På pavevisit

– paven besøger Santiago de Compostela og Barcelona, vi besøger Vatikanet og Spaniens ambassadør til Pavestolen…

Pave Benedikt XVI besøgte i november Santiago de Compostela og Barcelona. Under sit kun to dage lange ophold beklagede han sig over så mange ting. Det er noget skidt med den abortlovgivning, helt galt er det med de mange skilsmisser og endnu værre er det, at så mange forlader Kirken.

Peterspladsen med Peterskirken, som har plads til 60.000 kirkegængere. Kirken skulle huse Skt. Peters mausoleom.

Det er ikke svært at være uenig med den katolske kirkes leder, men for bedre at kunne betragte problemstillingerne fra Vatikanets side, tog vi næste Alitalia til Rom.

Vi ville se, om pilgrimme sammen med almindelige nysgerrige ikke stadig flokkes til denne, den katolske kirkes brændpunkt. Det var måske snarere troen, paven refererede til, men eftersom Kirke og tro for ham kommer ud på et, forvikles begreberne nemt. I vore stadige bestræbelser på at udrede tråde, besøgte vi derfor også Spaniens ambassadør til Pavestolen, Francisco Vázquez y Vázquez, der havde været med på pavens rejse til Spanien. Ambassaden ligger i selve Rom, nærmere betegnet i Palazzo di Spagna, ved foden af Den Spanske Trappe.

Det er vel rimeligt nok, at en flaske vand koster tre euro, når man tænker på den husleje, kioskejeren må have her på Peterspladsen, centrum i verdens mindste stat og indgangen til verdens største kirke.

Heller ikke han lader dog til at mangle omsætning i forretningen. Havde det været i de gode lira-dage, ville den sikkert have været i milliardklassen. Men det må han nu lade naboen om, og på trods af pavens beklagelser valfarter folk fra alle verdens hjørner stadig til Vatikanet.

Her på Peterspladsen er der, udover selvfølgelig kiosken, af uransalige årsager også en hedensk obelisk, slæbt hertil fra Egypten, de mange statuer af Gian Lorenzo Berninis, som våger over pladsen, man ser bibliotekets balkon, hvorfra paven vinker til og velsigner pøblen, og Peterskirken under hvis alter apostlen Peter, som selvfølgelig senere blev til Skt. Peter, skulle være begravet.

La Danesas Jette Christiansen banker forgæves på en imaginær dør til Vatikanet.

Jeg fyldes med selvmodsigende følelser. Det er ikke underligt, at mange mennesker flygter fra Kirken, da tiden åbenbart er løbet fra det katolske hierarki. Mange af de omkring en milliard katolikker synes ikke længere at være til uforanderlighed, ulighed og undertrykkelse.
Alligevel glæder det mig at stå på Peterspladsen. Der er få steder i verden, hvor atmosfæren er håndgribelig og historien levende.
Det er den her.

Neros ildebrand, Peters martyrdød
I oldtiden kaldtes dette område på den vestlige side af Tiberen for Ager Vaticanus. Døde kunne af indlysende årsager ikke begraves inden for Roms bymure, og til dette formål anvendte man bl.a. en gravplads på Ager Vaticanus. Kejser Caligula skulle så have påbegyndt et stadion på området. Den bedre kendte Nero skulle have færdiggjort det, og han kaldte det Circus Gali et Neronis. Men det var selvfølgelig før, han stak ild på selve Rom, hvilket han skulle have gjort for at skabe plads til et nyt palads. Nero derimod gav de kristne skylden, og det formodes at være derfor og her, at nogle af de første kristne blev henrettet, heriblandt apostlen Peter, som i år 64 led martyrdøden.
Her begravedes han også.

Pave Benedict XVI medbragte pavemobilen på sit besøg til Spanien.

Filmen spoler frem til Konstantin, som i år 313 gør det gamle Romerrige kristent. Den øverste i dette kristne hierarki var først Roms biskop, der senere kaldtes en pave, da han af årsager, som måske kun katolikker forstår, skulle være direkte efterkommer af Skt. Peter. Paverne holdt hus i Lateran-kirken, som stadig er Roms domkirke, hvor paverne frem til slutningen af 1800-tallet blev taget i ed.

