Nyheder november 2012

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email


Resignation ved lokalvalgene i Baskerlandet og Galicien

Søndag den 20. oktober var der valg til de lokale regeringer i hhv. Baskerlandet og Galicien.
Resultatet i Galicien var ikke overraskende. Her vandt det siddende regeringsparti, konservative PP med Alberto Núñez Feijóo i spidsen med tre mandater flere end ved det sidste valg, hvilket giver 41 mandater ud af 75. Socialistiske PSOE måtte nøjes med bare 18 mandater, hvilket er otte færre end sidst. Núñez Feijóo fra PP forventes derfor at fortsætte ved bordenden i den galiciske Xunta.
Det var heller ikke uventet, at der blev vendt op og ned på det politiske billede i Baskerlandet. Her havde PSOEs baskiske gren, PSE, siden 2009 ledet den lokale regering takket være et umage partnerskab med PP. Det blev dog det nationalistiske parti, Partido Nacionalista Vasco (PNV), som løb med de fleste stemmer, nok til 27 mandater til det baskiske parlament, der også har 75 sæder. Det andet nationalistiske parti, EH Bildu, fik 21 mandater. Det parti er blevet beskyldt for at være terrororganisationen ETA’s politiske talerør, men forfatningsdomstolen godkendte det alligevel sidste år, og gårsdagens valg var således partiets første regionale valg. PSE fik 16 mandater, ni færre end tidligere, mens PP gik tilbage med tre til 10 mandater. UPyD bibeholdt sit ene mandat.
PNV fik altså flest stemmer, om end det resulterer i tre mandater færre end tidligere og ikke rækker til majoritet, og det forventes, at partiets leder, Íñigo Urkullu, bliver den nye lehendakari, den lokale regeringsleder i den nordlige region. Han skal dog først indgå en koalition, hvilket kan blive med PSE, men formodentlig ikke EH Bildu, der anses for at være for radikal selv for PNV.
Valgdeltagelsen var lav i begge regioner. Kun 65,83 procent i Baskerlandet og 63,80 procent i Galicien, hvilket nogle begrunder med det dårlige vejr, andre med vælgeres resignation.
Næste gang gælder det Catalonien, hvor valget til det lokale parlament afholdes den 25. november.


Adiós España

927.890 personer har i løbet af de seneste 21 måneder valgt at sige farvel til Spanien.
Langt størstedelen er udlændinge, men blandt dem er også 117.523 spaniere, hvilket svarer til 12,6 procent, oplyser det nationale statistiske institut, INE. I løbet af årets første ni måneder har 420.150 personer forladt landet, og af disse var 54.912 spanske statsborgere, der for størstedelens vedkommende har valgt at migrere for at finde arbejde. Det er 21,6 procent flere end samme periode sidste år, hvor 45.161 forlod hjemlandet.


Generalstrejke den 14. november

Spaniens største fagforeninger, UGT og CCOO, har nu faststat datoen for den næste generalstrejke til den 14. november.
”Der er grunde nok til at strejke,” sagde Toni Ferrer, en talsmand for UGT, i forbindelse med offentliggørelsen af fagforeningernes beslutning. Han henviste til de mange nedskæringer, som den konservative regering har indført, siden den kom til magten i december 2011, og, som fagforeningsfolkene altså mener, blot fører til yderligere recession og øget arbejdsløshed.

 


Død mand fundet efter 15 år

En spansk statsborger er fundet død i sin seng, iført pyjamas, i sit hjem i Lille i det nordlige Frankrig. Han er identificeret som Alberto Rodríguez, født i 1921. Det formodes, at han døde for 15 år siden, men han blev først fundet, da kommunale medarbejdere skulle lede efter kilden til en vandlækage.
Alt tyder på, at manden døde af naturlige årsager.


