Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Fysiske smerter har ofte stor sammenhæng med din psykiske tilstand. Selv oplevelser, der ligger mange år tilbage og som du ikke føler, påvirker dig i dag, kan medvirke til din almene fysiske og psykiske tilstand.
Under IAT-behandling løses der op for dine fysiske skavanker, og der bliver også lettet lidt på låget til den følelsesmæssige bagage.
EFT er en kombination af samtale og behandling. Under samtalen hjælper behandleren med at identificere eventuelle tyngende problemer/oplevelser. Behandlingen foregår ved, at der tappes med fingrene på forskellige akupunkturpunkter. Dette hjælper dig til at slippe de oplevelser, som du har haft. Ikke så du glemmer dem, men de vil ikke længere være smertefulde.
Behandlingen virker hurtigt og selv problemer/traumer, du har båret rundt på i årevis, kan lindres effektivt. Hvor mange behandlinger, der skal til, afhænger af problemets omfang og hvor meget du er i stand til selv at arbejde med tingene mellem behandlingerne.

Reaktion
Bliv ikke forskrækket, hvis du bliver ked af det eller nedtrykt efter den første behandling. Det er en del af bedringsprocessen, og du kan bruge det positivt. Hvis du har brugt mange år af dit liv, bevidst eller ubevidst, på at glemme eller fortrænge negative oplevelser, vil du skulle gennem en kort, men måske smertefuld oplevelse, mens du arbejder med at slippe det skete.
Behandleren vil instruere dig i, hvordan du selv kan arbejde med EFT. Du kan også have glæde af at skrive dine oplevelser ned. For at kunne formulere en oplevelse på skrift hvilket vil bearbejde oplevelsen anderledes, end hvis du blot tænker på det skete. Desuden vil der ofte dukke flere oplevelser frem, når du først går i gang med at skrive.
Du vil hurtigt få det bedre, ofte efter få dage. Du er nødt til at være lidt egoistisk og prioritere dig selv højt i disse dage. Både du og dine omgivelser vil nyde stor gavn af de forandringer, der sker med dig.

Hvem bruger EFT
EFT bruges i dag af professionelle sports- og forretningsfolk til at eliminere årsagen til, at de ikke yder top-præstationer hver dag. De er afhængige af at kunne virke uden tunge ting i rygsækken, og her virker EFT fortrinligt, fordi det ikke tager måneder og år at afhjælpe noget der trykker, men oftest kun dage eller timer.
Selvom de fleste ikke skal yde toppræstationer hver dag, er der stadig mange gode grunde til at bruge EFT.
Kender du det, at du ser, dufter, hører eller føler noget bestemt og hver gang får en dårlig fornemmelse? Det er, som om det er bedst at komme væk fra situationen. Du gisper efter vejret eller rejser dig hurtigt op for at beskytte dig, du får det underligt. Har du nogensinde tænkt på hvorfor? Forklaringen er, at et sanseindtryk vækkede nogle minder hos dig, som ikke er behagelige, derfor ændrede du noget, så situationen blev bedre og det ubehagelige forsvandt igen.
Med EFT behøver man fremover ikke at have problemer med den slags oplevelser.
Jeg har selv mærket en fantastisk effekt på min egen krop ved EFT. Det gode er, at man kan arbejde videre med øvelserne, når man kommer hjem, eller endda på vej hjem i bilen. Flere af mine patienter benytter faktisk EFT i bilen, her er de oftest alene og kan sagtens bruge lidt tid på at få lidt styr på en nervøsitet eller spænding, der driller.

Af John Gjettermann, IAT Klinikken, iatclinic@gmail.com

Del

Del på facebook
Del på twitter
Del på pinterest
Del på email

Du vil måske også kunne lide

Søg på La Danesa