Det danske magasin i Spanien
Ny mulighed til behandling af nerveskader

Ny mulighed til behandling af nerveskader

Jeg hører ofte om nye og lovende behandlingsmetoder, som i mange tilfælde endnu ikke er officielt anerkendte og derfor ret ukendte i al almindelighed. Men heldigvis har vi det fantastiske internet, hvor vi næsten kan finde frem til en hvilken som helst sag (med lidt tålmodighed).

Her er en nyhed, som jeg har set i “XL Semanal”/Isabel Navarro, og på “Foltra” projektets hjemmeside.

Behandlingen blev udviklet af professor Devesa, hvis søn lå i koma efter en trafikulykke. Pga. sønnens håbløse situation bestemte han sig for at gøre brug af sine kundskaber som molekylærbiologisk forsker i sønnens behandling. Sønnen kunne hverken gå eller tale, men i løbet af kun et år fik han både sine fysiske og mentale egenskaber tilbage ved hjælp af behandling med væksthormon.

Behandlingen udføres af velgørenhedsorganisationen Foltra (www.proyectofoltra.org ) i nærheden af Santiago de Compostela i Galicien. Væksthormonbehandlingen gives sammen med fysioterapi, logoterapi, rehabilitering og simulationsbehandling, og bruges mod mange forskellige typer af nerveskader, fx medfødte hjerneskader som Down syndrom eller Cerebral Palsy, eller skader forårsaget af traumer som fx bilulykker. Yderligere kan jeg forstå, at der er opnået resultater med patienter, som har haft blodpropper eller hjerneblødninger. Endda patienter med skader i det perifere nervesystem kan behandles. I flg. artiklen viser resultaterne sig ret hurtigt, nogle gange endda meget hurtigt, mens andre viser sig langsommere og i mindre grad.

Nøglen til behandlingen er væksthormonet, som gives i form af væksthormontilskud sammen med fysioterapi og simulationsbehandling – og det har vist sig, at behandlingen har formået at skabe nervestamceller, som hen ad vejen forvandles til nye nerveceller, der erstatter de skadede celler i hjernen eller i rygmarven. Hormonet har en almen beskyttende effekt på nervevævet.

Behandlingen er endnu ikke officielt anerkendt, og der forskes videre i den. På sygehuset i Toledo, som har specialiseret sig i behandling af lammelser, begynder man snart at afprøve denne behandlingsmetode.

Da jeg læste artiklen i marts måned, var der allerede 400 patienter på Foltras venteliste.

Af Dr. Pentti Raaste

Del

Du vil måske også kunne lide

© 2009-2019 La Danesa – Norrbom Marketing.
Designed and developed by yummp.

Søg på La Danesa

Planlagt vedligeholdelse: Lørdag d. 5. august 2023 fra kl. 8.00 vil der foretages opdateringer på ladanesa.com.​ Vær opmærksom på, at sitet vil være utilgængeligt i den periode der foretages opdateringer, og det samme gælder for La Danesas App.