Et ægte boutique-hotel

De vinder mere og mere frem, særligt i de europæiske storbyer, og nu også i de spanske. La Danesa har studeret det hippe boutique-fænomen og besøgt et ægte et af slagsen. Det viste sig at leve op til forventningerne om at være både topdesignet, eksklusivt og personligt på samme tid. Og bekræftede, at det faktisk er muligt at føle sig hjemme, selvom man bor i en boutique.

Boutique-fænomenet vinder frem
Ordet boutique stammer fra fransk og betyder ”lille butik”. På engelsk vandt det indpas i sproget i 60´erne, primært om specialbutikker, der solgte tøj, smykker, mad og accessories med et eksklusivt præg. Udtrykket udviklede sig med tiden til at omfatte specialprodukter og services, som stod i kontrast til de store supermarkeder og senere også hotelkæder.
Boutique-hoteller er ikke et nyt fænomen, selvom de først de senere år for alvor er slået igennem i Europa. De første ”boutique-hoteller” (også kaldet designerhoteller eller livstilshoteller) kom frem i USA og England i 1980´erne i byer som London, New York og San Francisco. Det der kendetegner et boutique-hotel er ord som design, luksus, personlig service, mindre forhold (ofte mellem 20 og 50 værelser), loungestemning, individuelt dekorerede værelser og hurtigt trådløst internet. For at opleve fænomenet i praksis, fandt jeg boutique-hotellet Primero Primera på hjemmesiden www.greatsmallhotels.com, et site dedikeret til håndplukkede boutique-hoteller i hele verden. Med intentionen om at finde ud af, om boutique-hotelkonceptet virkelig holder vand, drog jeg til Barcelona, hvor Primero Primera-hotellet ligger.

Velkommen hjem
Det er begyndt at småregne, da jeg går op af trappen fra metrostationen Tres Torres i byens nordlige del. Jeg følger anvisningerne fra hotellets hjemmeside, men må alligevel spørge en hundelufter om vej, da jeg går rundt i kvarter, hvor alt ligner private villaer. Det sjove er, at hotellet ligger lige på den anden side af vejen, men jeg får først øje på skiltet, efter jeg har fået udpeget det. Hele ideen er at gæsterne skal føle, at de kommer hjem, når de tjekker ind, får jeg senere at vide.
Der er dæmpet belysning og tændte stearinlys på sofabordet mellem to kæmpe lænestole i den lille hall, da jeg tjekker ind hos den venlige receptionist Laura. Jeg får straks uddelt to wifi-koder, en til min iphone og en til min laptop. Så tager jeg elevatoren op på tredje sal, hvor mit 40m2 værelse ligger.
Hotel Primero Primera råder over 30 store værelser, der oprindeligt var 30 to og tre- værelses lejligheder bygget i 1950´erne og del af et lejlighedskompleks med hotelservice, hvor (velhavende) logerende kunne nyde godt af rengøring, tøjvask, strygning, madlavning osv. Navnet Primero Primera henviser til første sal (primero) og første dør (primera), hvor hotellets ejere, en familie bestående af ægteparret Pérez-Sala boede med deres otte børn, og hvor moderen på 91 år i øvrigt stadig bor. Bygningen ejes af familien, som for fem år siden besluttede at igangsætte en gennemgående renovering af hotellejlighederne og skabe et boutique-hotel med inspiration fra de nu voksne børns mange rejser til bl.a. England, Belgien og Frankrig.
Alle skabe, døre og karme er de originale, ligesom mange møbler, bøger og billeder er det. Hvert værelse er helt efter boutique-bogen individuelt dekoreret og indrettet med et personligt touch. Fælles for både værelser og suiter er dog den obligatoriske dobbeltseng med kæmpe puder i forskellige størrelser, et lille tekøkken, badeværelse med bruseniche og smukt badekar i træ. Minibaren i tekøkkenet byder på gratis kaffe og te samt vand og sodavand, som bliver fyldt op hver dag.
Der er ingen skilte på væggene, der minder om, at jeg befinder mig på et hotel, hvilket er helt i tråd med ”det her er dit hjem”-ånden. Det primære, man har ønsket at hotellet skulle udstråle, er fred og ro. Derfor er linjerne helt rene, belysningen dæmpet, væggene er hvide uden for mange billeder eller dekorationer, hvert møbel og genstand på værelset er nøje udvalgt, og tæpperne på gulvet samt de tunge gardiner er til for at skabe varme og hygge og fjerne risikoen for et for klinisk udtryk.

