Aktuelt: Mens vi venter på et valg

Over halvdelen af den spanske befolkning mener, at landet ville være bedst tjent med et parlamentsvalg i utide. Problemet er bare, at mange er i tvivl om, hvor de bør eller vil sætte deres kryds, og meningsmålingerne gynger fra venstre mod højre og tilbage igen.Ikke uventet viser en undersøgelse foretaget i midten af maj, at 52,9 procent af befolkningen mener, at man bør udskrive valg nu i stedet for at vente til 2012. Kun 30,4 procent svarede nej på spørgsmålet, mens den resterende del ikke havde besluttet sig.

Spanierne er utilfredse med arbejdsløsheden, den næsthøjeste i EU og dobbelt så høj som gennemsnittet, og de frygter, at den allerede paralyserede økonomi skal ende som den græske. Ifølge undersøgelsen, der er foretaget af meningsmålingsinstituttet NC Report for dagbladet La Razón, har 71,7 procent af befolkningen ikke længere tiltro til, at statsminister José Luis Rodríguez Zapatero (PSOE) kan finde vejen ud af krisen. Kun 3,3 procent svarer, at de har stor tiltro til den nuværende statsminister.
Dog har mange efterhånden heller ikke specielt høje tanker om alternativerne. Disse er blot en række lokale nationalistpartier og små partier, som ikke i en overskuelig fremtid vil få et nævneværdigt antal mandater, og det konservative parti, Partido Popular (PP), med Mariano Rajoy i spidsen.

Så nær og dog

Utilfredsheden med den siddende regering er stor, men når det drejer sig om oppositionen, er vælgernes meninger efterhånden ikke meget bedre. Havde der været valg i april, ville PP efter al sandsynlighed have vundet med absolut flertal. I hvert fald førte partiet i meningsmålingerne med 4,2 procentpoint over regeringspartiet.
Men det var i april. Allerede i maj var billedet knapt så skarpt. Det skyldtes først og fremmest Mariano Rajoy, som den konservative top burde give bindsel, mens man ledte efter en mere velegnet spidskandidat. Sidste år sagde han, at ”ingen bekymrede sig om tre jakkesæt”, hvilket skulle være, hvad Francisco Camps, partifælle og leder af Valencias lokalregering, havde modtaget i ”bestikkelse” i Gürtel-sagen. Senere, da den ansvarlige for partiets regnskaber gennem mange år, senator Luis Bárcenas, og senator Jesús Merino sammen med en række partimedlemmer længere nede i hierarkiet blev sagsøgt i samme sag, valgte Rajoy dog at forholde sig tavs. Ikke et ord mælede han om, at hvis de blev fundet skyldige, ville de ikke længere være medlemmer af partiet. Det fik tidligere statsminister José María Aznar til offentligt at fastslå det, som Rajoy burde have gjort, nemlig at korruption ikke accepteres.
Da Rajoy atter åbnede munden var det dog for endnu engang at tage Camps i forsvar. Han sagde da, at uanset hvad domstolene måtte beslutte, ville Camps være PP’s spidskandidat til næste lokalvalg i Valencia. ‘Diga la justicia lo que quiera,” sagde partiformanden i et radiointerview på Onda Cero.
Senere tog andre Rajoy i forsvar. De mente, han var blevet misforstået. Selv udtalte manden, der gerne vil være Spaniens næste statsminister, at han fremover ville passe på, hvad han siger.
Den 12. maj besluttede højesteret, at Sr. Camps skal tiltales i sagen om de tre jakkesæt, der naturligvis også er symbol for en formodet dybereliggende delagtiggørelse i udvekslingen af penge under bordet til gengæld for offentlige kontrakter.
Vælgerne afsagde kort efter sin dom over Rajoy. Meningerne var forsødede af, at Spanien netop var kommet ud af recessionen med et spinkelt 0,1 procent. En undersøgelse foretaget af CIS (Centro de Investigaciones Sociológicas, der hører under statsministeriet), viste, at PP nu kun førte over PSOE med et enkelt procentpoint.

Skal vi vente til 2012?
På trods af utilfredsheden med den nuværende regering, mener kun 27,7 procent af de adspurgte, at oppositionen skal præsentere et mistillidsvotum i kongressen. Det er da også tvivlsomt, at PP gør det, da partiet ikke har flertal, men ville være afhængigt af mindre partier, alliancer og sympatier. Ved valget i 2004 så man desuden, hvor hurtigt det, som lader til at være en nem sejr, alligevel ender med at blive et nederlag.
Det er desuden tvivlsomt, at statsministeren selv vil udskrive et valg før tiden. I april og maj svævede der dog rygter om, at han skulle forlade sin post til fordel for et andet medlem af PSOE, og det, mener faktisk 47,2 procent af de adspurgte, ville være en god idé. Hvem der eventuelt burde træde i Zapateros sted, spørges der ikke om.
De her nævnte meningsmålinger blev foretaget før den 12. maj, hvor statsministeren offentliggjorde den seneste kriseplan, som Europakommissionen har påtvunget Spaniens regering at gennemføre. Der er tale om besparelser på foreløbig 15 milliarder euro, der skal findes ved blandt andet sænke funktionærers og andre offentligt ansattes lønninger med fem procent, fjerne babychecken på 2.500 euro og fastfryse pensionen.
Betyder det, at Spanien egentlig er kommet under administration? Zapatero fraskrev sig ved samme anledning nærmest ansvaret for landets økonomiske situation. Er det godt nok? Eller mener man, at Mariano Rajoy trods alt kan gøre det bedre?
Det ville størstedelen af befolkningen – og tilskuerne her på hønserækkerne – gerne se afgjort ved et parlamentsvalg før 2012.

Fortilfælde af tidlige parlamentsvalg
Udskrives der valg før tiden, vil det ikke være første gang i Spaniens historie.
Selv den første statsminister efter demokratiets genindførelse, Adolfo Suárez (UCD), som blev udnævnt 1977, trådte tilbage før tiden, nærmere betegnet i 1981. Det skete den 29. januar, altså kort før statskuppet den 23. februar 1981.
Den næste statsminister, Leopoldo Calvo-Sotelo, besad posten fra marts 1981 til oktober 1982.
I 1982 blev så Felipe González (PSOE) statsminister for første gang. Han vandt også i 1986 med absolut flertal. I 1989 udskrev han valg før tiden, hvilket han vandt. Fire år senere, altså i 1993 vandt han igen, men uden flertal.
I 1996 var González igen tvunget til at udskrive valg, her tabte PSOE til Partido Popular og José María Aznar.
I Danmark er det er kun sket to gange, at en regering er blevet tvunget til at gå af, fordi der var flertal i Folketinget bag et mistillidsvotum. Det var i 1947 og i 1975.
Fra 1997 til 2008 (begge inkl.) har der været 10 parlamentsvalg i Spanien, mens der i samme periode har været 12 folketingsvalg i Danmark.