredden af Tiberen for at dø. Her blev de fundet og opfostret af en hunulv, hvormed de levede til at kunne grundlægge Rom.