Enhver skabning har sit eget naturlige livsmønster, som den har vænnet sig til igennem millioner af år. Har du nogensinde tænkt over, at
Aber svinger sig i træer = frugt
Dyr, der lever i henhold til deres naturlige behov, oplever ikke fedme, allegier og andre sygdomme, der er relateret til forkert kost. Vi mennesker passer derfor så afgjort ikke til at være ”ALTÆDENDE”. I virkeligheden er vi mennesker bygget til at spise masser af frugt og grønt, og det ses tydeligt på vores fordøjelsessystem. Vi har hverken rovdyrtænder, der kan flænse kød, eller drøvtyggertænder, der kan finmale græs og andre seje plantedele. Vi har netop tænder og tarme, der passer perfekt til en kost, der ligger midt imellem. Det vil først og fremmest sige frugt, grøntsager og rødder. Derfor har den menneskelige organisme gennem millioner af år tilpasset sig til at udnytte planternes stoffer bedst muligt.
Fordøjelsesprocessen
Før føden kan bruges af kroppen, må den gennemgå en serie af processer, som vi kalder fordøjelse. De forandringer, føden gennemgår, skyldes i stor udstrækning enzymer og fordøjelsessafter. Fordøjelsens hastighed og effektivitet varierer fra person til person og efter omstændighederne. Din fordøjelse starter allerede, når du lugter og ser maden og herefter får den i munden. Når maden tygges, blandes den med spyt og under denne proces sendes signaler til maven om at udskille de rigtige fordøjelsessafter, som passer til den typer fødevarer, der spises. Når maden er tygget, blandet med spyt og sunket, begynder fordøjelsen i maven. Maden i mavesækken æltes frem og tilbage og blandes med fordøjelsessafter udskilt fra kirtlerne i mavevæggen. Indimellem vil den mest opblødte del af denne blanding blive lukket ned i tolvfingertarmen. Fra tolvfingertarmen, hvor maden tilsættes enzymer fra bugspytkirtlen og galde, fortsætter maden ned til tyndtarmen, hvor flere enzymer tilsættes blandingen. Optagelsen af føde foregår i den periode, maden går igennem tyndtarmen. De ubrugelige rester tømmes over i tyktarmen. Maden er derfor kun delvist fordøjet, når den kommer ud af mavesækken. En stor del af fordøjelsen foregår i tyndtarmen, dog spiller fordøjelsen i maven en meget stor rolle i at forberede maden til det næste trin i fordøjelsessystemet. Kaffe, te og andre væsker kan forårsage for tidlig tømning af mavesækken, og at maden derfor forlader maven, før fordøjelsen i maven er helt afsluttet.
Spis mad med kvalitet
Det bedste er at spise så friske og uforarbejdede fødevarer som muligt. Mad af god kvalitet giver en let mæthedsfølelse i modsætning til mad af dårlig kvalitet, som giver en tung og ofte ubehagelig form for mæthed. Mad uden kvalitet fremkalder ofte en ny sult, fordi kroppen ikke har fået opfyldt sine behov for proteiner, kulhydrater, fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Når du derimod har fordøjet ”god mad”, bliver der sendt signal til hjernen om, at vi nu er rigtigt mætte og ikke behøver mere. Den mæthedsfornemmelse, du oplever efter et kvalitetsmåltid, vil holde sig længere og vil ikke give anledning til ”falsk sult”. Gør altid noget ud af dit måltid, en stor tallerken med smukt anrettet frugt mætter mere end et stk. frugt i bilen. Giv dig altid tid til at nyde din mad, dæk bord, tænd lys mm, så du mentalt får næring. Prøv så vidt muligt at have en rolig atmosfære, når du spiser, det vil give positive oplevelser omkring måltiderne.
Spis sund varieret kost
Du ved det sikkert allerede, da du gennem de sidste mange år har fået tudet ørene fulde med, at du skal spise så sund og varieret en kost som muligt. En trang til bestemte typer af mad antyder næsten altid en ubalance i kroppen, for meget protein kan f.eks. skabe et behov for søde sager, mens mangel på magnesium ofte vil give trang til chokolade. Gennem en sund varieret kost, med god kvalitet vil din krop får dækket sit behov for proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Hvis du samtidig spiser en multivitamin-mineral-pille hver dag, vil du være helt sikker på at få dækket dit behov af vitaminer og mineraler.
Og husk altid:
Så vil du være rigtig godt på vej til at skabe en sund livsstil, med et godt velvære og sund energi.
Månedens yogaøvelse: Perlerækken
Sådan gør du:
Lig på ryggen, og placer fødderne tæt på enden. Fødder og knæ skal være placeret i hoftebrede afstand. Løft hoften, pres fødderne i gulvet, flet fingrene under dig og træk skuldrene ind under kroppen. Træk vejret roligt, mens du bliver i øvelsen. Spred derefter armene helt ud, mens du ånder ud og bruger mavemusklerne til langsomt at rulle rygsøjlen ned i gulvet – én hvirvel ad gangen. Slap af.
Effekt: Øvelsen styrker lår, baller, mave og ryg. Smidiggør både ryg og hoftebøjer, mens også forsiden af kroppen og de indre organer får et stræk.
Jeg holder ferie fra yoga på stranden i uge 33, 34 og 35, men fortsætter med torsdage fra kl. 9.30-11.00 i hele september måned, så kom og være med!
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001