Er dine fødder årsag til gener andre steder i kroppen?

Er dine fødder årsag til gener andre steder i kroppen?

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

 

 

En nedfaldet langsgående bue (svangen) giver en skæv fodafvikling og gener i musklerne på skinnebenets inderside. Dette belaster knæleddet samt hofteleddets funktion.


En nedfaldet tværgående bue giver smerter under forfoden. Dette kan medføre en ændret gangrytme og fodafvikling, som påvirker helt op til hofteleddet.

I vores moderne verden er det ikke længere påkrævet at være fysisk aktiv, og vi er ikke nødt til at gå i besværligt terræn, medmindre vi selv vælger det. Generelt sørger samfundet for, at al transport bliver let og behagelig – og det er der jo egentlig ikke noget galt med. Det er først i det øjeblik, at muskler og sener ikke formår at understøtte foden, vi får problemer. Føddernes strukturer er lavet til at mildne belastninger videre op gennem benene, men i dag ses der i højere og højere grad problemstillinger fra fødderne, der ligger til årsag for gener helt op i ryggen.

En typisk problemstilling er, at fodens langsgående bue (svangen) er faldet ned – populært kaldet platfod. Årsagen kan være, at knoglerne fra fødslen har stået skævt på hinanden, eller at musklerne, der løber fra skinnebenets inderside til fodens inderside, ikke formår at stabilisere foden. Sidstnævnte er mest almindeligt og medfører, foruden en skæv fodafvikling og gener i musklerne på skinnebenets inderside, en rotation i hele underbenet. Resultatet er vrid i knæleddet og påvirkning af hofteleddets funktion. Pointen er, at en problemstilling i foden ikke nødvendigvis begrænser sig til foden alene.
En anden problemstilling er, at forfodens tværgående bue er faldet ned – også kaldet nedsunken forfod. Årsagen er ofte slappe muskler i foden kombineret med for stor belastning fra ”forkert fodtøj” så som stilethæle, meget brede eller for korte sko. Problemet er som regel ”bare” smerter under forfoden, i modsætning til ”platfoden”, der medfører en mekanisk påvirkning helt op til hofteleddet. Men når man har smerter, ændrer man desværre også sin gangrytme og dermed fodafviklingen. Bedst som du tror, du har fået lidt problemer i knæet, kan det altså vise sig at stamme fra fødderne.

Hvad gør man så ved det?
Hvis du har smerter i benene og tror, du går skævt på fødderne, kan en fysioterapeut hjælpe dig med at finde årsagen. I Centro Sanum har vi faciliteter til at lave gang- eller løbetest, hvor du bliver filmet og analyseret i forhold til hoftens, knæets og anklens indbyrdes arbejde. Hvis man har en skæv afvikling, skal man have et indlæg, der kan kompensere for skævheden eller aflaste det smertende område. I Centro Sanum er vi uddannet til at kunne fremstille et individuelt tilpasset indlæg, der kan støtte et problemområde i foden. En gang eller løbeafvikling foregår som en kædereaktion mellem de nævnte led. Ofte er foden/anklen årsag til uhensigtsmæssig afvikling, men der kan også være strukturelle eller muskulære ubalancer fra hofte eller knæleddet, hvor stræk og træning af muskler skal iværksættes.
Har du problemer, der ikke skyldes en skæv afvikling, eller vil du forebygge at få det i fremtiden, kan du med fordel bruge Massai Barefoot Technology-sko også kaldet MBT-sko, der netop udfordrer og træner fodens og underbenets muskulatur. MBT-skoen har den fordel, at den er meget blød, når du sætter hælen i jorden, men samtidig rigid i sålen, så fodens led skånes under gangen. Ved køb af MBT-sko er det vigtigt, at en fagperson vurderer, om dine muskler i fod og underben er i stand til at undgå en skæv afvikling, da skoen udfordrer muskulaturen og balancen. Det skal nævnes, at med et indlæg vil selv personer med en skæv afvikling kunne få gavn af MBT-skoens mange fordele. MBT-skoen kan købes i Centro Sanum, Centro Idea, Mijas.

Af fysioterapeut Jacob Lindgreen, Centro Sanum

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa