Det danske magasin i Spanien
Nostalgiske nyheder hos BoConcept

Nostalgiske nyheder hos BoConcept

OC-M-TIT-WA-T010-LONDON-WOMAN-1
 
– Tiden er ikke inde til at opfinde, men til at genopfinde.

BoConcept har taget udgangspunkt i den filosofi i 2014-kollektionen, som introducerer nye møbler, materialer, teksturer, farver og former.
Men den virkelige nyhed er de aldrig-før-sete kombinationer af tidens velkendte klassikere. Farver og materialer fra fortiden omdefineres og fusioneres til helt nye løsninger.
BoConcept har taget det bedste fra forskellige tidsperioder og sat et moderne præg på det i en ny avantgarde-stil, der er elegant og autentisk.
Møblerne demonstrerer en harmonisk sammensmeltning af kontraster – varm med kold, natur med metal, træ med neon, råt med poleret og nord med syd.
Oplev bl.a. den nye Carlton sofa – en moderne klassiker, den nye ikoniske stol, Hamilton, spiseborde i nye former og kombinationer og det smarte alt-i-ét – skrivebord med navnet Cupertino.
 
Carlton sofa – en moderne klassiker
Den nye Carlton sofa tager os tilbage til det stilfulde overklassehjem fra 60’erne og 70’erne.
Det elegante, raffinerede design er blevet genoplivet med bløde, komfortable puder, som giver et mere moderne, progressivt og afslappet touch til det klassiske design.
Carlton-sofaen er modulopbygget, så kunden kan designe sofaen i enhver størrelse, form, materiale og farve. Vælg desuden imellem eksklusive støbte, håndpolerede aluminiumsben eller smukt tilspidsede ben.
Carlton-sofaen er designet af den prisvindende danske designer Anders Nørgaard, som er specialist indenfor modulsofaer og -stole.
 
Cupertino skrivebord – gør arbejdet til en leg
Det nye skrivebord, Cupertino, kombinerer moderne teknologi med rene, enkle linjer i funktionelt skandinavisk design. Cupertino er det perfekte arbejdsbord udstyret med et integreret lydsystem i form af Bluetooth-højttalere, designet specielt til bordet.
Skrivebordet har indbygget opbevaringsplads, så fx kabelføring let skjules under smukke plader af egetræ, der giver en varm kontrast til det hvidlakerede eller sortbejdsede egefiner – som er de to farvemuligheder, skrivebordet fås i.
Skrivebordets størrelse og rene linjer udgør en effektiv arbejdsplads uden at have et traditionelt kontor-look.
 
BC
 
Spisebord med udtræk – udvid dine udvidelsesmuligheder
Det nye spisebord med udtræk forener smukt design med funktionalitet. Få nemt plads til gæster ved spisebordet med en indbygget tillægsplade, som er integreret i bunden nedenunder bordpladen.
Det nye spisebordsdesign har et let, svævende udtryk med tynde topplader og geometriske linjer. Bordpladerne og soklerne fås hvidlakerede, i valnød eller eg eller i sortbejdset egefiner og kan kombineres i forskellige kombinationer. Soklerne fås også i enten lys titan eller mørk antracitgrå som en kontrastfarve, der fremhæver detaljerne og giver designet et stærkt karakteristisk udtryk.
Spisebordet er designet af den danske designer Morten Georgsen, som har designet og udviklet reoler, borde og andre møbler for BoConcept siden 1992.
BoConcept er et dansk firma grundlagt tilbage i 1952 og har siden da haft tradition for at skabe designmøbler af høj kvalitet til overkommelige priser. Du finder BoConcept Mijas her på Mijas-vejen – www.boconcept.es

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.