Kvindelig topchef: Vi skal ikke bare passe ind i mændenes verden

Kvindelig topchef: Vi skal ikke bare passe ind i mændenes verden

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email
Camilla2

Der er mange udfordringer forbundet med at være landechef for en stor international virksomhed og oven i hatten have hestehale frem for skægstubbe. Det oplevede Camilla Harder Hartvig, da hun skulle føre medicinalvirksomheden AstraZeneca Spanien igennem dens største krise.
 

Camilla Harder Hartvig har aldrig haft en stilling mere end halvandet år, før hun blev tilbudt en ny opgave, og hun har altid taget imod udfordringerne – også selvom det betød, at hendes familie skulle rykke teltpælene op. Derfor var der ingen tvivl at spore, da hun blev tilbudt stillingen som landechef for medicinalvirksomheden AstraZeneca i Spanien. Men allerede et par måneder efter Camilla Harder Hartvig havde indtaget sit nye kontor, indstillet arbejdsstolen og smøget skjorteærmerne op, påvirkede den spanske, politiske magtkamp hendes job. Daværende statsminister José Luis Rodríguez Zapatero og hans regering indførte en lov, der betød, at læger ikke længere skulle skrive et bestemt medicinmærke på deres recepter. Kun dosis og mængden af det aktive indholdsstof – ibuprofen er fx det aktive stof i de smertestillende Ipren-tabletter – skulle stå på recepten, og derfor kunne apotekerne nu udlevere billigere kopimedicin, hvilket ville spare den spanske stat penge. Det betød et fald i salget af AstraZenecas produkter, og Camilla Harder Hartvig blev nødt til at ringe til sin chef og fortælle, at på det marked, han mente havde vækstpotentiale, ville firmaet risikere at miste næsten 400 millioner kroner det næste år.

“Det var en helt anden opgave, jeg stod med, end den jeg var blevet givet. Man må have den indstilling, at det er der ikke noget at gøre ved, og hvordan gør jeg det så på den bedst mulige måde,” fortæller 44-årige Camilla Harder Hartvig.
 
En ydmyg tilgang
Nedskæringer skulle udligne faldet i omsætning, og Camilla Harder Hartvig, der aldrig havde haft denne type lederstilling før, stod over for at skulle fyre op til 40 procent af medarbejderne. De andre i hendes ledelsesgruppe havde heller ikke prøvet nedskæringer i den skala før, men i dag ser Camilla Harder Hartvig det som en positiv ting.
“Vi kunne begynde forfra, og gøre det på den måde, som vi gerne ville opleve det, hvis vi var i medarbejdernes sted,” forklarer hun.
Noget må hun og hendes team have gjort rigtigt, for selv efter nedskæringerne havde AstraZeneca Spanien en højere medarbejdertilfredshed lokalt end virksomheden havde globalt. Camilla Harder Hartvig tror også, at hendes danske baggrund påvirkede tilgangen til den udfordring, hun selv kalder den største i hendes karriere. Ved at være ydmyg og ærlig omkring, at hun ikke havde prøvet noget lignende, kunne hun og hendes medarbejdere starte fra bunden. Var hun gået til opgaven med en opfattelse af, at det kunne hun sagtens klare, og de andre bare skulle følge trop, føler hun ikke, at de som team ville have gjort det ligeså godt og lært så meget af det.
“Selvom krise og fyringer aldrig er positivt, endte vi med at gøre det på en fin måde. Det er min største udfordring rent arbejdsmæssigt, men også den, jeg er mest stolt af at have været igennem,” siger hun.
 
Camilla1
 
‘Kvotekvinden’
Camilla Harder Hartvig er karrierekvinde med stort K, og selvom fordelingen mellem mandlige og kvindelige ledere så småt bliver lige, er det internationale, private erhvervsliv stadig ‘a mans world’. Både fordi flest mænd sidder i ledende stillinger, men også fordi de kvinder, der kommer til tops, forventes at opføre sig som mænd. Camilla Harder Hartvig har oplevet, hvordan de kvindelige ledere på en af hendes tidligere arbejdspladser kom på kursus i, hvordan de skulle omgås andre, hvis de ville være succesfulde. De lærte, at kvinder aldrig må tage en rød jakke på, for så – var teorien – opfatter mændene det, som om kvinden ikke tror nok på sine evner og derfor bliver nødt til at skille sig ud på anden vis.
“Det handlede om, at vi skulle være stærke i mændenes verden og være som dem, i stedet for at hjælpe mændene til at forstå, hvor fedt det er, at kvindelige ledere er anderledes,” fortæller Camilla Harder Hartvig.
Da hun begyndte som landechef i Spanien oplevede hun da også at blive kaldt ‘kvotekvinde’, en kvinde, der kun er blevet ansat for at opfylde firmaets kvoter frem for på baggrund af hendes kompetencer, og der var mange andre kommentarer, hun skulle bide i sig. Men hun klandrer ikke sine mandlige kolleger for at tænke sådan.
“Det er ikke deres fejl, for det er noget kulturelt, og måske har det noget med frygt at gøre. Jeg brugte det at være kvinde som en styrke og var åben overfor dem, så jeg kan godt forstå, hvorfor de reagerede som de gjorde. Mange af dem endte med at blive mine bedste kolleger,” siger hun.
 
Den ekstra time betød sammenhold
Ved at holde foredrag for spanske kvinder med blikket fæstnet på karrieren har hun også fået en forståelse af, hvordan kvinderne tror, de skal opføre sig. Under et foredrag fik hun spørgsmål som ‘ville du gå med briller for at se klogere ud?’, og om hun nogensinde ville lade være med at tage make-up på, fordi det måske påvirkede mændenes opfattelse af hende. Som dansker blev hun overrasket over spørgsmålene.
“Her sidder nogle superdygtige, spanske kvinder, der er i fuld gang med deres karriere, og tænker over, hvordan de skal ændre sig for at passe ind i mændenes verden. Det blev jeg lidt ked af at høre,” fortæller Camilla Harder Hartvig.
Da hun og hendes medarbejdere skulle arbejde sig igennem firmaets kriseår, oplevede hun dog ingen forskel på de mandlige og kvindelig kolleger – alle arbejdede hårdt. Når Camilla Harder Hartvig ved nitiden slukkede lyset på sit kontor i Madrid, var hun ikke den sidste, der gik hjem. Hun er imponeret over spaniernes arbejdsmoral, selvom hun stiller spørgsmålstegn ved, om de er lige effektive alle timer. Effektive eller ej, det havde også en effekt på sammenholdet, at de fleste blev et par timer ekstra.
“Mange havde det mindset, at vi var i denne miserable situation sammen, og det var ikke bare ledelsen, der måtte klare det. Derfor investerede vi ekstra timer for at arbejde os igennem det sammen,” siger Camilla Harder Hartvig.
 
Faktaboks:
AstraZeneca: Global medicinalvirksomhed med over 50.000 ansatte verden over.
Kopi-medicin: Når et medicinalfirmas patent på en medicin udløber, kan andre firmaer lave samme medicin billigere.
 
Blå bog:
Camilla Harder Hartvig er 44 år og bor udenfor Madrid med sin familie, der består af manden Thomas og deres børn på henholdsvis 14 år, 9 år og tvillinger på 6 år.
Hun er uddannet cand.merc. IMM fra Copenhagen Business School og har en europæisk mastergrad fra École des Hautes Études Commerciales i Paris og har arbejdet for internationale medicinalvirksomheder i England, Belgien og Spanien.
Af Lisa Nordbo Fiil, lisa@norrbom.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa