Et godt flamingoår

Det er ikke hver dag og langt fra hvert år, man kan se og opleve titusindvis af flamingoer. Men i år er det et godt flamingoår. Hvis udviklingen holder, så kan en af Europas største kolonier huse op til 50.000 flamingoer.

Takket være det seneste års nedbør kan flamingosøen, la laguna de Fuente de Piedra, fremvise Europas næststørste koloni af flamingoer. Det er kun det franske floddeltaområde Carmargue, der har en større koloni, men flamingosøen her i Spanien er det eneste sted, hvor fuglen reproducerer sig i indlandet.

Fuente de Piedra ligger i den nordlige del af Málaga-provinsen og er en Spaniens største søer, selvom søen i sig selv ikke er særlig stor. Den kaldes for saltsøen, men er et vådområde med brakvand. Det er det høje saltindhold i vandet, mellem 0,5 og 30 promille, der gør, at flamingoen trives i lagunen. Søens salt-brakvand har gjort den historisk interessant. Siden romertiden har man med skiftende resultat forsøgt at udvinde salt fra søen og i visse perioder ansås vandet også for at være helsebringede. I og med at vandet var intressant fra et helsemæssigt synspunkt, lod man ikke søen tørre ud, hvilket er sket for et flertal af Spaniens vådområder.

For nogle år siden var søen meget lille på grund af den udeblivende regn i Andalusien. Men det seneste års nedbør har betydet, at den er større end normalt, og flamingoen er vendt tilbage. I år kan man se fuglene uden kikkert, hvilket i sig selv er usædvanligt. Normalt er afstanden for fuglekikkeri ca. en kilometer, men nu kan man se dem på kun et par hundrede meters afstand.

Området omkring søen fører tankerne hen på et steppelandskab. Når man nærmer sig søen, som er meget lav og flad, ser den ikke ud af meget. Men jo tættere på man kommer, jo tydligere bliver de langbenede fugle. Ved første øjekast ser de stående fugle ud til at have tre ben. Men siden opdager man, at det tredje ben er halsen og hovedet, som den har under vandet for at fange føde. Pludselig løfter fuglen sin lange og elegante hals op af vandet, den tager et par skridt, slår med vingerne og flyver væk. Når tusindvis af flamingoer løfter sig mod skyerne farves himlen rosa. Det er et prægtigt syn. “Det trebenede” væsen forvandles til en farverig skønhed.

Flamingoen, der bygger rede i Fuente de Piedra, tilhører gruppen af større flamingoer. Den er ca. 120-150 cm høj, hvor af benene er 40-50 cm lange. I modsætning til de fleste andre fuglearter får flamingoen ikke sin farve på fjerdragten forærende. Det er noget, den må spise sig til. Den rosa farve kommer af stoffet carotenoid, der findes i de små krebsdyr, der er flamingoens vigtigste føde. Får den ikke tilstrækkeligt med carotenoid, forbliver flamingoen grå, præcis som de unge fugle. Flamingoen har ikke nogen smuk lyd. Den er nærmere kaglende og trompeterende, noget som mere minder om en gås end en kanariefugl.
I dag anses flamingoen ikke som en delikatesse eller som noget man overhovedet spiser. Men i romertiden var flamingoens tunge en lækkerbidsken, og selv æggene ansås som noget særligt.

Når kolonien er størst er der op til 50.000 flamingoer i lagunen, så det kan blive ret trængt, når naturreservatet kun er på ca 1.500 hektar. Lagunen er 6,5 km lang og 2,5 km bred . De fuglerige år klækkes der mellem 7.000-10.000 unger. Det lyder af meget, men flamingoen bygger ikke rede hvert år, og hvert par lægger kun ét æg.
Søen har en stor økologisk værdi, og på gunstige år findes der op til 170 forskellige fuglearter. Siden 1980 er la laguna de Fuente de Piedra klassificeret som vådområde af international interesse.

Vejbeskrivelse
Kør til Antequera. Tag motorvejen A92 mod Sevilla. Efter ca 20 km står der et skilt til byen Fuente la Piedra. Søen ligger nogle få kilometer fra byområdet.

Se kort her.