Kinesisk mafia optrævlet

En kinesisk mafiaorganisation – som ledes af den kinesiske forretningsmand, Gao Ping – menes, at have snydt de spanske skattemyndigheder for 35 milliarder euro i løbet af det seneste årti gennem hvidvaskning af penge. Det svarer til 0,35 procent af Spaniens nuværende BNP, og er den største sag om organiseret kriminalitet nogensinde i spansk historie.
Mere end 83 mennesker er blevet arresteret, 124 ransagelser er blev foretaget i otte forskellige provinser, 202 luksusbiler, mange våben og mere end 11 millioner euro i kontanter er blevet beslaglagt, og 200 konti i 50 forskellige banker er blevet lukket. Pengene er ifølge politiet blevet hvidvasket på forskellige måder, fra at betale folk til at rejse med bil eller tog til Kina med kufferter og poser fulde af pengesedler, til mere sofistikerede investeringer i skattely med hjælp fra spanske advokater og israelske investorer, nogle af dem er blandt de anholdte. En del af pengene er også blevet investeret i både lovlige og ulovlige aktiviteter lige fra restauranter og fast ejendom til prostitution og narkotikahandel.
Aktionen fandt sted i industriområdet Fuenlabrada i Madrid, kendt som den spanske “Chinatown”. Med mere end en million kvadratmeter pakhuse er dette Europas største industrikvarter for opbevaring og distribution af asiatiske varer. Det menes, at organisationen, som drives af Gao Ping, kontrollerede 90 procent af fordelingen af varer til de omkring 17.000 kinesiske basarer i Spanien.
Også tre offentligt ansatte er involveret i sagen. Det drejer sig om en betjent fra Guardía Civil, en politiinspektør og en ansat ved skattemyndighederne, der alle er blevet anholdt.


Spanien kræver garantier

Siden formanden for den europæiske centralbank (ECB), Mario Draghi, den 6. september meddelte, at ECB vil opkøbe spanske statsobligationer, har man holdt vejret, afventende hvorvidt den spanske regering vil tage imod den udstrakte hånd.
En af betingelserne for opkøbet er, at Spanien skal anmode om endnu en redningspakke fra EFSF/ESM. En hjælpepakke udover det lån på 100 milliarder euro, der allerede er aftalt, og som fortrinsvist skal gå til de banker og sparekasser, som er ude at sejle på grund af de mange uindfriede boliglån.
Den spanske regering har endnu ikke villet indvillige i betingelserne, og nu forlyder det, at der vil blive krævet en garanti, hvis man skal bede om et lån. Spanien har på trods af den positive modtagelse af Draghis meddelelse måttet leve med renter på omkring syv procent og investorers risikopræmier på langt over 400 basispoint (d. 12. oktober 417 basispoint) for at købe de spanske statsobligationer, hvormed statens gæld har fortsat sit vokseværk. For at indvillige i at anmode om en redningsplanke ønsker regeringen derfor garantier for, at risikopræmien sænkes til omkring 200 basispoint, og at den forbliver der.
Yderligere en hjælpepakke vil blive mødt med skepsis hos mange spaniere, der mener, at landet sælger sin sjæl til EU.


Kongen giver statsministeren en skideballe

Spaniens kong Juan Carlos har for vane at blande sig i politik. Således også under nationaldagen, Día de la Hispanidad, fredag den 12. oktober, hvor statsminister Mariano Rajoy (PP) i forbindelse med militærparaderne tilsyneladende måtte stå skoleret for majestæten.
Sagen drejede sig om undervisningsminister José Ignacio Wert, som i kølvandet på det lokale catalanske parlaments vedtagelse af en resolution, der måske skal føre til en catalansk folkeafstemning om, hvorvidt de ønsker en selvstændig stat, sagde i kongressen, at catalanske børn skulle ’spaniseres’. Udtalelsen har naturligvis vagt vrede i Catalonien, mens oppositionspartiet PSOE mener, at en sådan udtalelse bør få konsekvenser for ministeren.
”Det med at ’spanisere’ catalonierne fra stakkels Wert – jeg har sagt til ham, at det var noget skidt,” har de spanske medier mundaflæst kongens ord til statsministeren, som efterfølgende ses forklare sig, uden at man imidlertid har kunnet se, hvad han sagde.
Wert står dog ved sine ord og udtaler, at han er stolt af det, han har sagt.
Kronprins Felipe deltog også i paraden, hvor han sagde til journalister, at Catalonien ikke er et ’problem’.
”Politikere og institutioner burde hjælpe med at mindske spændingerne,” udtalte kronprinsen dog.
Dagene efter mundaflæsningen af kongen benægtede talsfolk for kongehuset, at kongen talte med statsministeren om undervisningsministerens udtalelser om at gøre catalonierne ’mere spanske’.


