Estepona igangsætter nu et af sine mest ambitiøse projekter i nyere tid. Kommunen vil udvide og forbedre strandpromenaden i området ”Pescadores” og, som kronen på værket, opføre et kulturcenter på 15 etager. Centret opføres som et fyrtårn med udsigt over havet og byen. Kulturcentret vil bl.a. komme til at indeholde musikkonservatorium, konferencelokaler, teater- og øvelokaler, lokaler til messer og udstillinger, kontorlokaler og restauranter. ”Det nye kulturcenter skal vise byens moderne ansigt,” skriver Estepona kommune i en pressemeddelelse. Det er uvist hvornår projektet står klart, men budgettet er sat til 14,5 millioner euro.
(Kilde: MálagaHoy)
Centro Idea
Ctra. de Mijas km. 3.6
29650 Mijas-Málaga
Tlf.: 95 258 15 53
norrbom@norrbom.com
UDGIVES AF:
D.L. MA-126-2001