Når vi dør, efterlader vi os familie og venner, der skal tackle, at vi ikke er der mere. Det bliver aldrig nemt, men i livet kan vi træffe nogle valg, der gør døden nemmere at håndtere for de efterladte.
Den kulde, der må være i vinterluften udenfor Margrethekirken i Fuengirola, bliver jaget bort af det effektive klimaanlæg, der sørger for, at de fremmødte har det godt og varmt. De fleste hoveder er hvide i toppen, for aftenens række af foredrag handler om de beslutninger, der skal træffes, når sandkornene i livets timeglas er ved at rinde ud. Men egentlig burde man også som ung beskæftige sig med, hvad der skal ske, når man dør. Man ved aldrig, hvornår det sker, og det kan betyde meget for de efterladte, at deres sørgeperiode ikke forstyrres af praktiske ting, der kan resultere i sårede følelser og frustrationer.
Over 60 interesserede er dukket op til arrangementet “Når livet slutter”, der blev til på baggrund af en idé fra Kirsten Winding, formand for menighedsrådet i Margrethekirken. Hun oplevede, at mange kom til kirken med spørgsmål omkring de juridiske og praktiske ting, der skal tages stilling til, og derfor så hun behovet for en aften med fokus på, hvad der skal ske, når døden indtræffer.
Den danske konsul og advokat Mona Davidsen, læge Bo Rosenkilde og bedemand Leslie Thompson fra Dignity Charter Funeral Services var mødt op for at besvare spørgsmål omkring arvelovgivning, patientforhold og begravelser.
Mere jura end Gud
På bordet foran foredragsholderne står – som var den udvalgt til stedet – en coladåse med navnet Jesús, som Bo Rosenkilde drikker af. Men selvom arrangementet holdes i kirkens lokaler, handler de oprakte hænders spørgsmål sjældent om Gud og hans rolle i døden. Det er mere pragmatiske ting, som hvad man gør, hvis man dør under en ferie i Danmark, hvor meget en begravelse koster, og hvad der sker med den afdødes bankkonto.
“Det første spørgsmål er, om man skal have et testamente. Det skal man ikke, hvis man er gift og kun har været gift med hinanden, kun har fælles børn, og man er sikker på, at ægtefællen ikke har nogle sidegevinster, og at børnene kan enes om at dele, man holder rigtig meget af sine svigerbørn, og man ved, at børnene aldrig skal skilles, og man i øvrigt ikke ejer noget i Spanien,” forklarer Mona Davidsen med et glimt i øjet.
Testamentet er noget, der skal tænkes på, inden livet slutter, og Mona Davidsen anbefaler at tage et kig på testamentet med jævne mellemrum. Derudover er det vigtigt at annullere de tidligere testamenter, der måtte være. Det er nemlig advokatens ansvar at finde frem til dem, og er der mere end ét testamente, kan det blive kompliceret for de efterladte.
Undgå tyvagtige bedemænd
Noget, der også kan ende med at blive et problem for de efterladte, er, hvis der ikke er blevet taget stilling til begravelsen. Det er bedemanden Leslie Thompsons lod at forklare, hvad reglerne og mulighederne omkring det gravalvorlige emne er. Han er britisk, og briterne har sammen med danskerne ry for galgenhumor. Hans humoristiske tilgang til spørgsmål om at rejse med urner, spredning af aske og begravelsesomkostninger gør et svært emne nemt at fordøje.
“Det vigtigste er ikke at være bange for at tale om døden. Det er forfærdeligt, hvis en af dine kære dør, og du først dér skal tage stilling til bedemænd, og om du stoler på dem, for dit hjerte er knust, og det er ikke et godt tidspunkt at skulle træffe beslutninger på. Så snak med dine venner, hør om de kan anbefale en bedemand. Tag ud og besøg bedemandsforretningerne, så du får en fornemmelse af dem og deres forretning. Har du valgt en bedemand, så sørg for at have papirerne i orden. Har du ikke lavet en aftale endnu, så sørg for at have den valgte bedemands kort, så dine pårørende ved, at det er ham, du har valgt,” fortæller Leslie Thompson.
Han råder også de fremmødte til aldrig at skrive under på noget. Der kan være situationer, hvor den ambulance, der bliver tilkaldt ved et dødsfald, selv ringer efter en bedemand, der vil forsøge at “stjæle” begravelsen. Er der først en underskrift på hans kontrakt, er der ikke noget at gøre. Begravelser er i forvejen følelsesmæssigt hårde, og et opgør med en ubehagelig bedemand gør ikke oplevelsen bedre.
Anerkend døden
Benjamin Franklin skrev i 1789, at intet er sikkert udover døden og skatter, og begge har man ikke kontrol over. Bo Rosenkilde understreger, at aktiv dødshjælp er ulovlig i Spanien, ligesom i Danmark, så der er ikke mulighed for at tage sagen i egen hånd, når tiden nærmere sig. At døden er så ukontrollerbar, kan gøre den svær at forholde sig til, og mange skubber tanker omkring testamente, begravelse og efterladte foran sig, men det er dem, der står tilbage, det går ud over. Alle tre foredragsholdere opfordrer derfor til at se døden i øjnene, tage aktive beslutninger og sørge for, at ens familie og venner får de bedste forhold til at bearbejde sorgen.
Af Foto og tekst af Lisa Nordbo Fiil, lisa@norrbom.com