Costa del Sols vandforsyning sikres ved afsaltning af havvand

Efter sommeren, hvor antallet af forbrugere af vand fordobles langs Costa del Sol, er vandstanden i områdets primære kilde til drikkevand, vandreservoiret La Concepción ved Marbella, stadig kritisk lav. I øjeblikket er den på 37,27 procent af kapaciteten, skriver dagbladet Diario Sur.
Det betyder, at det offentlige selskab Acosol, der har ansvaret for, at der kommer vand ud af hanerne, stadig opererer seks af otte produktionslinjer i afsaltningsanlægget. Anlægget pumper havvand op fra området omkring udmundingen af floden Río Verde, og producerer hver dag 42.000 kubikmeter vand, som blandes med vand fra vandreservoiret, før det ledes ud til forbrugerne.
Acosol forventer at skulle fortsætte afsaltningen i løbet af efteråret, med mindre det regner ualmindeligt meget. Den voldsomme regn i slutningen af september, der flere steder førte til oversvømmelser, kunne knapt registreres på vandstanden i La Concepción.
På samme tid sidste år var der næsten dobbelt så meget vand i reservoiret og på et tidspunkt måtte man ligefrem lede vand ud for at det ikke skulle gå over sine bredder, men det bliver næppe tilfældet i år.


Butikker i Málaga-by må holde åbent 24/7

Málaga kommune har besluttet, at de butikker, der ligger i turistzonerne i Málaga by, kan få lov til at holde åbent på søndage og helligdage. Det drejer sig fortrinsvist om indkøbsstrøget Calle Larios og indkøbscentret Muelle Uno. Den nye lov betyder reelt set, at butikkerne kan holde åbent 24 timer i døgnet alle årets dage. Det vil være Málaga kommune, der nøjagtigt fastsætter, hvilke områder og gader der indgår i turistzonen.
Årsagen, til at kommunen lader butikker i turistzonerne holde åbent uden for de normale åbningstider, er, at man ønsker at puste liv i handlen med de mange turister, der kommer til byen. Det er nemlig sket flere gange, at et krydstogt har lagt til i Málaga by på en søndag eller en helligdag, hvor butikkerne har været lukkede. En situation, der har kostet byen mange penge, og som kan udgås med de udvidede åbningstider. Samtidig vil de nye åbningstider tiltrække beboere og turister fra hele provinsen, der tidligere har holdt sig væk fra byen på søn- og helligdage. Den nye lov træder i kraft før jul. Butikker, der ikke ligger i kommunens fastsatte turistzone, får ligeledes udvidet sine åbningstider og kan nu holde åbent 90 timer om ugen i stedet for de oprindelige 72 timer. Samtidig kan de også holde åbent på 10 helligdage i stedet for de oprindelige otte.


Ramaskrig omkring den ammende dukke

Den har ikke en gang ramt hyldene i USA endnu, men millioner af forældre er allerede harme over ’Breast Milk Baby’, den ammende dukke. Dukken, der er kendt som ’Bebé glotón’ på spansk, er lavet af det spanske selskab, Berjuan fra Alicante. Selskabet har haft stor succes blandt unge, spanske piger, men blandt de mere konservative forældre i USA, er legetøjet både upassende og endda farligt for børnenes udvikling.
Reklamekampagnen fortæller, at produktet tillader børn at prøve ”magien ved barsel”, men andre hævder, at dukken bidrager til seksualisering af fem- og seksårige piger – som er den aldersgruppe, dukkerne er markedsført til – fordi de foregiver at have bryster. Andre taler direkte om, at der er risiko for, at børn vokser op for hurtigt. Berjuan går ind på markedet med den overbevisning, at dukken vil sælge fænomenalt i Nordamerika. ”Vi forstår ikke, hvorfor det har skabt så megen polemik,” udtrykte selskabets amerikanske talsmand, Dennis Lewis. Han mener, at dukken har et uddannelsesmæssigt formål: At undervise omkring en færdighed, som piger har brug for at vide. En af hans håb med legetøjet er at bidrage til at ”normalisere” amning.


