Bobler, brister, vabler og tomme lufthavne

Ciudad Real. Murcia. Lleida. Huesca. Castellón.
Efter årene med bobler og brister spækker de halv eller helt tomme, ubrugte og uønskede lufthavne, der tilsammen har kostet flere milliarder euro, det spanske landskab som vabler eller åbne sår.

Kaniner, græs og en hel masse intet. Vi passerer næsten afkørslen til Ciudad Real-lufthavnen, da vi vil lægge vejen forbi på turen mellem Madrid og Málaga. Det er 235 km syd for den spanske hovedstad.
Alt man ved nærmere eftersyn kan se, er en tom start- og landingsbane, stadig ret ny og betryggende sort, en platform til flyene, et ubemandet kontroltårn og en tom terminal. Nogle fugle skriger i luften; de er de eneste, der bruger himlen over os. Enkelte bagagevogne samler støv og rust. Her er ingen biler på parkeringspladsen, ingen mennesker. Vi kan ikke komme ind.

Lufthavnen, der blev åbnet i 2008, blev også kaldt Madrid Sur, som om den skulle ligge i den sydlige del af Madrid. Diverse luftfartsselskaber forsøgte sig med ruter, hvis destination de faktisk kaldte Madrid, selvom lufthavnen ligger så langt fra hovedstaden. Passagerer var dog ikke længe om at lugte lunten, google afstanden og vælge fra. Så omdøbte man lufthavnen til Don Quijote, selvfølgelig efter den meget modige, men også distræte og ulyksalige ridder i Miguel de Cervantes roman.
Navneforandringen hjalp ikke, det sidste fly afgik herfra i april 2012. Siden har her været lukket.
Lufthavnen har foreløbig kostet 1,1 milliard euro, fordelt mellem private investorer og regionen Castilien La Mancha, og værdien af deres investering falder som bygningerne forfalder og bagagevognene ruster.

Overophedet optimisme
Ciudad Real Don Quijote og de andre nye lufthavne er børn af en overoptimisme i 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne, hvor centralregeringen såvel som de lokale regeringer sammen med private investorer skovlede milliarder af euro i mange og meget store byggerier. Det var ikke kun lufthavne, men også hospitaler, kulturcentre, motorveje og metroer, der skulle bygges, og det i en fart. Men i 2008 brast det, og tilbage står halvdelen af de påbegyndte byggerier, som ingen har råd eller lyst til at færdiggøre. I stedet annmoder regionerne staten om støtte og lån, mens den spanske stat skal låne penge i EU for at kunne hjælpe banker, der er kommet i klemme med for mange og for store udlån.
I 2011 forsøgte den afgående socialistiske regering en sidste gang at poste penge, denne gang seks milliarder euro i byggeriet for, som det hed sig, at kickstarte økonomien. Måske gjorde pengene godt, og ellers arbejdsløse mennesker fik beskæftigelse for en tid, men i dag er det svært at se fordelen ved at have opført anlæg, som bare henfalder. Det ville være så nemt at være ironisk, var det ikke for de medfølgende, menneskelige tragedier.
Nå, men uanset hvad, så er Ciudad Real-lufthavnen ikke den eneste, der står tom.

Corvera i Spaniens Californien
Corvera er den nye smarte lufthavn i Murcia, som lokalregeringen fik gennemtrumfet på trods af forbedringer til den eksisterende lufthavn. Den nye lufthavn er endnu ikke blevet indviet, det er kun en hjemmeside, der lokker med gratis annoncering, som ingen ser. Lufthavnen, hvis fulde navn er Aeropuerto Internacional de Murcia Corvera, bryster sig af en hypermoderne lufthavnsbygning, grå beton og rustfrit stål i et flot design. Men ikke en eneste flyvning af den kommercielle slags er dog set her, selvom lufthavnen blev færdig i 2012. Den har kostet 266 millioner euro.

Murcia skulle blive et europæisk Californien, hed det sig. Man anlagde golfklubber på stribe, efterfulgt af nye boligområder ved kysterne og Marina de Cope, et kæmpe kompleks i en naturpark, for at tiltrække udlændinge. Og for at garantere succesen, skulle der i hvert fald en ny lufthavn til, mente lokalregeringen. Alicantes lufthavn, kun 75 km væk, eller Murcias egen, den delvise militære lufthavn San Javier, var ikke nok. Myndighederne deltog i festen, penge syntes ikke at være en mangelvare, og i 2006 tildeltes konstruktionsselskabet Sacyr arbejdet med at opføre lufthavnen.
Der blev også investeret gode EU-euro i en 100 km lang motorvej ad en ellers smuk kyststrækning til Cartagena, som skulle benyttes af disse passagerer, boligejere og golfspillere. De er endnu ikke kommet.