I mellemtiden, nærmere betegnet fra 1506 til 1626, blev Peterskirken bygget og i 1377 flyttedes den katolske kirkes hovedkontor til Vatikanet. I 1929 blev Vatikanet ifølge en aftale med Mussolini en selvstændig stat.
Åbent-skiltet var for længst hængt på døren.

Forskellen på stol og stat
Vatikanet er det mest anvendte udtryk for både den lille stat og det religiøse overhoveds sæde, også kaldet stol. Den Hellige Stol, Pavestolen eller på latin Sancta Sedes, referer til paveembedet og ikke den aktuelle pave. Det er lidt som begrebet kongehus, et udtryk som beskriver institutionen og ikke dronningen eller kongen.

Staten har desuden en regering, kaldet kurien, hvis formand er Giovanni Lajolo. Når kurien lægges sammen med Den Hellige Stol, har vi så Vatikanet, der altså er navnet på den uafhængige stat.

Det er ikke kurien, men Den Hellige Stol, som blander sig i verdens affærer, og andre lande har ambassadører hertil og ikke til Vatikanet. Et lands ambassadør til Italien kan ikke samtidig være ambassadør til Pavestolen, derfor er det for eksempel den danske ammbassade i Schweiz, som varetager disse anliggender.

Spanien derimod har en egen ambassadør til Pavestolen.

Møde med Spaniens ambassadør til Pavestolen

"I bestræbelserne på at forene troen og fornuften, religionen  og verdsligheden fordømmer han kirkens brister og forsvarer de værdier, som tilsammen danner vores kultur og civilisation." Francisco Vásquez y Vásquez, Spaniens ambassadør til Pavestolen, om pavens rolle.

Der er ingen ambassader på Vatikanets territorium, simpelthen fordi området er så begrænset. Mit næste mål er således den spanske plads, Piazza di Spagna, og Palazzo di Spagna, som netop huser den spanske ambassade til Pavestolen.

Først ad Via della Conciliazione (Forsoningens Vej), hvilket er et rigtig godt navn på vejen, som går til Tiberen, hvorfra broen fører én ind i selve Rom. Snart viser det spanske flag vej.

Spaniens ambassadør til Pavestolen, Francisco Vázquez y Vázquez, er galicier, advokat og socialist, og han var med paven på dennes besøg i november.
Holdningerne til Benedikt XVI’s besøg kan groft skåret deles i tre lejre. Den måske største lejr består af dem, som ganske enkelt ikke bekymrer sig om, hvad paven gør eller ikke gør. Den næste er de troende, som trofaste møder op for at hylde paven, og den tredje den stadig voksende gruppe af modstandere af Kirken. Begge grupper sås i Santiago de Compostela, som paven besøgte i anledning af det hellige San Xacobo-år, samt i Barcelona, hvor han indviede Sagrada Familia, der har været under konstruktion i 125 år og forventes færdig i 2026. Den er nu officielt en basilika.

Demonstranterne kaldte på en endelig adskillelse mellem Kirke og stat, der jo stadig hvert år betaler millionbeløb til Kirken. De demonstrerede for ligestilling mellem mænd og kvinder. Paven har for nyligt givet udtryk for, at ordination af kvindelige præster ville være lige så stor en synd som pædofili. De protesterede mod, at Vatikanstaten endnu ikke har indført demokrati, og derfor er den sidste, udemokratiske stat i Europa. Og så var der selvfølgelig de mange homoseksuelle, der i fredelig protest mod Kirkens fordømmelse kyssede, mens paven kørte forbi, godt beskyttet i sin pavemobil.
Francisco Vázquez y Vázquez tillægger dog ikke demonstranterne den store betydning.

