Aperitivi Milano - appetitvækkere fra og til Milano

Málaga ligger på Europas yderste kant, men efterhånden er flyforbindelserne så gode, at vi sagtens kan tage på smutture over det meste af det europæiske kontinent, og vi bringer i denne serie smagsprøver på byer, man nemt kan rejse til fra Spanien.

Denne gang sender vi fra en eskapade til Milano.

Duerne er i overtal på Piazza del Duomo. De overgår selv antallet af milanesere og udlændinge, der efter en tidlig aftens aperitvi efterlader brødkrummer til flokkene af fugle her mellem domkirken, der har lagt navn til pladsen, og forretningsarkaden Gallería Vittorio Emanuele.

Det er Milanos ubetingede centrum. Det eneste, kunne man godt påstå.

Førstnævnte, altså domkirken, ligner noget taget ud af Antoni Gaudís vildeste fantasier, hvor 135 spir udfordrer himlen og 3.400 statuer skuer helligdommene og byens tage, og man har svært ved at undre sig over, at det tog næsten 500 år at færdigbygge den store kirke med det mærkelige udseende.

Milano er dog først og fremmest en moderne by. Her er ingen overvældende romerske ruiner at rode rundt i, og det meste af byen blev under Anden Verdenskrig bombet sønder og sammen. Tilbage står dog udover domkirken og forretningsarkaden bl.a. også operahuset Scala og borgen Castello Sforzesco.

Milano er også Italiens næststørste by med godt 1,3 millioner indbyggere, men godt fem millioner inklusive oplandet gør det til landets største storkommune. Og det er landets maskinrum, centrum for industri som fabrikation af Fiat og Campari, og også Italiens børs og den genfødte politiker og forretningsmagnet, Silvio Berlusconi, har hovedsæde her. Milano har været foran siden den såkaldte industrialisering satte i gang, og derefter har milanesisk innovation og kreativitet sikret en fortsat fremgang, selvfølgelig med enkelte skridt tilbage, for ligesom at holde takten med resten af verden.

Milano på mode og med lidt rabat
Kreativiteten udspringer først og fremmest fra modeguruerne. Armani, Dolce & Gabbana, Prada og Versace er blandt de utallige hippe italienske designere, der har til huse i Milano, der konkurrerer på lige fod med Paris og New York om at have modens absolut mest overfyldte catwalks.

Fashionistas og shopaholikere flokker da også som duerne til byen, specielt området Quadrilatero d’Oro – frit oversat til den gyldne firkant – hvor man finder de mange modehuse og forgyldte forretninger. Der er glamourøst, og der er hundedyrt. Mindre kostelige klæder og tilbehør er dog også indenfor rækkevidde i de mange outlets, der tilbyder anden sorteringsvarer og gårsdagens mode, f.eks. Dmagazine på Via Manzoni.

Gallería Vittorio Emanuele, syv stjerner og Scala
Tilbage på Piazza del Doumo er der mere shopping på aperitivi-menuen. Det er de færreste byer, der har et indkøbscenter allerøverst på listen over virkelig attråværdige seværdigheder, men det er tilfældet i Milano. Indkøbscentret, eller forretningsarkaden om man vil, er opkaldt efter kongeriget Italiens første konge, Vittorio Emanuele, og den munder ud og begynder her på pladsen.

Den er unik, intet mindre superlativ rækker. Den blev bygget tilbage i årene 1865-1877, og det fire etager høje galleri kendetegnes ved søjlegange, marmorgulve og ikke mindst en 47 meter høj kuppel. Blandt forretningerne er også her de fleste italienske modehuse, og med dem mænger sig udenlandske forretninger som Louis Vuitton og nogle af Milanos ældste spisesteder som Biffi Caffè, der har ligget her siden begyndelsen, og som blev grundlagt af kongens konditor. Bystyret ønsker at bibeholde den høje cigarføring her i Gallería Vittorio Emanuele, og det siges, at McDonald’s sidste år blev nægtet fornyelse af kædens leje af et lokale, og derfor har det amerikanske firma nu sagsøgt udlejeren, som er Milanos kommune, for 24 millioner euro.

Det er da også her i galleriet, at man finder Europas eneste syvstjernede hotel, Town House Seven Stars Gallería Milano. Hvis man ikke, skal vi sige, ønsker at bo her, kan man godt kigge forbi; et underdimensioneret skilt viser vejen til en elevator, der fører op til hotellet på første sal.

Lige bag forretningsarkaden ligger Scala, det berømte operahus, som udefra er ganske ydmygt, men som åbenbarer fordums tider og arier.

Den Sidste Nadver, den sidste debat
Det kunstneriske geni Leonardo da Vinci skulle have malet Den Sidste Nadver i årene 1494-1497, og det overlevede mirakuløst en bombning under de allieredes bombardementer i 1943, hvor en bygning ellers raslede ned om Jesus og apostlenes øren, så vægmaleriet på 460 x 880 cm er stadig at se på klostret Santa María delle Grazie.

Det er et af Milanos helt store trækplastre, og opmærksomheden er ikke blevet mindre, siden Dan Brown i sin bog Da Vinci Mysteriet udbredte tanken om, at det skulle være Maria Magdalene, der sidder til højre for Jesus (til venstre for tilskueren) her ved hans sidste måltid, mens kunsthistorikere insisterer på, at det er apostlen Johannes. Personen har dog meget feminine træk. Men det er én af tidens store debatter, så døm selv, det koster 26 euro, og det anbefales, at man booker sin entré i god tid.

Santa María delle Grazie ligger på pladsen af samme navn, et stykke udenfor selve centrum.

Castello Sforzesco, San Siro og Navigli
Også væk fra centrum, men stadig i pulsen af Milano, står borgen Castello Sforzesco. Det er et gigantisk, nærmest truende forsvarsværk, hvis historie er synonym med regionen og det tidligere kongerige Lombardiet.

Arbejdet blev påbegyndt i 1368, og det fortsatte faktisk frem til 1600-tallet, hvor det fremstod som en enorm stjerneformet bygning, hvilket Napoleon ændrede på i årene 1796-1815, og i stedet konverterede den til dagens rektangulære bygning. Den blev ligeledes mål for flere bomber i 1943, men de fleste af de bombastiske mure klarede frisag.

Det er i dag indrettet som et stort museum med udstillinger i 38 sale.

Og så er der ellers San Siro, hvor både Inter og AC Milan holder hus, hvis en aperitvi for boldinteresserede skal afsluttes på milanesisk manér, eller man kan vælge at tage i den modsatte retning, til et mindre kendt område af Milano, nemlig et mini-Venedig kaldet Naviglio Grande i kvarteret Navigli, hvor man ikke kun kan nøjes med at læse en aperitivi.

Ture fra Milano
Milano ligger som bekendt ved foden af alperne, og der er rigtigt mange turmuligheder i området. Blandt dem er byen og søen Como samt en række andre søer, ligesom det er nemt og bekvemt at tage med Trenitalia til f.eks. Torino, Genova eller Parma.

Vi valgte at tage turen til Venedig. Først en trist togtur gennem forstad efter forstad, men senere en smuk tur forbi både Verona og Gardasøen, og efter bare to timer og 35 minutter står man pludselig midt i Venedig.