Roca tilbagebetaler 30 millioner euro

Juan Antonio Roca, tidligere rådmand og teknisk direktør for partiet GIL i Marbella kommune og nu den hovedmistænkte i Malaya-korruptionssagen, har meddelt, at han vil betale 30 millioner euro tilbage til kommunen, meddeler den nuværende borgmester Ángeles Muñoz (PP).
Det er 30 millioner af de mange, som han i løbet af 1990’erne bedragede sig til i forbindelse med sin magtfulde post i byrådet. Pengene skal findes i nogle af de ejendomme, han har i kommunen, som er den meget omtalte La Caridad, to grunde i Las Brisas, en grund i Camoján, bygningen Marbella House og ejendommen Siete Colchones samt 600.000 euro i kontanter.
Roca har været fængslet siden 2006, hvor han blev erkendt skyldig i en tidligere korruptionssag, mens han stadig afventer dommen i Malaya.
Ángeles Muñoz har længe kæmpet for, at de korrupte politikere, embedsmænd og forretningsfolk, der i GIL-perioden var med til at lænse kommunens kasse, skal betale pengene tilbage til kommunen og ikke til staten, og det første skridt mod det mål er nu endelig taget.
Hun har i øvrigt netop offentliggjort sin lønseddel efter kritik fra oppositionspartiet PSOE, og den viser, at hun tjener 4.223 euro brutto om måneden.


Kong Juan Carlos’ mulige ’illegale’ børn

To personer, en catalansk mand og en belgisk kvinde kræver nu at få foretaget DNA-prøver for at bevise, at deres biologiske far er den spanske konge, Juan Carlos I. Sagen der i sidste måned kom op i den spanske presse, er fra den tyske avis Bild, som først opsnappede sagen.
De mulige efterkommere af den spanske konge havde anmodet om at få foretaget prøverne inden den 2. oktober, men det skete ikke, og derfor overvejer de nu at sagsøge Juan Carlos. De hævder, at andre prøver med 91 procent sikkerhed viser, at de to har den samme far.
Albert Solà Jiménez har til den tyske avis udtalt, at han siden 1990’erne har bedt sin mulige far om en forklaring.
”Jeg ønsker en forklaring fra ham, fra far til søn,” udtaler han til Bild.
Solà er 56 år, og skulle undersøgelsen blive gennemført og resultatet vise, at Juan Carlos faktisk er faren, så mener Solà, at han er den retmæssige arving til den spanske trone, eftersom kronprins Felipe kun er 44 år.


Gartner nægter sig skyldig i skovbrand

Den tiltalte for den store skovbrand, der raserede seks kommuner og brændte over 8.000 hektarer ned i slutningen af august, nægter sig skyldig i at være ansvarlig for branden.
Manden blev stillet for retten i Coín den 2. oktober, hvor han blandt andet blev tiltalt for uagtsom ildspåsættelse samt uagtsomt manddrab. Manden blev dog løsladt men må ikke forlade landet, før sagen er afsluttet.
Den 35-årige spanier, der arbejdede som gartner for en privat beboer i Barranco Blanco, hvor branden startede, er repræsenteret af advokaten Javier Muñoz Cuesta, der har udtalt til Diario Sur, at han mener, at sagen snart vil blive afsluttet, da der ikke er beviser til at dømme manden for at have været årsag til branden.
Den 35-årige tiltalte blev i slutningen af september anholdt i Alhaurín El Grande en hel måned efter branden udbrød, da alle undersøgelser var færdiglavede, og det kunne konstateres, at årsagen til branden var et efterladt bål, hvor der blev afbrændt haveaffald.
To personer døde i branden, en 54-årig tysk mand der boede i Ojén, og en 58-årig tysk kvinde med bopæl i Marbella.


Underskuddet i spanske banker lavere end antaget

Bankerne i Spanien vil komme til at mangle op til 59,3 billioner euro for at komme på ret køl igen. Dette viser en stresstest fra starten af oktober, der er udarbejdet af konsultentfirmaet Oliver Wyman, som grundlægger vejen for den spanske regering, når de skal bede om hjælpepakker til landets yderst trængende banksektor.
Beregningen, som er udarbejdet af Oliver Wyman, er bemærkelsesværdigt lavere end de potentielle 100 billioner euro, som Madrid havde forhandlet sig frem til i juni med de officielle eurozoner.
Rapporten konkluderer samtidig, at halvdelen af de 14 banker ikke har behov for hjælpepakker, hvoraf tre af Spaniens største finansielle institutter: Santander, BBVA og La Caixa er inkluderet.