Allerede to år senere startede problemerne. Bankerne ville ikke lege med. Lokalregeringen insisterede og kort fortalt kautionerede man for 200 millioner euro. Pengene blev dog ikke udbetalt.
35 kilometer derfra har det statsejede lufthavnsselskab AENA netop investeret i lufthavnen San Javier. En ny start- og landingsbane, et nyt kontroltårn og en ny terminal er blevet indviet. AENA beder regionen betale, men nu sendes regningen i stedet til forsvarsministeriet.
Ingen har endnu villet indvi Corvera. Et par deadlines er overskrevet, og det vides ikke, hvornår lufthavnen skal i gang. Den megen omtale af omstændighederne omkring specielt lufthavnene i Castellón og Ciudad Real gør, at ingen politiker ønsker at risikere at klippe endnu et rødt bånd over til en lufthavn uden fly.

Lleidas kontroltårn holder åbent fredage og søndage.

Lleida med afgange to dage om ugen
Lufthavnen Lleida-Alguaire ligger ca. 15 km nord for Lleida i Catalonien. Her har den catalanske lokalregering spenderet 90 millioner euro på lufthavnsbyggeriet, der også har tiltrukket private investorer.
Denne lufthavn blev indviet i 2011, og faktisk har omkring 40.000 passagerer indtil nu benyttet den. For korte bemærkninger blev den benyttet af Ryanair og Vueling, men de stoppede, så snart de havde sendt tilstrækkeligt tomme fly af sted til den nok overflødige lufthavn.

Sidste år var her meget stille.
Nu flyver Air Nostrum dog mellem Lleida og Palma, Ibiza og Mahón, mens en engelsk charteroperatør da indtil april havde flyvninger hertil fra Manchester og Gatwick.
Her ankommer og afgår fly fredage og søndage, de andre dage er her ingen trafik. Men måske er her håb.

Huesca og 100 km til løjperne
Huescas lufthavn kaldes Aeropuerto de Huesca-Pironeos. Denne Pyrenæer-lufthavn 10 km fra Huesca blev åbnet i 2006 efter at have kostet 40 millioner euro.
Den skulle bringe passagerer på ski- eller vandreferier i Aragoniens del af Pyrenæerne. Den nærmeste skiressort ligger dog 100 km fra lufthavnen, så passagererne har godt kunnet skjule deres begejstring.
Man lykkedes at holde liv i nogle indenrigsflyvninger til bl.a. La Coruña, Madrid og Valencia, men i 2011 stoppede luftfartselskabet Pyrenair, og siden har her været meget begrænset kommerciel trafik.
I 2012 ankom 2.446 passagerer til Huescas lufthavn. I januar 2013 ankom 13 og i februar 20 passagerer.
Lufthavnen fungerer altså stadig og har nu 15 ansatte og en gæld på 70 millioner euro.

Smerte og smagløshed i Castellón
I Valencia-regionen ligger den største smerte, Castellón-Costa Azahar, der er et trist eksempel på, at lufthavnene også kan have været opført for at skabe mulighed for den korruption, der plager det spanske samfund.
Selvom den slet ikke var færdig, blev den i marts 2011 indviet under stor festivitas og bevågenhed af Carlos Fabra, der er formanden for det offentlige selskab, Aerocas, som ejer lufthavnen, og tidligere formand for provinsen Castellón, samt Francisco Camps, der på den tid var formand for Valencias lokalregering. Begge PP. Lufthavnen havde indtil da kostet 150 millioner euro. Marketingsfolk var ansat og foldboldspillere løb rundt med lufthavnens logo på trøjerne.

Men der er endnu ikke set et eneste fly kommercielt fly i lufthavnen.
Og begge de herrer er nu anklaget for korruption. Sidstnævnte blev sidste år kendt ikke skyldig i Gürtel-sagen, men højesteret planlægger nu igen at se på hans rolle i sagen. Førstnævntes sag skal til efteråret endelig i retten, efter han i ni år har lykkes at trække sin den i langdrag. Han er beskyldt for at korrumperet sig til 1,5 millioner euro.
Fabra er desuden udsat for latterliggørelse, eftersom den gigantiske statue, der nu fylder tomrummet foran lufthavnsbygningen, er blevet opført på hans ordrer og siges at forestille ham selv. Den kostede 300.000 euro, inklusive et fly sat på hovedet.
I februar i år ankom efter megen ventetid et lille propelfly tilhørende lufthavnsselskabet AENA. Det var et stort øjeblik. Det var en testflyvning, et af mange skridt, der skal tages, før lufthavnen eventuelt kan åbne. Et andet skridt har været en omlægning af pladsen for enden af start- og landingsbanen. Den var på grund af en regnefejl for lille til, at almindelige passagerfly kunne vende. Der har også været tale om at forlænge selve banen til større fragtfly.
Og så kan Aeropuerto de Castellón-Costa Azahar åbne. Hvis ellers flyselskaberne vil anlægge ruterne og passagererne vil købe billetterne. Men indtil da er det altså kun AENA’s propelfly, som har anvendt banen til 150 millioner euro.