”Den yndigste rose er funden”

Salme nr. 122 i Den danske salmebog, ’Den yndigste rose er funden,’ blev sunget med høj røst, da den nye præst, Søren Juhl, blev indsat i Margrethekirken i Mijas søndag den 6. februar. Det var meget rammende, at netop den salme var fundet frem til lejligheden.

Store smil og kindkys fyger gennem luften om formiddagen, søndag den 6. februar. Den nye præst i Margrethekirken, Søren Juhl er travlt beskæftiget med at tage imod, mens folk strømmer ind i kirken. Det er en smuk og solrig søndag og alt tyder på, at det netop er ’den yndigste rose,’ der er blevet fundet til præsteembedet i Margrethekirken.

Officiel med et smil
Trods officielle procedurer, med oplæsning af Den kongelige stadfæstelse og rosende taler af Holmens provst, Eigil Bank Olesen og kirkens formand, Ebbe Juul Hansen, forløber formiddagen med masser af humor og godt humør. Det er tydeligt, at Søren Juhl er vellidt af provsten, som betegner ham som nærværende, arbejdsom og kreativ. Alle tre ting får de fremmødte bekræftet under Søren Juhls prædiken kort tid efter. En fjerde ting bliver også slået fast; Søren Juhl er ikke bange for at bruge provokation som virkemiddel.
I prædikenen fortæller Søren Juhl en kort historie fra en bog, han tidligere har fået udleveret af netop provst Eigil Bank Olesen. Historien handler om Filip, der søger op i bjergene, for at finde det ægte Andalucien og dermed lykken. Her finder han Puerto Amalgo, som ligner det helt rigtige sted for ham. Men han bliver aldrig accepteret af det lille landsbysamfund, og han må til sidst vende tilbage, hvor han kom fra.
En historie der bliver fremført med den rette charme og forbindelse til de fremmødte, og formår, at provokere og sætte tankerne i gang, og giver folk noget at tænke over.

”Bedre end en løncheck, og så er det skattefrit”
Mod slutningen af formiddagens program, bliver der også tid til at få et eksempel på, hvordan det praktiske arbejde fungerer, når kirken ikke har en statskasse i baghånden. Det frivillige arbejde påvirker tydeligt kirkens virke, men tydeligvis ikke i en negativ grad. Arrangementer af enhver art er med til at få kirken til at løbe rundt, og fordi der er brug for frivillige på alle poster, samler det også en aktiv gruppe omkring kirken. Formand Ebbe Juul Hansen beskriver arbejdet som frivillig kort og præcist: ”Det er bedre end en løncheck, og så er det skattefrit”.
Kirken får mere præg af forsamlingshus som formiddagen bliver til middag. Stemningen bliver gradvist lettere og kulminerer med nyheden om, at der er nogle biler der er ved at blive trukket væk, fordi de holder ulovligt parkeret. Det må så være den negative konsekvens af, at kirken er så velbesøgt.

Seks hurtige til Søren Juhl

Vil du gøre noget anderledes i forhold til din nye menighed?
I forhold til at holde min gudstjeneste, der vil jeg ikke gøre noget anderledes. Jeg vil selvfølgelig bruge den tradition, man har her, men det vigtige er, at jeg lægger mig i selen og siger noget ordentligt til folk, som de kan tage med sig hjem. Og det har altid været det, der har drevet mig. Så det vil ikke være anderledes. Men så er der jo rigtig mange ting, som er anderledes; alene det at menigheden er så selvbærende, som den er, økonomisk og praktisk. Alle ressourcer skal man hente hos hinanden, det er klart, at det er noget, som kræver meget mere, end den trygge folkekirke, hvor statskassen er i ryggen på os.

Vil du fremover bruge provokationen som en del af din prædiken?
Det skal jo helst være sådan, at folk ikke falder i søvn i hvert fald. Så sommetider så skal man jo provokere. Sommetider skal man sige noget, som vækker folk, og hvis ikke man har dem med her fra start, så er risikoen for at tabe dem hen ad vejen meget større. I dag valgte jeg så et stykke litteratur; en bog som jeg har fået her, før jeg skulle starte, og i andre sammenhænge er det noget, jeg har set i fjerneren, oplevet i min hverdag, læst på nettet eller i mødet med andre mennesker. Det vil vise sig.

Kan du tilføre noget, som den tidligere præst ikke kunne?
Det håber jeg da. Min store private interesse er musik . Jeg er selv udøvende musiker. Det ved jeg også, Karsten var; spillede violin. Så jeg håber at kunne udbygge det. Nu ved jeg ikke, hvad han kunne, det må du spørge andre om.

Hvordan er det at skulle flytte hele sit liv til Spanien?
Jamen det var ikke fremmed for mig, jeg har boet og arbejdet og studeret i Frankrig, så jeg kender godt det med at være udlandsdansker i længere perioder. Men det er klart, at det her selvfølgelig er over en længere årrække, end jeg har været vant til. Men jeg kan mærke, at jeg trives godt, så der er et eller andet over det liv, der er hernede, som passer mig rigtig godt. Så jeg nyder det, det gør jeg faktisk.

Hvordan bliver din dag anderledes?
Rent praktisk, i forhold til, hvor jeg var, er der, for det første, møde og træffetider i kirken. Og når man kommer i kirken, vil der også være andre til stede. Jeg var jo præst ude på landet, der var der bare mig selv. Så det vil være en forskel. Og så vil samarbejdet med menighedsrådet være altafgørende for at holde skuden på rette kurs, og meget nøje afveje, hvad vi skal, og hvad vi ikke skal. Fordi vi jo selv skal rejse alle midlerne. Det er noget vi ledelsesmæssigt skal være rigtig gode til. Og så håber jeg, at når døren står åben her, at folk kigger forbi, og så skal jeg nok ud og møde nogle mennesker og lære stedet og samfundet at kende og lære danskerne at kende og få deres historier. Det er jo det, der er altafgørende. Det er jo deres kirke, det er ikke min kirke. Så jeg skulle gerne kunne sige noget til dem, som, de synes, giver mening.

Hvordan syntes du, at du er blevet modtaget i dag?
Fuldstændig overvældende fantastisk. Det må jeg sige. I dag, og sidste søndag var jeg her også. Jeg har været her halvanden uges tid, så jeg har været lidt i gang. Jeg synes, folk er meget venlige og konstruktive og ja, det kan ikke være bedre. Det kan det simpelthen ikke. Og så er det jo helt vildt, at der går så mange i kirke. Det er rigtig fedt.