Både Europa-Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har udsendt udtalelser omkring ”Stresstestens” konklusioner. De har blandt andet udtalt følgende: ”Dette er et betydningsfuldt skridt hen i mod at styrke overlevelsesevnen i den spanske banksektor.” 
Tusinder møder op i Barcelona til støtte for Spanien som ét land

Tusindvis af mennesker samledes på Plaza de Cataluña i Barcelona den 12. oktober for at pantsætte deres troskab til Spanien. Mens de holdt spanske og catalanske flag oppe, udmeldte demonstranterne, at der er flere cataloniere, der ønsker at blive i Spanien end, der er separatister. Demonstration, der var arrangeret af bevægelsen De España y catalanes, var et modsvar på separatisternes store demonstration den 11. september på samme plads.
”Vi ønsker, at Artur Mas og resten af separatisterne tager vores budskab til sig,” lyder det fra Alicia Sánchez-Camacho, leder af det catalanske Partido Popular. Antallet af demonstranter var stort, men varierer alt efter, hvem man spørger. Ifølge arrangøren var der omkring 100.000 demonstranter på pladsen, mens det catalanske politi meddelte, at der kun var omkring 6.000 demonstranter på Plaza de Cataluña.

Spanien er stærk
Ordene kommer fra USA’s forhenværende præsident Bill Clinton, da han mødtes med Spaniens kong Juan Carlos i New York i anledningen af det internationale forum Clinton Global Initiative.
De to mødtes inden indvielsen af forummet. De talte blandt andet om den økonomiske situation i Spanien og EU. Den forhenværende præsident og nuværende guru sagde, at Spanien er stærk nok til at komme gennem krisen, og at han er sikker på, at Tyskland nok skal fortsætte med at arbejde for et samlet EU.
Mødet varede i 45 minutter. Den aktuelle uro i Catalonien blev ikke diskuteret, men det blev den måske i de efterfølgende ti minutter, hvor Clinton og den spanske konge havde et privat møde.


Det fjerde tørreste år

Til trods for den store mængde regn, der faldt i slutningen af september, har manglen på regn i år har haft indvirkning på en del byer inde i landet og landsbyer i Málaga-provinsen. Det drejer sig om steder, hvor vandforsyningen kommer fra brønde, snarere end fra de store vandreservoirer. Tallene fra det sidste landbrugsår – som går fra den 1. september til den 31. august – er langt fra positive. Chefmeteorolog Fausto Polvorinos forklarer, at dette har været det fjerde tørreste landbrugsår siden 1942-43. Situationen er fælles på tværs af provinsen. I Málaga har der været 55 procent mindre nedbør end året før. Eksperter hævder dog, at man endnu ikke kan bruge ordet ”tørke”, da der teknisk set er nødt til at være to år efterfulgt af hinanden med usædvanligt tørre hydrologiske forhold.


Ryanair har startet alarmklokker på Costa del Sol

Sensommerens nødlandinger af Ryanair fly i spanske lufthavne har skabt bekymringer hos Costa del Sols turistråd og ikke uden grund. Ryanair er nemlig det flyselskab i Málaga lufthavn, der flyver flest passagerer til og fra Costa del Sol. Tal viser, at det irske flyselskab i årets første otte måneder har haft 23,4 procent af den totale passagertrafik i Málaga lufthavn. Det svarer til ca. 2.056.703 af de i alt 8.764.569 passagerer, der benyttede lufthavnen i årets første otte måneder. Ryanair flyver direkte mellem Málaga og 49 destinationer ud af i alt 111 lufthavne. Derfor har en række rapporter om akutte hændelser hos Ryanair bragt uro hos turistrådet, der opfordrer flyselskabet til at overholde – og myndighederne til at håndhæve – sikkerhedsbestemmelserne.
Formanden for det andalusiske turistråd, Miguel Sánchez mener, at Ryanair vil få færre passagerer, hvis de fortsætter med deres unoder, og at det derfor også vil gå ud over det antal turister, der besøger Costa del Sol. Hændelserne gavner hverken selskabet eller de destinationer, der flyves til, lyder det fra Miguel Sánchez. Han opfordrer myndighederne til at gribe ind for at forhindre lignende episoder fremover. Ryanair forsikrer, at de vil opretholde deres aktivitetsniveau i Málaga til næste sæson og maner til ro ved at påpege, at 93 procent af deres 150.000 landinger på verdensplan i juni, juli og august ankom til deres destinationer til tiden.

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa