”Catalonien bliver snart selvstændigt”

Er der én ting, der betyder noget for selvforståelsen i Catalonien er det uafhængigheden fra Spanien. I mange år har den været et stort debatteret tema, og nu nærmer tiden sig, hvor Catalonien er tættere på at blive selvstændig end nogensinde før.
”Jeg tror, vi bliver uafhængige af Spanien inden for tre til fem år.”
Udmeldingen er klar fra 34-årige Diana Coromines, der i sidste måned af La Danesa fortalte om sine tanker om Danmark. Hun er indfødt catalonier, og hun ser Catalonien som sit land. Derfor vil hun også gerne have, at det bliver et selvstændigt land.
”Jeg tror ikke, der er en anden vej. Processen er begyndt, og det bliver svært at stoppe den,” siger Diana Coromines og henviser til, at der i november var en regionsvalg i Catalonien, og her fik partierne, der går ind for løsrivelse, to tredjedele af mandaterne ud af 135 pladser i parlamentet.
Regeringsleder i Catalonien, Artur Mas fra partiet CiU, Convergència i Unió, gik til valg på at lave en folkeafstemning om løsrivelse fra Spanien, men hans parti fik ikke det absolutte flertal, selvom CiU sammen med ERC fik flertallet i regeringen. Det er de to partier, der går ind for uafhængighed fra Spanien.
Centralregeringen i Madrid er dog meget imod en eventuel uafhængighed, og det kræver en ændring af Spaniens forfatning, hvis Catalonien skal blive et selvstændigt land.

Økonomi kan være stopklods
En af grundene til, at centralregeringen med Mariano Rajoy i spidsen ikke vil tillade, at Catalonien løsriver sig, kan være økonomien.
For Catalonien er en af de rigeste spanske regioner, der står for 25 procent af Spaniens BNP, på trods af at catalonierne kun udgør 16 procent af hele Spanien. Men under den økonomiske krise har catalonierne mærket, at selvom økonomien er nogenlunde, så får befolkningen intet ud af det, mener Diana Coromines.
”Ja, jeg mærker krisen. Den fylder meget i hverdagen. Vi betaler mange skatter og afgifter, fx moms på 21 procent. Det er fint at betale skatter og afgifter til regeringen, hvis man får noget ud af det som eksempelvis infrastruktur. Men vi får intet. Vi betaler, betaler, betaler, og vores system er ved at kollapse. I Catalonien er der virkelig et problem, fordi vi økonomisk set er et stort land, og vi betaler hvert år 8 procent af vores BNP til Spanien, men der kommer intet tilbage,” fortæller Diana Coromines.
De seneste tal fra marts for Catalonien viser, at arbejdsløsheden er på 24,53 procent, så selvom Catalonien som resten af Spanien er ramt af krisen, er det ikke kun krisen, der tærer på befolkningen i Catalonien.
”Vi lider under krisen, men vi lider også under Spanien. Sådan har det altid været, men lige nu er det rigtigt hårdt. Krisen har gjort, at der ikke er penge til noget som helst. Jeg tror krisen, har fremskyndet uafhængighedsprojektet. Der har altid været en catalansk følelse, og vi har altid ønsket at få vores egen stat igen,” siger Diana Coromines og fortsætter.
”Men det er virkelig et krav nu, for ellers vil vi ikke overleve. Hvis man ikke kan kontrollere økonomien, så fungerer det ikke.”
Diana Coromines ærgrer sig over, at den gode økonomi i Catalonien ikke kan bruges.
”Vi kan ikke bruge vores gode økonomi til noget, for pengene går til Spanien. Den måde, regeringen i Madrid håndterer krisen på, er forfærdelig. I marts sagde Mariano Rajoy, at man vil forsøge at få OL til Spanien i 2020, og det er jo umuligt med den økonomi, landet har. Det er forfærdeligt. Hvordan skal man kunne investere i OL, som jo er et meget dyrt projekt? De gør mange mærkelige ting,” mener Diana Coromines.

Catalonien kan forsvinde
Selvom den spanske regering som udgangspunkt er imod, at Catalonien bliver en selvstændig stat, så tror og håber Diana Coromines, at det vil lykkes at få gennemtvunget en folkeafstemning.
”Vi håber, at det kan lade sig gøre, selvom det vil være imod Spaniens forfatning. Det bliver spændende,” siger hun og påpeger konsekvenserne, hvis ikke det sker.
”Det skal ske inden for tre til fem år og allersenest om ti år, for ellers forsvinder muligheden for at bevare vores land. Catalonien som Catalonien vil ikke være det samme, hvis ikke det bliver selvstændigt, og om nogle årtier vil vi ikke længere tale catalansk. Vi vil blive en stor del af Spanien, for Spanien undertrykker alting. De prøver at få os til at droppe vores sprog og til at være spaniere. Og det føler vi ikke, at vi er.”

Betyder alt for borgerne
Uafhængighedsprocessen i Catalonien begyndte for længe siden, men krisen har fået borgerne i den spanske region til at indse, at en løsrivelse er nødvendig, og derfor er det et emne, der betyder virkelig meget for catalonierne.
”Det er meget vigtigt. Det begyndte for længe siden, og det er ikke kun politikerne, der er interesserede i det. For fire år siden begyndte små grupper af civile at organisere sig for at påvirke regeringen, for de ville gerne løsrive sig fra Spanien, og der var symbolske afstemninger i hele landet, altså Catalonien, hvor omkring 1 mio. mennesker stemte. Det var kulturelle foreninger, der organiserede demonstrationer og kampagner helt uden økonomisk støtte – fordi de bare gerne ville det. Så processen er begyndt, og med krisen er det rykket endnu tættere på. Det er noget, som folket virkelig går op i,” siger Diana Coromines, der tror på, at Catalonien har muligheden for at løsrive sig.
”Ja, vi har muligheden for at gøre det. Vores præsident har meddelt, at vi skal holde folkeafstemning med eller uden Spaniens vilje. Vi vil gøre det uanset hvad. Samtidig er der mange eksperter og akademikere, der forsker i, hvad en løsrivelse vil betyde. Det er professorer i økonomi og politik fra hele Spanien, som er kommet frem til, at Catalonien ikke vil overleve, hvis det forbliver en del Spanien. De retfærdiggør alle argumenterne for en løsrivelse, så der er videnskabelig opbakning.”

Hårde krav og stor modstand
I La Danesa i november 2012 fortalte talsmanden for det socialdemokratiske parti Solidaritat Catalana per la Independència, Alfons López Tena, hvad det kræver, for at Catalonien skal blive selvstændig.
”Den spanske grundlov dikterer, at skal den ændres, så kræver det blandt andet, at to tredjedele af den nationale kongres stemmer for, at der så udskrives valg, hvorefter også to tredjedele af det nye parlament skal være for, og at der afholdes en landsdækkende folkeafstemning, hvor selvfølgelig majoriteten af spanierne skal stemme for en ændring af grundloven,” sagde han dengang.
Måske kan det allerede ske i 2014, at catalonierne skal til stemmeurnerne, for de to partier CiU og ERC er enige om, at de vil arbejde på en afstemning allerede næste år. Det bekræftede ERC-lederen Oriol Junqueras ifølge Reuters i december sidste år.
”Der er fuld enighed om folkeafstemningen. Der skal være valg i 2014, medmindre begge partier bliver enige om at udsætte det,” sagde han.
Hvis regeringen i Catalonien foretager en afstemning uden at det bliver godkendt fra centralregeringen i Madrid, kan partierne se frem til en sag ved forfatningsdomstolen, for premierminister Mariano Rajoy vil gøre alt for at blokere en løsrivelse.