Næsemideinfektion hos hunde

Næsemideinfektion hos hunde

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

 

Omtrent hver femte hund lider af en næsemideinfektion. Et generelt tegn på, at en hund er blevet inficeret med en næsemideinfektion (på latin pneumonyssoides caninum), er, at den nyser og hoster meget samt oplever vejrtrækningsproblemer og en stærkt nedsat lugtesans. Næsemiden er en millimeter stor edderkopagtig parasit, som lever i slimhinden i hundens næse og bihuler. Den er ca. 1 mm lang og er blank med oval bleggul krop og kan være svær at opdage, da den sjældent opholder sig udenfor hundens næsebor.

Symptomer
De mest almindelige tegn på, at hunden er blevet inficeret af en næsemide, er svælgkramper, nysen, snorken, nedsat lugtesans, og kløe omkring næsen samt hovedrysten. Svælgkramper ses ofte ved, at hunden får anfald, hvor den kæmper for at få vejret. Hundens helbred plejer ikke et være påvirket, og nævnte symptomer behøver nødvendigvis ikke være tegn på en næsemideinfektion. Symptomerne kan lige såvel skyldes andre former for sygdom, så som andre infektioner, allergi eller et trængt luftrør.

Spredning af smitten
Man ved ikke med sikkerhed, hvordan smitten spredes, men det formodes, at smitten spredes direkte fra hund til hund, hvorimod den aldrig spreder sig til hverken mennesker eller andre dyr. Man kan af og til se næsemiderne ved hundens næsebor, hvorfor smitten sandsynligvis sker, når hundene snuser til hinanden. Eksperimenter, hvor hunde smittes med en næsemideinfektion, har vist, at når man placerer miderne på hundens næse, vil miderne trænge op i næsen. Det antages, at miderne reagerer positivt på noget i hundens ånde og derfor trænger op i næsen. Næsemiden bevæger sig relativt hurtigt med helt op til 1 cm/s, og forskellige undersøgelser har vist, at næsemiden kan overleve relativt længe uden at trænge op i hundens næse, hvis miljøet er fugtigt. Faktisk har miderne i visse tilfælde kunne overleve i op til tre uger udenfor hundens næse forudsat at miljøet omkring dem er fugtigt. I et tørt miljø dør miderne dog indenfor en dag.

Diagnose
Det er kompliceret at stille en sikker diagnose, så ofte må man foretages en “sandsynlighedsdiagnose” med udgangspunkt i hundens symptomer. Derfor forskes der i at finde nye diagnosticeringsmetoder. Forskningen har allerede båret frugt, og ved hjælp af en blodprøveanalyse kan man nu konstatere, om en hund lider af en næsemideinfektion. Når dyrlægen har begrundet mistanke til, at en hund lider af en næsemideinfektion, kan dyrlægen udskrive et præparat, hvis virkning er yderst effektiv. Hvis hundens symptomer forsvinder under behandlingen, antages det normalt, at hunden har lidt af en næsemideinfektion. Hvis symptomerne derimod ikke forsvinder under behandlingen, foretager dyrlægen andre undersøgelser for at kunne stille en diagnose.

Behandling
Den mest almindelige måde, man kan behandle en inficeret hund, er med præparatet Interceptor ® (milbemycin oxime), der ordineres i tabletform. Formålet med behandlingen er at slå de levende mider ihjel. Det er normalt ved behandlingens start, at hunden oplever kraftige symptomer, da præparatet får miderne til at rykke på sig og derfor skaber store gener i hundens næse.
Midernes æg påvirkes ikke af behandlingen, og det er derfor nødvendigt at genoptage behandlingen op til tre gange med 7-10 dages mellemrum for at slå de larver ihjel, der løbende klækkes. Visse hundetyper som fx collier kan reagere kraftigt på behandlingen, samt opleve kraftige bivirkninger, der normalt giver sig udslag i træthed, nedsat appetit og diarré. I det store hele er det dog usædvanligt, at behandlingen giver bivirkninger, og der findes kun ganske få rapporterede tilfælde. Normalt plejer hunde, der er smittet med en næsemideinfektion, at reagere positivt på behandlingen, og størstedelen bliver kureret. I tilfælde af at hunden ikke viser nogle tegn på bedring, er årsagen sandsynligvis, at hunden ikke lider af en næsemideinfektion, og det er derfor nødvendigt at fortage flere undersøgelser af hunden for at finde årsagen til sygdomssymptomerne.
Selvom hunden bliver kureret, er der stor chance for at den smittes igen, og det er derfor vigtigt, at alle hunde i en husstand behandles samtidig, så man udgår smittefaren.

Susanne Kamu, Skandinavisk Smådyrsklinik
Autoriseret dyrlæge, D.V.M
contact@petvetkamu.com
www.petvetkamu.com
Tlf. 952 667 333

Af Susanne Kamu

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa