Grundloven runder de 200 år

To århundreder lyder måske ikke af meget, men rent faktisk blev den spanske grundlov vedtaget 37 år før den danske. Og det har ikke været nemme år. Den spanske grundlov har gennemgået en turbulent tid, hvor republik og monarki skiftesvis har regeret landet. Det har betydet, at grundloven flere gange er blevet ophævet. Første gang var i 1814, kun to år efter den var blevet vedtaget, da Fernando VII igen blev konge af Spanien. Grundloven blev kortvarigt genindført i perioden 1820-23 samt i en kortere periode fra 1936-37. Alle disse kontroverser til trods har grundloven overlevet – og ej heller borgerkrigen fra 1936-1939 eller det spanske diktatur fra 1939-1975 har kunne ryste den spanske grundlov, der nu den 19. marts kan fejre 200 år.

Historien bag La Pepa
Den spanske grundlov, også kaldet La Pepa, fordi den blev underskrevet på helgendagen Día de San José (Pepe er kælenavnet for José, og idet ordet grundlov er hunkøn, bliver det til La Pepa), blev underskrevet i den sydvestlige havneby Cádiz, og ikke som man måske kunne forvente, i landets hovedstad Madrid. Men det var der en god grund til. Landet og hovedstaden var invaderet af franske Napoleon, Spanien var i krig, en uafhængighedskrig der varede fra 1808 – 1814. Kun den sydvestlige del af landet, herunder havnebyen Cádiz, var i stand til at holde de franske styrker på afstand. Derfor blev det besluttet, at den spanske regering, Las Cortes, skulle samles i Cádiz, og at byen midlertidigt skulle fungere som landets hovestad. Mens los gaditanos (indbyggerne fra Cádiz) med hjælp fra britiske og portugisiske soldater kæmpede mod Napoleon ved den lille nabolandsby San Fernando, blev Las Cortes i 1810 inkaldt til møde med det formål at påbegynde det, der skulle blive hele landets og koloniernes grundlov. I marts 1812 blev den endelig vedtaget.

Europas første liberale grundlov
La Pepa var den første liberale grundlov i Europa, og blandt de vigtigste punkter i grundloven var, at landet til trods for, at det skulle forblive et arveligt monarki, fratog kongen en stor del af hans tidligere beføjelser. I stedet var det Las Cortes (regeringen), der fik den lovgivende magt. Kongen var heller ikke længere berettiget til at hindre eller udsætte regeringens møder, hvilket tidligere havde været kutyme, hvis kongen frygtede, at regeringen promoverede borgernes rettigheder i stedet for hans egne.
Grundloven omfattede også vedtagelsen af en tredeling af magten i en udøvende, dømmende og lovgivende magt, samt pressefrihed, ytringsfrihed og national selvbestemmelsesret (regeringen kunne udøve kontrol over sit eget territorium uden indflydelse udefra).

Grundloven til folkeafstemning
Der er siden den 19. marts 1812 blevet foretaget mindre ændringer i grundloven, men den største var i december 1978 to år efter Francos død, hvor en ændring af grundloven blev lagt ud til folkeafstemning. Det langvarige diktatur nødvendiggjorde en ændring af grundloven. Det vigtigste punkt var vedtagelsen af et konstitutionelt monarki, samt en demokratisk retsstat, hvor nye love vedtages af et folkevalgt flertal. Samtidig fik de spanske borgere visse frihedsrettigheder, hvormed statens magtbeføjelser overfor borgerne blev begrænset.
Siden 1979 har Spanien fejret grundlovsdag, Día de la Constitución, den 6. december. Dagen fejres over hele landet og er en helligdag. Den 19. marts anses stadig som den dag Spanien fik sin første grundlov, men dagen er ikke en helligdag – kun i de regioner hvor man fejrer helgen San José.