Catalonier: Tænker tit på medister, sovs og kartofler

For lidt over fire år siden vendte catalanske Diana Coromines tilbage fra et semesterlangt forskningsophold i Danmark. Men hun savner af og til det nordiske land, som, hun mener, på mange måder minder om Catalonien.

På Passeig de Gràcia i Barcelona tæt på Antoni Gaudís berømte Casa Batlló går Diana Coromines mig i møde, og vi sætter os på en café med en kop kaffe. Diana Coromines er 34 år og født og opvokset i Barcelona, men hun har ikke boet hele sit liv i den catalanske hovedstad. Rejselysten har altid været stor, og hun har både boet i Wien, Berlin og København.
Hun boede i København fra september til december 2008 i forbindelse med et forskningsophold, mens hun var i gang med sin ph.d. i oversættelse og tolkning. Selvom det er over fire år siden, hun flyttede derfra, tænker Diana Coromines indimellem på Danmark.
”Det må lyde lidt mærkeligt, men når jeg tænker på Danmark, tænker jeg ofte på mad. I Catalonien har man idéen om, at mad i Norden ikke er så godt som i Syden, men det tror jeg ikke. Jeg elsker dansk mad, og jeg kan især godt lide de typiske retter med kød, kartofler og sovs og også medister, risengrød, ris a la mande og alt, hvad man kan få på et bageri, kan jeg også rigtig godt lide. Især kanelsnegle,” fortæller Diana Coromines.

Danskere minder om cataloniere
Diana Coromines elsker sit land, som hun siger, også selv om Catalonien officielt set er en del af Spanien. Alligevel ser hun store forskelle, når hun sammenligner Catalonien med resten af Spanien, for hun mener, at catalonierne har flere ting til fælles med danskerne, selvom alt ikke fungerer helt lige så godt her.
”Danmark er et meget ordentlig sted at være. Mit indtryk er, at alting virker godt. På det punkt ligner Danmark ikke Catalonien, hvor der er meget, der ikke fungerer. For eksempel kommer folk ikke til tiden, og gaderne er ikke rene. Men i Danmark er der rent, og man er punktlig, og det elsker jeg. Det hele er godt organiseret, og man kan stole på systemet. I Catalonien fungerer det ikke på samme måde, og der er ikke den samme orden,” siger Diana Coromines og fortsætter.
”Men vi cataloniere minder lidt om danskere. I Catalonien er det lidt mere seriøst end i Spanien. Vi vil gerne have et system, som det i Norden. Vi er naturligvis fra Sydeuropa. Vi taler højt som italienerne, vi bruger meget vores hænder og kropsprog, når vi taler, men vi har mange af de samme værdier som danskerne. Vi elsker at arbejde, vi arbejder hårdt, og vores humor minder meget om jeres.”
Diana Coromines fandt for første gang ud af, at den catalanske og danske humor minder meget om hinanden, da hun var på et udvekslingsophold i Wien for omkring ti år siden.
”Her mødte jeg en masse danskere, og jeg forstod dem godt, fordi de havde humor og brugte ironi. I Catalonien har man den catalanske ironi, og den minder meget om den danske. Vores humor (cataloniernes, red.) er meget anderledes end den spanske humor, som er meget direkte. Cataloniere er lidt mere stille. Jeg var overrasket over danskerne, for jeg havde en idé om, at nordiske mennesker er seriøse, og at de aldrig smilede. Men danskere smiler meget. Også selvom man ikke kender de. Eksempelvis smiler de når man går på gaden eller er i metroen, og det overraskede mig. I Catalonien smiler man ikke til folk, man ikke kender, men vi er ligesom danskerne glade og livlige, og det er noget vi har til fælles, tror jeg,” siger hun.

Nemt at være udlænding
I løbet af de fire måneder i Danmark blev Diana Coromines forelsket i landet, og fordi hun i forvejen havde nogle bekendte, havde hun ingen problemer med at blive integreret i Danmark.
”Jeg havde mødt danskere før, og havde nogle danske venner før. Så jeg fandt det meget let at komme ind på lokalbefolkningen og være sammen med dem. Danskerne er meget åbne. Jeg boede i et kollektiv med en dansk pige, en dansk dreng, en canadisk pige og en tysk mand, og vi havde det rigtig godt sammen,” fortæller Diana Coromines, som ikke havde nogle særlige udfordringer med at komme i gang i det danske samfund.
”Jeg havde kun de udfordringer, som alle andre også har, når de skal finde lejligheden, finde ud af, hvor man skal gå hen efter praktiske ting, og så lære finde at finde vej.”
Sprog har altid interesseret Diana Coromines, og inden hun tog mod Norden, havde hun studeret dansk i en skandinavisk klub i Barcelona, og mens hun var i Danmark gik hun til danskundervisning tre gange om ugen. Men det var ikke for at kunne begå sig i samfundet, at hun lærte dansk.
”Det kan godt være, at sproget har hjulpet mig til at blive integreret, men jeg har også lært andre udlændinge at kende, som taler engelsk med danskerne på universitetet. For danskerne er det lige så naturligt at snakke engelsk,” siger hun og fortsætter.
”Som catalonier taler jeg selv et lille sprog, der ikke tales mange steder. Jeg har studeret sprog, oversættelse og tolkning, og jeg elsker sprog. Jeg var meget interesseret i at lære sproget og bruge det i hverdagen. Jeg tror, danskerne er åbne og byder velkommen, uanset om du kun taler engelsk eller dansk. Men for mig er det vigtig at forstå, hvad der sker omkring mig og at følge med i, hvad der sker i fjernsynet, så derfor gjorde jeg meget for at lære et nyt sprog,” fortæller Diana Coromines på et ganske forståeligt dansk.

Man tager ikke skoene af i Catalonien
Selvom begejstringen for Danmark er stor, så er der især én ting, hun ikke synes om ved det.
”Jeg hader kulde. Når det er rigtig, rigtig koldt, så kan jeg dårligt gå en tur, uden at jeg fryser,” siger Diana Coromines, som godt kan lide den hyggelige stemning, der ofte er i hjemmene i Danmark.
”Det er koldt om vinteren i Danmark, så man gør mange ting indendørs, og der er altid hyggeligt i hjemmene. I Catalonien er der måske ikke så hyggeligt indenfor. Man gør mange ting ude, men ikke hjemme,” siger hun og kommer med et eksempel på, at hygge bliver prioriteret anderledes i Danmark.
”Man tager ikke skoene af, når man kommer ind i et hjem i Catalonien. Jeg tror, det er et signal. For hvis man kan tage skoene af i et andet hjem, så betyder det, at det er virkelig hyggeligt, og så føler man sig hjemme. Hvis man selv ejer huset, gør man selvfølgelig, men hvis jeg skulle besøge dig i Spanien, så ville jeg ikke tage skoene af. Det ville jeg i Danmark, fordi det gør man der,” siger Diana Coromines.
Til daglig bor Diana Coromines med sin kæreste Marc i Gràcia-kvarteret i Barcelona, og hun arbejder som chefredaktør på et tidsskrift om litteratur og kultur i Catalonien, samtidig med at hun er oversætter.

Udover at være interesseret i sprog, interesserer Diana Coromines sig også for politik og især for Cataloniens uafhængighedsproces, som nogle separatist-partier i Catalonien kæmper for. I næste udgave af La Danesa vil Diana fortælle om nogle af de følelser, som catalonierne har i forhold til uafhængighedsprocessen.