”Faktisk var rejsen en succes, og alle de mål, der var sat for Benedikt XVI’s besøg i Spanien, blev fuldført. Camino de Santiago har fået et stort skub som pilgrimsrute, og man kan godt sige, at Sagrada Familia har fået en ’luksuriøs indvielse’ ved at blive indviet som basilika af selveste paven,” siger Francisco Vázquez y Vázquez, der også var med paven, da han i 2006 besøgte Spanien for første gang, hvilket var i anledningen af V Encuentro Mundial de las Familias i Valencia.

Spaniens ambassadør fløj også denne gang med på turen fra Rom. ”På begge rejser med paven har han inviteret mig til at sidde ved siden af sig nogle minutter for at udveksle meninger om Spanien,” fortæller Francisco Vázquez y Vázquez, der denne gang også rejste med paven til sig egen region, Galicien, hvor han en årrække var borgmester i A Coruña: ”Det har naturligvis været en stor ære, som paven og Vatikanet har vist mig.”

Hensyn, ikke politik
Pavens indvielse af Sagrada Familia skete delvist på catalansk. Men, mener ambassadøren, det er ikke, fordi han mægler i Spaniens territoriale affærer, men for at vise hensyn til befolkningen og respekt for området.

”Paven bruger altid de officielle sprog, de steder han besøger. Man må ikke glemme, at Catalonien er et land med dybe kristne rødder. Som Spanien. Og der er mange katolikker, som beder på catalansk. Det samme gælder i Galicien, og her sagde paven også nogle sætninger på galicisk.
Sagrada Familia er nu officielt en basilika, og hvorfor den har fået netop denne betegnelse skyldes ifølge ambassadøren blot, at Barcelona allerede har en katedral. ”Sagrada Familia er en katedral, men eftersom der allerede er en anden katedral i byen, ved hvilken kardinalen har sin titel, har man bestræbt sig på ikke at duplikere betegnelsen,” forklarer han.

Materialistiske modsat spirituelle værdier
Vi taler om de aktuelle, kontroversielle emner, der disse år rører sig i og omkring den katolske kirke. Også det varme spørgsmål om Vatikanets rigdomme, der fik demonstranter i Spanien til at kalde Pavestolen for ’Den Hellige Mafia’. Den 64-årige ambassadør er dog galicier, og han er diplomat.
”I Vatikanet er konceptet ’rigdom’ anderledes end i alle andre lande. Lønningerne er meget lave, og hvad angår livsstil, boliger og personalets forhold generelt, er der ingen udvendige syn på rigdomme,” siger ambassadør Vázquez, som, da jeg begynder at gøre indvendinger, fortsætter:
”Man kan ikke måle Vatikanets rigdomme med en materialistisk målestok. Langt størstedelen er historiske, artistiske og antikke artefakter, og ikke håndgribelige ejendomme eller formuer. Vatikanet er verdens mindste stat, den er ikke engang en halv kvadratkilometer, og det er en stat, hvis mål ikke er materielle, men spirituelle værdier.”

Om de spirituelle værdier fortæller han: ”Alene pavens prædikener og afhandlinger er de bedste opskrifter på løsninger af verdens problemer. Han taler altid til os om fred, han fordømmer uligheder og uretfærdigheder, han forsvarer de fattigstes rettigheder frem for de rigestes. I bestræbelserne på at forlige troen og fornuften, religionen og verdsligheden fordømmer han Kirkens brister og forsvarer de værdier, som tilsammen danner vores kultur og civilisation.

Og Kirken er nærværende over hele verden, nær de mest trængende.”

Flere i kirke end til fodbold
INE (Spaniens nationale statistikinstitut) har netop offentliggjort en statistik, som siger, at 74 procent af spanierne anser sig selv som værende katolikker. I 2007 var dette tal 76,7 procent. Kun 13,09 procent af befolkningen går i kirke næsten hver søndag og helligdage, 10,3 procent gør det én eller to gange om måneden. Disse tal var i 2007 hhv. 16,8 og 12,5 procent. Statistikkerne stemmer dog ikke overens med virkeligheden, mener ambassadøren.

