Latinamerikanske banders krig om Madrids gader

Madrid modtager de fleste af Spaniens mange sydamerikanske indvandrere, der medbringer gadekulturen fra de hjemlige storbyer. De danner bander, der ikke nøjes med at skyde hinanden, men hærger gaderne med uro og vold, som også går ud over almindelige, mere fredsommelige borgere.Lyder det bekendt?

Spanien importerer ufrivilligt subkulturen fra gaderne i Latinamerikas storbyer. Nogle af de unge bandemedlemmer er lige stået af flyet, mens andre er andengenerationsindvandrere.
Tilbage i 2005 og 2006 var det banden Latin Kings, hvis medlemmer kommer fra flere lande, og Ñetas, med medlemmer fortrinsvist fra Puerto Rico, der krigedes om magten over Madrids gader. Mens politiet brugte sit krudt på at bekæmpe disse to, begyndte banderne Trinitarios og Dominicans Don’t Play (DDP) i stedet at opnå anseelse og magt. Trinitarios har medlemmer fra flere latinamerikanske lande og DDP selvfølgelig fra den Dominikanske Republik.
I august blev et 17-årigt medlem af DDP skudt på gaden i Madrid, hvilket, formodes det, resulterede i en hævnaktion og drabet på et medlem af Trinitarios, også en fyr på 17.
I oktober anholdt politiet 13 medlemmer, som var i besiddelse af våben og narko, af banden Blood, der er et af Latin Kings ”datterselskaber”, som er oprettet i håbet om at undgå politiets radarer.
Anholdelserne fandt sted i Torrevieja (Valencia).

Spaniens Nørrebro
Anholdelserne i Valencia er et eksempel på, at banderne ikke begrænser sine aktiviteter til Madrid, men ekspanderer til øvrige dele af landet.
Problemerne er dog stadig størst i hovedstaden, og Madrids svar på Nørrebro er bl.a. bydelen Azca, der er byens farligste barrio, samt Legazpi, Móstoles og Getafe. Indbyggerne i flere områder af hovedstaden, der er den mest udsatte by, er ligeledes bekymrede.

En kamp for territorium
Flere af banderne her kriges også om ”rettigheder” til handel af narko, specielt heroin, kokain, crack og hash, mens det for nogle mere er et spørgsmål om ære, territorium og piger. Fælles for dem alle er, at de har ingen eller lidt respekt for andre menneskers liv.
Gruppernes fremtoning afspejler rap-kulturen, med store smykker, heriblandt ørestikker større end Cristiano Ronaldos, omvendte baseballkasketter og alt for stort tøj. Umiddelbart lyder deres fremtoning ganske almindelig, men de er nogle skræmmende unge mennesker. Lederne, der nyder titlen ”guerrero universal”, er typisk omkring 25 år gamle, mens mange af de menige soldater endnu ikke er fyldt 18.
”De mødes på baseballbaner, hvor man debatterer hævn over medlemmerne af de konkurrerende bander. Grupperne har ingen ideologi, er uorganiserede og dannes efter geografiske parametre, altså hvor deres forældre bor,” siger en kilde i Policía Nacional.
Myndighederne anslår, at DDP har omkring 500 medlemmer, mens Tiratinos har 200. De kalder grupperne for simple gadebander, men så tilpas farlige, at indenrigsministeriet har bedt både Policía Nacional og Guardia Civil sætte ekstra mandskab ind i bekæmpelsen af dem.

Fra USA’s gader til Spanien
Latin Kings så allerede i 1940’erne dagens lys i Chicago, mens andre banders aner ikke går helt så langt tilbage, f.eks. blev Trinitarios grundlagt i 1987. Det skete i et fængsel i New York, hvor gruppens mål var at beskytte de indsatte latinamerikanere. Deres modpol var amerikanere af afrikansk oprindelse.
Snart spredte gruppen sig dog fra fængslet og ud i New Yorks gader, hvor man rekrutterede medlemmer fra bl.a. skoler i Bronx. Her fra eksporteredes denne bande i stil med de andre til øvrige amerikanske stater, til Mellem- og Sydamerika og senere til Spanien. Politiet regner med, at alene Trinitarios globalt set har omkring 30.000 medlemmer.
Nye bander er også begyndt at dukke op, heriblandt My Family og Maras.

Så farlige som mafiaen
Pedro Gallego, en betjent i Guardía Civil, som har boet fire år i Honduras, hvor han studerede gadebanderne, heriblandt Maras, har skrevet en bog om fænomenet. I bogen, La Mara al Desnudo, skriver han: ”Bandemedlemmerne hverken studerer eller arbejder, og de føler sig ikke integrerede i det spanske samfund. Som i deres oprindelseslande tyr de til bander, der dækker dette behov for samhørighed. De har måske været udsatte for fremmedhad, de fleste er arbejdsløse, og også det får banderne til at vinde medlemmer”.
Derudover lokker banderne med hurtig adgang til sex og narko, hvilket betyder, at ikke kun unge fra dysfunktionelle familier, men også veludannede mennesker fra velstående familier bliver medlemmer.
Pedro Gallego mener også, at banderne på sigt kan blive langt farligere end de sicilianske og napolitanske mafiaer, og de er da også kendte for at opkræve beskyttelsespenge.
Selvom volden i gaderne naturligvis går ud over den menige befolkning, og sameksistensen langt fra er gnidningsfri, har man endnu ikke oplevet de voldsomme sammenstød med flyvende brosten, og det der er værre, mellem etniske spaniere og bander, som man de seneste år har set det mellem indvandrere, autonome og rockerbander i Danmark.

Bander og mord
Rockerbanden Hells Angels har otte afdelinger her i landet. De findes i Catalonien (to grupper), Madrid, Valencia, Costa Blanca, Murcia, på de Kanariske Øer og på Costa del Sol.
Hells Angels og de latinamerikanske bander er endnu ikke åbenlyst gået i flæsket på hinanden, men det betyder ikke, at rockerne ikke også her beskæftiger sig med andet end motorcykler og læderveste. Narkohandel, og også pengeafpresning og våbenhandel er yndede fritidsbeskæftigelser, og for dette kommer gruppens medlemmer ofte i klammeri med myndighederne. For eksempel anholdt Mozos d’Esquadra (Cataloniens regionale politi) og Guardia Civil under en storstilet aktion i april 22 medlemmer i seks forskellige provinser (inkl. Málaga).
Blandt de anholdte var José Antonio Romero Ors, som i 1995 havde dræbt en ung franskmand, der var fan af fodboldklubben Espanyol, og Romero var da medlem af den Boixos Nois (ekstreme FC Barcelona-fans). Han blev idømt til 20 års fængsel. Løsladt før tid blev han medlem af HA.
Hells Angels har ikke begået mord i Spanien, mens indvandrerbanderne siden 2005 har myrdet fem personer – to i 2009 og tre i 2005. Alle var medlemmer af rivaliserende grupper.
I Danmark slås ekstreme danske grupper (skinheads, nynasister o.l.) med hinanden og indvandrerbander, HA slås også med indvandrerbander, der i flere tilfælde er opdelt i arabiske og tyrkiske grupper, som ligeledes bekriger hinanden.
Mens banderne i Spanien siden 2005 har dræbt fem personer, er der siden august 2008, hvor tilstandene begyndte at eskalere, blevet dræbt seks i Danmark. Alene i 2009 er tre indvandrere blevet dræbt i København (Refshalevej, Theklavej og Moldaugade), det ene mord er et medlem af Hells Angels fængslet for, og politiet går ud fra, at årsagen til alle mordene netop var en uenighed om narkohandel.