I denne artikelserie, som vi begyndte i La Danesa januar, taler vi med raskmeldte kræftpatienter om netop det at blive rask. Missionen er at give håbet videre, og fortælle nogle af de mange historier, der ender godt – og som alt for sjældent får spalteplads sammenlignet med de sager, der får en dødelig udgang. Det er muligt at overleve kræft, at blive helt rask eller at leve et godt liv med kræft.
Jette Steffensen fik for fjorten år siden fjernet sit ene bryst på grund af en ondartet kræftknude. Efter en større operation fik hun et nyt bryst og tænker nu sjældent på, at hun har haft kræft, for det er der så mange andre i omgangskredsen, som også har haft.
En fremmeds stemme henvender sig til Jette Steffensen med et: “Velkommen i klubben!”. “Hvad mener du?” spørger Jette Steffensen undrende kvinden, der helt uventet har inkluderet hende i en ukendt klub under et kirkebesøg. “Hun forklarede, at hun igennem sin søn havde hørt, at jeg for nylig var blevet opereret for brystkræft, og hun havde været igennem det samme,” fortæller 69-årige Jette Steffensen.
Hun er i Spanien for at besøge sin datter og har takket ja til at fortælle om den brystkræft, hun fik konstateret lillejuleaften for . Ved et lægebesøg i en anden anledning bad Jette Steffensen, som hun altid gjorde, lægen om at tjekke hendes bryster for knuder. Denne gang fandt lægen noget, der betød en tur på hospitalet til scanning og biopsi og en dårlig nyhed:
“Jeg fik at vide, at det var en ondartet kræftknude, og den var så stor, at overlægen anbefalede, at jeg fik fjernet hele brystet. Da blev jeg chokeret.”
En fjernelse af brystet gjorde, at der ikke var behov for kemo- eller strålebehandling, da kræften ikke havde spredt sig til lymfesystemet, og Jette Steffensen blev med det samme tilbudt et nyt bryst. Indtil den operation kunne gennemføres et år senere, fik hun en brystprotese, men tanken om, at det var for en begrænset periode, gjorde ventetiden udholdelig.
“Jeg vidste godt, at det ville blive et problem for mig at mangle et bryst. Det er jo en amputation at være flad som en pandekage dér. At jeg ville få et nyt bryst, og at det var bestilt, holdt mig oppe. Jeg ville ikke lade mig slå ud af, at jeg manglede et bryst,” forklarer Jette Steffensen.
Tro vs. bekymring
Jette Steffensen holdt hovedet og humøret højt gennem kræftforløbet og op til de efterfølgende kontroller. Hun synes ikke, der var grund til at bekymre sig, for havde hun reageret sådan, ville det have betydet 12 år med bekymringer. Igennem sit forløb har hun mødt mange kvinder, der var nervevrag, inden de skulle til kontrol, men hun valgte at tro på, at alt var i orden. Det betød dog ikke, at hun ikke kunne mærke lettelsen, da hun fik svar på, om kræften havde bredt sig fra knuden i brystet til lymfekirtlerne. Havde den det, ville forløbet have set meget anderledes ud.
“Jeg var helt vildt lettet, da jeg fik at vide, at kræften ikke havde spredt sig. Jeg skulle tage et antihormon, Tamoxifen, i fem år, med de bivirkningerne, der fulgte med. Det er klart, at man tænker på, hvad der kan ske, når man får den sygdom. Man ved ikke, om man er købt eller solgt,” siger Jette Steffensen.
Som årene er gået, har flere og flere kvinder i hendes omgangskreds været igennem et forløb med brystkræft, og det er ikke noget, de snakker om mere. Ifølge Kræftens Bekæmpelse ses den største hyppighed af brystkræft hos kvinder i 50-60 års alderen, og Jette Steffensen mistænker mange års forbrug af 1. generations p-piller, der i dag ville være ulovlige, og kunstige hormoner i forbindelse med overgangsalderen for at være årsagen til hendes knude. Hun oplever, at mange kvinder hellere vil gennemleve overgangsalderen uden hjælpemidler, fordi der er kommet fokus på kunstige hormoners rolle i kræftsammenhæng.
Få lægen til at tjekke brysterne
Selvom hun ikke længere går til kontrol, har hun tænkt sig at blive ved med at blive tjekket hos sin egen læge, for hun er blevet mere opmærksom på sin krop og på, at det er vigtigt at få tingene undersøgt og bekymringer ud af verden. Men kræften fylder ikke mere i hendes tanker og har ikke gjort det i mange år. Jette Steffensen er blevet vant til at se på sig selv med arrene efter operationen, hvor hun fik lavet et nyt bryst af fedtvæv fra maven og fik det andet bryst rettet til. Hun er for længst over de tider, hvor hun var usikker.
“Da jeg skulle i svømmehallen første gang, vendte jeg ryggen lidt til, og var usikker på, om andre kunne se, at mine bryster ikke var helt ens. Nu er jeg ligeglad. Jeg går til svømning med andre ældre kvinder, og jeg har sagt, at jeg har haft brystkræft, og en anden har haft en anden slags kræft og en tredje en tredje slags kræft, og så snakker vi ikke mere om det.” fortæller Jette Steffensen.
På trods af at hendes læge måske ikke opdagede knuden ved en tidligere kontrol, og den derfor nåede at vokse sig så stor, at brystet skulle fjernes, har hun et råd til kvinder i alle aldre:
“Få lægen til at tjekke brysterne for knuder en gang om året. Og er der en ondartet knude, der skal fjernes, så tag imod den behandling, du bliver tilbudt og hold fast i troen på, at du bliver rask igen.”
Af Lisa Nordbo Fiil, lisa@norrbom.com
