Det danske magasin i Spanien

Hold din lever stærk og sund

Det er et spøjst år, vi lige har taget hul på. Alle ved, der er noget under opsejling. Forudsigelserne går lige fra det mest dystre med sygdom, naturkatastrofer, økonomisk kollaps, udslettelse af Jorden m.m. til det smukkest mulige, hvor vi er på vej til den gyldne tidsalder, hvor vi alle bare har det godt, tager omsorg for hinanden, er glade, kærlige osv.

Selvom jeg synes, jeg har studeret mange teorier og vejet for og imod, har jeg opgivet at finde ud af, hvad dette år bringer. Men én ting ved jeg. Jeg kan leve så meget som muligt i nuet, lægge frygten på hylden og koncentrere mig om de nære ting, være glad og forhåbentlig sprede glæde, holde min krop sund, holde mig i form, spise så sundt som muligt, tage de bedste antioxidanter, osv.

Selvfølgelig skal vi holde hele kroppen sund for, som vi alle i denne verden er forbundet med hinanden, er vores celler i kroppen også forbundet med hinanden.

Det organ, jeg har valgt at fokusere på denne gang, er vores lever. Der er mange årsager til dette valg. For det første har afdøde Dr. Vogel en gang skrevet, at har du en sund lever, har du også en sund krop, og det er jo netop leveren, mange af os har været lidt hårde ved gennem julens og nytårets festivitas.

Symptomer
Typiske symptomer på en slidt lever er en enorm træthedsføelse, selvom du har sovet tilstrækkeligt, en tendens til svimmelhed, hudproblemer f.eks. acne, eksem, psoriasis, pigmentforandringer pga. alder, forstoppelse, smerter i led og muskler m.m.

Andre symptomer på en dårligt fungerende lever, er at det hvide i øjnene bliver grumset og gulligt, vanskeligheder med at nedbryde fedtholdig mad, at tobaksrøg, parfume og andre stærke dufte ikke tåles.

Maden – afgiftning og støtte
Et af nøgleordene til en sund lever er afgiftning. Det er nemlig det vidunderlige ved vores lever, at næsten ligegyldigt hvor medtaget den er, er den i stand til at regenere v.h.a. ændring i livsstilen til det bedre, holde en god diæt og tage de rigtige tilskud.

Begræns brugen af alkohol til 1 – 2 genstande dagligt, eller udeluk det totalt i en periode. Undgå raffineret mad. Spis mest muligt økologisk. Reducer indtaget af mættet fedt og spis i stedet for fisk og andre essentielle olier.

Spis godt med grønsager og frugt, især bær, rødbeder, selleri, broccoli og kål.

Drys gerne en dessertske lecithin over din morgenmad. Lecithin hjælper kroppen til at nedbryde fedt og dermed lettes leverens byrde.

Undgå at spise tunge måltider, spis i stedet små lette måltider. Det letter leverens arbejde.

hold en god diæt, og tage de rigtige tilskud.

Gode tilskud
Som jeg altid understreger meget kraftigt, så sørg for, som base, at tage et godt multivitamin/mineralprodukt f.eks. Omnimin, Spektro, Mivitotal m.m. og tag en oliekapsel med de essentielle olier. Sørg for en god kvalitet uden toxiner, F.eks. CardioMega, EPA GLA +, Bio-Marin m.m..

Marietidsel er det mest velkendte levermiddel, der indeholder bioflavonoider som Silymarin. Det fremmer celleregenerationen i leveren, øger kroppens indhold af gluthathione, der er en særdeles vigtig antioxidant, som afgifter af leveren. Marietidsel har vist sig at være god til reparere leveren, når den er skadet af alkohol.

Alfa Lipoic Acid er en særdeles stærk antioxidant. Jeg elsker Alfa Lipoc Acid, fordi den blandt mange fordele øger effekten af andre antioxidanter i kroppen. Den bliver taget af mange diabetespatienter for at undgå komplikationer og nogle forskere mener, at den måske kan medvirke til at forebygge blodpropper og hjertesygdomme.

Alpha Lipoic arbejder særdeles godt med Q 10 og C-vitaminer i kroppen.

Små tips

Der er utrolig meget mere, du kan gøre for din lever, men pladsen her begrænser sig til bare at give dig lidt inspiration. Ved du, at din lever er belastet, så søg en læge, der er specialist i lever og gerne også er specialist i behandling med naturlige levermidler.
Er du ryger, så stop eller begræns din rygning.
Jeg har også set, at Edta-behandlinger har gjort underværker på en medtaget lever. Søg en læge med specialuddannelse.
Undgå forurening. Søg glæden, da det har vist sig at vrede og dårlig leverfunktion hænger sammen.

Af hjertet ønskes du et godt nytår!

Af Anni Dahms, Anni’s Vitalshop

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.