”Flere end 13 procent af spaniere går i kirke. Omkring seks-syv millioner opfylder påbudet om at gå til søndagsmesse, så der er flere, som går i kirke end i biografen eller til fodbold. Følgelig er størstedelen af spanierne stadig katolikker og langt de fleste af dem, lever ifølge Kirkens krav,” insisterer ambassadøren, der heller ikke vil høre tale om, at Kirken skulle have en desperat mangel på præstestuderende, og derfor mener, at spørgsmålet om, hvad man kunne tænke sig at gøre eller ændre for at tiltrække flere til præsteseminarerne, er ganske omsonst.

”Præsteembedet er et kald, det er ikke et arbejde, som kan være mere eller mindre attraktivt. Derfor bør det enkelte menneske træffe sin egen beslutning,” siger Francisco Vázquez y Vázquez, der selv praktiserer sin katolicisme. Og det, mener ambassadøren, kan godt forenes med at være advokat og socialist. ”Udover det er mine personlige meninger simpelthen personlige,” slutter Spaniens ambassadør og Kirkens diplomat.

Udenfor venter Piaza di Spagna, hvortil også tøjkæden Zara har fundet vej, og dermed er det sandelig den virkelige verden. Her er også Den Spanske Trappe, der må være skabt til at kunne sidde og fundere over samtaler som netop denne.

Vatikanske trivialiteter og kuriositeter
• Vatikanstaten er på blot 0,44 km2.

• Her er knapt 900 indbyggere.

• Det officielle sprog er italiensk, møntfod euro.

• Kurien består af et statssekretariat, tre tribunaler, ni kongregationer, 11 pavelige råd og syv pavelige kommissioner.

• Paveudsendingen i Spanien er kardinal Antonio María Rouco Varela.

• Statens radiostation, Radio Vaticana, sender mest religiøse programmer.

• På kirkegården ligger også den danske dronning Charlotte Frederikke. Hun var gift med Christian 8, men skulle have haft en affære, hvorefter hun blev forvist til Horsens, men flyttede til Rom. Hun var mor til Frederik 7.

• Da polske Karol Wojtyla i 1978 blev valgt som pave, hvormed han blev til Johannes Paul II) i 1978, var han den første ikke-italienske pave siden hollandske Adrian VI i 1522-23.
• Benedikt XVI, tidligere kendt som Joseph Ratzinger, er selvfølgelig tysker. Han er nummer 265 i paverækken.

• Staten har ikke et luftfartselskab, og paven flyver normalt Alitalia ud af Rom, og med af et værtslandets selskaber, som Iberia i Spanien. Pavens våbenskjold klistres på flyene, som beholder dette skjold, så man kan vise omverdenen, at paven ”var her”. Han flyver ikke med selskaber fra ikke-katolske lande. I så fald flyver Alitalia også indenrigs i det pågældende land.

Catalansk glæde
Barcelonas borgmester, Jordi Hereu (PSOE/C), var meget begejstret for pavens besøg. Ikke helt af den årsag, som paven eller for den sags skyld de mange demonstranter, sikkert kunne ønske sig, men fordi, det var godt for forretningen.

Pavens besøg og indvielsen af Antoni Gaudis kirke skulle have kostet byen omkring 700.000 euro, men Hereu mener, at reklameværdien løber op i 30 millioner euro. ”Tallene taler for sig selv. Balancen er total positiv,” udtalte borgmesteren i forbindelse med pavebesøget.

Derudover glædede det naturligvis catalanerne, at paven holdt en del af sin prædiken på catalansk. Og så er alt andet jo pludselig ikke så vigtigt.

Spaniens ambassade
Den spanske ambassade til Den Hellige Stol ligger i Palazzo di Spagna i Rom. Den er én af verdens ældste ambassader, grundlagt af Fernando den Katolske i 1480.

Den nuværende ambassadebygning stammer dog fra 1647 og er også kendt som Palazio Monaldeschi.

Den Spanske Trappe slet ikke spansk
Den Spanske Trappe omtales sådan på grund af den nærliggende Spanske Plads, Piaxxa di Spagna og Pallazzo di Spagna, men hedder egentlig Scalinata della Trinità dei Monti.

Det var heller ikke en spansk arkitekt, som stod bag det urbane kunstværk. Det var derimod en fransk diplomat, som i 1725 var blevet tilpas træt af den mudrede bakke, som ledte op til kirken Trinità dei Monti og Villa Medici.

Fra trappen skuer man i øvrigt ud over en fontæne, tegnet af selveste Bernini i 1627, og byens lækreste strøg, Via Condotti.

Vatikanstatens formue
Vatikanstaten ejer en lang række ejendomme i Rom, heriblandt Basilica di San Giovanni in Laterano, Santa Maria Maggiore, San Paolo fuori le Mura og Pallazo della Dataria. Derudover ejer man Castel Gandolfo, pavens sommerresidens. Selvom disse ejendomme ligger i Italien, har Vatikanet samtlige beføjelser over dem. Det svarer til ambassaders status.

Udover ejendommene, Vatikanet og førnævnte kunstskatte er der Vatikanbanken og flere selskaber. Wall Street Journal har noteret, at hver gang Vatikanet køber eller sælger guld, sker det i millioner af dollars af gangen. Denne og flere andre mener, at end ikke paven ved, hvor meget Vatikanet er værd, ”Det må Gud(erne) vide,” skriver bl.a. Financial Times.

På billedet ses Santa Maria Maggiore, foreviget fra Hotel Mecenate Palace.

Schweizergarden

110 schweizergardister, der er iberegnet statens indbyggertal, er pavens livvagter og Vatikanets eneste militær.
Vatikanstatens fodboldlandshold består mest af schweizergardister.

Myten om Torreblanca manet i jorden
En myte, som går ud på, at Torreblanca i Fuengirola skulle have tilhørt Vatikanet, har svirret længe og ihærdigt. Men, fortæller Per Dover Petersen, der gennem en årrække havde sin daglige gang i området, det er ikke korrekt.

"Urbanización Torreblanca del Sol opstod på jorde tilhørende den italienske stat. Efter sigende havde Italien måttet tage sig til gode i et pant stillet af den spanske regering i forbindelse med forsyninger leveret lige efter borgerkrigen.

Der var ikke penge til at indfri pantet, hvorfor det område, der i dag blot kaldes Torreblanca del Sol – ikke længere Urbanización – overgik til den italienske stat, der etablerede sig med et byggemodnings- og salgskontor "ved Buen" på N-340 (indkørslen neden for Hotel Torreblanca). Kontorpersonalet på en halv snes mennesker var italienere med direktør Franco Musso i spidsen. Kontoret videreføres den dag i dag af italienerne, men kun med henblik på afvikling af de sidste usolgte stumper af pantet. Der sidder mig bekendt kun en enkelt eller højst to personer på kontoret nu og da,” fortæller Per Dover, som mange kender som Islands konsul på Kysten.

Der er som bekendt ingen røg uden ild, og heller ikke i dette tilfælde. Per Dover fortsætter:
”I begyndelsen af halvfjerdserne besluttede Franco Musso at opføre Edificio Alessandra ("S-huset" i den nordvestlige del) og indkaldte hertil Vatikanets byggefirma "Condotte". Samme foretagende byggede i slutningen af halvfjerdserne også Edificio Santa Cruz ("Elefanten") i den nordøstlige del. S-husets italienske navn var bestemt ikke populært blandt de lokale. Det rådede man bod på, da Elefanten blev navngivet.”
Det er derfor en myte, men åbenbart en hårdnakket én af slagsen.

”Jeg har ved flere lejligheder forgæves forsøgt at aflive myten om Vatikanets ejerskab. Men den korrekte italienske version er selvfølgelig heller ikke omgærdet af samme mystiske åndelige romantik som den vatikanske,” slutter Per Dover.

Jul i Vatikanstaten
”Præcis som i alle kristne lande og i alle kristne familier er julen en vigtig højtid i Vatikanet. Messerne juleaften (El Gallo) og fredsmessen den 1. januar er årets vigtigste,” fortæller ambassadør til Pavestolen, Vázquez y Vázquez.