Detaljer og tidløst design
Efter at have pakket ud, går jeg ned for at mødes med hotellets bestyrer Alicia Cardona i den lille hyggelige lounge-cafe med små borde og bløde stole og sofaer i forskellige stilarter. Alicia fortæller, at hun blev ansat under renoveringen af hotellet, som endte med at vare fem år, fordi familien Pérez-Sala ikke ville gå på kompromis med kvaliteten.
”Der er er tænkt over alle detaljer. Vi har forsøgt at bevare den oprindelige stil med tunge lædermøbler, familiefotos og lysekroner iblandet en mere moderne stil fra specialindkøbte møbler, pyntegenstande og lamper fra antikvitetsbutikker rundt om i Europa. Visionen har været at skabe et tidløst design, der modsat mange af de nye og minimalistiske hoteller ikke går af mode om nogle år”, siger Alicia og fortæller, at man blandt hotellets designere faktisk finder to af Pérez-Sala familiens døtre, som i hele processen har samarbejdet med den kendte spanske designer Ana Galofré. Resultatet er smagfuldt, originalt, eksklusivt men med et hyggeligt og familiært udtryk. Væggene i cafeen er prydet af sort-hvide familiefotos, primært af en af sønnerne, som i sin tid kørte Formel 1 og efter sigende var god til det. Også i hotellets opholds -og dagligstue møder man familien i form af to kæmpe malerier af et par tipoldefædre, som repræsentanter for datidens bedre borgerskab.
”Det har været meget vigtigt for os at give gæsterne en overordnet følelse af familie og hjem”, siger Alicia, mens hun skænker os en drink fra Honesty baren, et must i ethvert boutique-hotel. Honesty-baren er en ”hjemmebar”, hvor gæsterne selv skænker op og skriver deres drikkevarer på en regning – helt ud fra gæsternes samvittighed og ærlighed, deraf navnet. ”Det fungerer godt, for forholdet til vores gæster er baseret på gensidig tillid” siger hun.

Luksus i krisetider
Alicia Cardona fortæller, at hotellet er kommet overraskende godt fra start siden åbningen i november 2011, på trods af krisetiderne i Spanien.
”Vi har øget vores belægning måned efter måned, på trods af at vi ikke har haft et stort markedsføringsbudget. Gæsterne kan lide at komme her og få en speciel oplevelse, og det fortæller de videre. De der er tro mod boutique-konceptet vil have den ægte vare og ikke blot et prædikat, som nogle af de store kommercielle kæder misbruger”. Alicia vurderer, at omkring 15% af gæsterne er gengangere eller faste kunder, en procentdel, der gerne skulle vokse sig større med tiden. ”Vores faste kunder får en speciel behandling, vi vil gerne vise dem, at vi sætter pris på deres loyalitet. Derfor sørger vi for at booke yndlingsværelset, skifte mineralvand ud med danskvand, bytte den bløde hovedpude ud med den hårde, og sætte den specielle urtete frem på værelset, hvis det er dét vores gæst foretrækker”, siger Alicia og gør opmærksom på, at selv hunde er velkomne på værelserne.
Resten af eftermiddagen bruger jeg på at træne i hotellets lille fitnesscenter, tage karbad, høre musik, lægge ansigtsmaske og stirre ind i pejsen i den fælles dagligstue – ja kort sagt bare slappe af – en sjælden luksus, når man som jeg er mor til to små børn. Barcelonas centrum nås med metro 10 minutter herfra, men den fornøjelse vil jeg gemme til dagen efter. Aftenen falder på, og med den tiltagende regn udenfor, har jeg ikke lyst til at gå nogen steder, så jeg beslutter mig for at spise middagen på hotellets cafe.

Udmattende afslapning
Jeg bestiller en let tre retters menu fra menukortet, der byder på et lille, men udsøgt udvalg. Jeg nyder en salat med brøndkarse, ruccula, bacon, pinjekerner og gedeost til forret, en lynstegt tunbøf med pisto til hovedret og hjemmebagt brownie med vaniljeis til dessert. Alt sammen hjemmelavet og yderst velsmagende uden at være gastronomisk revolutionerende, men det havde jeg heller ikke forventet. Ekstraordinær er dog den fantastiske catalanske rødvin, jeg drikker til, en Castillo Perelada 2008, der med sin kraftige og runde smag ryger direkte ind på min top ti over uforglemmelige rødvine.
Under middagen hilser jeg på nogle af hotellets andre gæster, bl.a. et ægtepar fra Australien. De fandt stedet på nettet, og kalder det ”en oase af fred of ro” i kontrast til Barcelonas pulserende og hektiske liv. De er typiske boutique-hotel gæster, som rejser meget og går efter den personlige service og en oplevelse ,der rækker ud over den, du kan forvente at få på de store hotelkæder.
Efter min første dag som boutique-turist, må jeg konstatere, at oplevelsen været så afslappende, at jeg bliver nødt til at gå i seng, selvom klokken kun lige har passeret elleve. Hjemme på værelset får jeg rigtignok følelsen af hjem, men hjem på den fredfyldte måde – uden brugte bleer, nullermænd, havregrød i sofaen og rekordvoksende vasketøjsbunker naturligvis. Jo, boutique-livet kunne jeg hurtigt vænne mig til.

Boks:
Åbnet i november 2011. 30 værelser fordelt på fem kategorier. Priser (inkl. morgenmadsbuffet, alkoholfri minibar, kaffe, te, småkager og frugt) fra 190 euro/nat for et standard værelse til 390 euro/nat for en lejlighed. Cafeens forretter fås fra 8 euro, hovedretter fra 12 euro og desserter fra 7 euro. Vin fra 12-15 euro flasken. Læs mere på www.hotelprimeroprimera.com.